Metaller .og metalarbejder. 297 barchent og safran'. I det 15. aarh. befæster de overalt deres stilling; havde Lubeckerkræmmerne allerede 1353 følt deres detailhandel skadet ved salg af Nirn- bergerknive i smaapartier, saa havde de og navnlig de preussiske stæder i det 15. aarh. en stadig kamp at føre med de nirnbergske landfarere, der forhandlede deres kram ude paa landet; efter 1450 maatte de liflandske byer optage den samme kamp. Samtidig begyndte Hanseaterne at frygte den nye forbindelse, Nirnbergerne havde skabt mellem øst og vest, i alt fald England vilde de holde dem borte fra, og 1447 vedtoges, at i de hanseatiske privilegier dær maatte Nirnbergere, Englændere og Nederlændere ikke have del, Men ingen forholdsregler kunde berøve Nirn- bergerne de fordele, deres gode varer gav dem; ogsaa i det 16. aarh. staar messing- traad, knive, leer, klinger, panserskjorter, harniskdefe, vaaben, plader, laase, kedler og kander jævnsides med linned og barchent som Tysklands vigtigste eksport- varer”, England bliver ogsaa her den bedste kunde. Derfor er det, Eng- lænderne søger frem til Nirnberg, saa vigtig en vare var de tyske metalarbejder for dem, at de i 1579 endog erklærede, at salget af engelske tøjer ikke var deres hovedformaal dær; de købte aarlig i Ntrn- berg for 60,000 fl. varer, alene de ntirnbergske knivsmede gav de ordrer for 5000 fl. om aaret, deres klædesalg skulde blot tjene til at lette deres indkøb, som de dog for en del maatte dække ved betalinger i rede penge. Allerede fra første færd havde indkøb af vaaben og skyts spillet en stor rolle i den engelske handel i Hamburg; medens stapelen var i Stade, og senere da den atter henlagdes til Hamburg, gik store mængder husgeraad og ,kramgut" dertil fra Nirnberg", I slutn. af det 16. aarh. var vel selve varen endnu af samme godhed som før; men alligevel var den niirnbergske handels tidligere saa dristige fremtrængen standset. - Overfor England var den endog i færd med at forvandles til en passivhandel. 264. Inden vi søger aarsagerne hertil, maa med et par ord om- tales selve metaludvindingen, fordi den afgav raastoffet for metalindu- strien, og fordi de øvretyske byers stærke aktivitet i det 15. og 16. aarh. maaske nok saameget hvilede paa udvindingen og forhandlingen af metallerne selv. Indenfor den tyske bjergværksdrift, hvis udviklingshistorie endnu paa mange punkter er ganske uklar, kan man skelne tre perioder”, I den ældste arbejdes der først i de allerede, væsentligst af Romerne, aabnede gruber, enkelte steder aabnes nye, fremfor alle Harzbjergværkerne. Fra omkring aaret 1200 iagttages overalt et stærkt opsving i driften og en større udbredelse; nu udvindes der i betydelige kvan- titeter sølv i Valtelina, Trient og Steiermark, i Breisgau og Elsass, i Mansfeld, men navnlig i Goslar og i Iglau og Freiberg i Schlesien; guld i Goldberg og Låwenberg i Schlesien og i Gastein i Salzburg; begge ædelmetaller udvindes ogsaa i Jamnitz og Eule i Bøhmen. Samtidig med dette opsving i ædelmetaludvindingen finder et tilsvarende sted for andre metallers vedkommende; tildels i forbindelse med sølvet findes meget kobber og bly, saaledes særlig i Goslar og Mansfeld, desuden i Tirol og Kårnten; tin, som hidtil England alene har produceret, udvindes fra c. 1240, maaske allerede tidligere i Graupen og Schånfeld i Bøhmen, i slutn. af det 13. aarh. ogsaa i Wolkenstein i Sachsen; den tidligere ret ringe jernudvinding i Steier- 1 Daenell II, 269—71; Schulte I, 659, 572, II, nr. 185: 1477 10. oktbr. levering af messing- skeer. Eksport af Nirnberger metalvarer til Milano er hovedsagen for Koler-Kress-Saronnoselskabet af 1500. 1, 588. 2 Daenell Il, 273 -74, 277. 3 Ehrenberg Hamburg 9, 297. $ Ehrenberg Hamburg 120, 267. Cf. MI. kap. 2. afsnit. 3 Til det følgende Inama-Sternegg II, 329—38, Ill, 2, 139—44.