Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsynings- og mellemhandel. 287
er indkøbet af de fremmede varer til forsyning af hjemmemarkedet.
Den udvidelse, som en saadan forsyningshandel tør haabe paa og ar-
bejde mod, er en forøgelse af dette hjemmemarkeds aftagningsevne;
konsumtionen kan stige, nye varer kan gøres til fornødenheder, men
først og fremmest kan aftagningsomraadet maaske rent territorialt ud-
vides. Er en udvidelse ikke mulig, gælder det om ved alle midler at
fastholde det givne hjemmemarked i den udstrækning, det nu engang
har. Men hvor handelen har en eller flere varer at arbejde med, der
er af en saadan godhed, at de praktisk talt kan finde afsætning overalt,
dær taber forsyningen af hjemmemarkedet sin aldeles overvejende be-
tydning. Dær ligger udvidelsesmulighederne i den stedse større pro-
duktion af denne eller disse varer, i det stedse større opkøb, den stedse
større afsætning. Afsætningen paa de fremmede markeder er hoved-
sagen; hvad købmanden til gengæld tager tilbage derfra i varer, afsættes
paa hjemmemarkedet, forsaavidt det kan aftage det, ellers paa andre
hjemlige eller maaske fremmede markeder. Det er klart, at under
denne udvikling maa byomsætningsenheden sprænges; de byer, der
lettest og bedst kan overtage eksporten af de overalt sælgelige varer,
er istand til at tilrive sig forsyningen af mere end deres egne markeder;
let og hurtigt arbejdes et land sammen til en økonomisk enhed; netop
dette var tilfældet i England.
253. Ganske løseligt kan man da saaledes om et lands handel
bruge betegnelserne: eksport- eller forsyningshandel, efter dens alminde-
lige karakter, eftersom hvilket maal der fortrinsvis er sat for dens ar-
bejde. Den store forskel mellem den engelske og tyske handel i hele
denne tid ses da at bero derpaa, at den engelske meget hurtigt blev
en udpræget eksporthandel, medens den egentlige tyske handel i hele
perioden ikke mistede sin karakter af fortrinsvis at være en forsynings-
handel, tværtimod, i visse tidsrum deraf blev dens karakter af ren for-
syningshandel endog yderligere fremtrædende. Dette vil atter sige, at
de varer, som de tyske byer af deres oplands egenproduktion havde at
give i bytte mod dem, de selv behøvede, var med ganske faa og oftest
temporære undtagelser ikke af den beskaffenhed, at de kunde kon-
kurrere med alle landes frembringelser eller for den tyske handel erobre
de betydeligste markeder. De fleste af dem maatte finde deres afsæt-
ning paa bedste maade, for en del paa markeder, hvor de bedre frem-
bringelser ikke naaede hen; de fleste af dem stod selv dær hvert
øjeblik i fare for at fortrænges.
Men var da Tyskland forsaavidt, for at fastholde den gængse
udtryksmaade, uheldigere stillet end England, saa sikrede dets rent
geografiske beliggenhed det paa forhaand en stor fordel, som Eng-
land først efterhaanden ved ihærdigt arbejde opnaaede. Byomsætnings-
enheden fremtræder vel ikke nogensinde i historien saa rent, at dens
konsumtion fuldstændig dækkes ved dens egenproduktion, at fremskaffe
det manglende var forsyningshandelens opgave. Saa langt man gaar
tilbage i den tyske middelalder, finder man, at en række varer blev
tilført og maatte tilføres udefra; for de fleste tyske byers vedkommende
var det særlig mange arter fremmede tøjer, tørrede og saltede fisk, salt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
