Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
byomsætningsenheden, men de er kun en kort tid, kun indenfor visse
omraader af betydning.
Anderledes i Tyskland, der sker overgangen fra de mindre til de
større enheder uendelig langsomt gennem alle disse aarhundreder; lang-
somt samarbejdes de større enheder, og dette præger dybt hele udvik-
lingen, hvert trin faar tid til at fæstne sig i meget udprægede former,
der saa vanskeligere lader sig overvinde; her naar byomsætningsenheden
sin fuldstændigste udfoldelse, og endda har man ment at maatte ind-
skyde den territoriale omsætningsenhed, inden man naar til Tysklands
enhed! — det er let forstaaeligt, at det netop er tyske forskere”, der
først har set og skildret disse forskellige trin, som mere eller mindre
udprægede vil genfindes overalt.
Mellem denne almindelige økonomiske udviklingsproces og handelen
finder der en vekselvirkning sted. Saalænge byomsætningsenheden er
den herskende form, vil handelens opgave væsentligst være at forsyne
byerne og det opland, der er knyttet til den med de varer, som nød-
vendigt maa tilføres; de maa erhverves ved den bedst mulige afsætning
af de varer, som byen og distriktet selv producerer; men tyngdepunktet
ligger ikke her, det som giver handelen karakter, det som lover avancen,
1 Det er Schmoller, der i sin store afhandling om Friedrich den stores økonomiske politik har
gjort sig til talsmand for theorien om ,Territorialwirtschaft" som mellemled mellem ,Stadtwirtschaft" og
»Volkswirtschaft", særlig i afsnittet: das Merkantilsystem in seiner historischen Bedeutung: stådtische,
territoriale und staatliche Wirtschaftspolitik. JGVV 8, 15—61. Schmollers theori gælder vel særlig Tysk-
land, men han mener dog ogsåa, at den har almindelig gyldighed: ,die einzelnen hollåndischen Staaten,
die franzåsischen Provinzen, die italienischen Stådtestaaten sind analoge Erscheinungen." |. c. 39. Schmoller
antager, at ,territoriet" gaar forud for ,staten”" som økonomisk enhed. v. Below har i JNS 76, 449—473,
593 —631 kritiseret denne theori og hævder med rette, at man maaske kan tale om en økonomisk terri-
torialpolitik, men ikke om ,Territorialwirtschaftf som særligt økonomisk udviklingstrin; I. c. 627; des-
uden at det ikke er let at se, hvad der skulde berettige til at skelne mellem ,Territorialwirtschaft" og
»Volkswirtschaft"; en økonomisk territorialpolitik er saa lidet et for de tyske territorier i en vis tid al-
mindeligt og fælles fænomen, at kun nogle meget faa, de største, har kendt den, og disse territorier havde
ganske karakter af stater; 1. c. 629—30. Det vil nedenfor blive fremhævet, at selv den preussiske
territorialpolitik paa punkter, hvor dens enhedsbestræbelser efter Schmollers mening meget stærkt frem-
træder, opnaaede ingen eller kun meget svage praktiske resultater, og at den væsentligst, som ogsaa helt
igennem af v. Below paavist, maatte gribe til bypolitikens forholdsregler. Fra et rent økonomisk synspunkt
vil det være umullgt at begrunde en sondring mellem ,Territorialwirtschaft" og ,Volkswirtschaft", eftersom
de af Schmoller i den ovfr. anførte ytring som ,territorier" karakteriserede omraader er indbyrdes ganske
forskellige i politisk organisation og konstruktion. Om selve begrebet ,Volkswirtschaft" se videre føl-
ende anm.
i 2 Bichers værk anses almindeligt for det grundlæggende, fordi de tre udviklingstrin: ,Hauswirt-
schaft", ,Stadtwirtschaft" og ,Volkswirtschaft" her bestemtere opstilledes og skarpere karakteriseredes, dog
havde allerede 1866 Hildebrand, derefter Schønberg, Gierke og Schmoller givet skildringer af
byomsætningsenheden; v. Below Hist. Zts. 86, 1—12; 89, 232. Af disse tre er imidlertid ,Volkswirt-
schaft" kun meget svagt karakteriseret. Eftersom hverken ,kundeproduktionen" eller ,vejens længde"
(v. Below Hist. Zts. 86, 41 ff.; 91, 441— 45) er ganske holdbare skelnemærker mellem Stadt- og Volks-
wirtschaft, bliver af Bichers skildring egentlig blot tilbage fremhævelsen af de politiske forholdsregler,
hvorved regeringerne i visse europæiske lande i et vist tidsrum søgte at hidføre disse landes økonomiske
enhed, idet det ganske henstilles, hvorvidt der til denne politik svarede den virkelige dannelse — forud-
gaaende eller efterfølgende —- af en økonomisk folke- eller statsomsætningsenhed. Karakteriseringens "
svaghed beror sikkert påa, at medens der staar en fylde af historiske eksempler til raadighed for en skil-
dring af byomsætningsenheden, maa saavel Bicher som Schmoller nøjes med for folkeomsætningsenhedens
vedkommende at henvise til de vesteuropæiske stater. Af disse afgiver endda alene England i tiden c. 1600 -
c. 1750 et tilstrækkeligt sikkert eksempel; derefter vilde dette økonomiske udviklingstrin kunne nærmere
bestemmes omtrent saaledes: 1. folkeomsætningsenheden dækker hovedmassen af sin konsumtion ved egen
produktion, 2. forsyningshandelen, der tilfører de manglende varer, og den dertil svarende eksporthandel er
koncentreret i een bestemt eller nogle ganske faa byer, der samler overskudsproduktionen, og hvorfra de
tilførte varer fordeles til andre bver indenfor omsætningsenheden, der da atter fordeler dem til konsu-
menterne, 3. denne økonomiske omsætningsenheds grænser falder sammen med detpoli-
tiske samfunds grænser. At der overalt saaledes har været en tendens til dannelse af større enheder
-—- opsaåaa hvor denne ikke støttedes ved produktionen af en særlig fortrinlig eksportvare - der omfattede
saavel landdistrikter som mange hver, men hvor dog een by dannede centrum, kan let konstateres, men
det er meget usikkert, om disse større enheder eller flere af dem tilsammen — andetsteds faldt sammen
med de politiske omraader; cf. v. Below JNS 76, 622, 628. Dette gjaldt I alt fald ikke Tyskland før 1871.
— Paa svagheden i karakteriseringen af ,Volkswirtschaft" beror det endelig, at Bicher 141 -42 ikke kan se
nogen grund til at skelne mellem dette trin og ,Weltwirtschafrt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
