298 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie. mark, Schwarzwald, Øvrepfalz og andre steder forøges stærkt i det 13. og 14. aarh ; hovedproduktionsstederne er Eisenerz og Vordernberg i Steiermark, Hittenberg i Kårnten og Amberg-Sulzbach i Nedre-Bayern. Det er denne forøgede produktion af jern, tin og kobber, der afgiver raastofferne for den sydtyske metalindustri. I den følgende tid er der nogen tilbagegang; i sidste halvdel af det 14. aarh. særlig for Freibergs vedkommende, i det 14. og beg. af det 15. aarh. stærkt i Harz2- bjergværkernes produktion; kun faar her i det 15. og 16. aarh. fremstillingen af vitriol en ikke ringe betydning. Men derefter indtræder atter i sidste halvdel af det 15. og i det 16. aarh. en ny og meget kraftig opgangsperiode; nye meget rige sølvgruber aabnes; i Sachsen saaledes Schneeberg, Annaberg og navnlig 1516 Joachimsthal; i Schlesien Reichenstein, i Tirol Schwaz, hvor der ogsaa udvindes betydelige mængder kobber, endelig bliver ogsaa de rige ungarske sølv- og kobber- værker, særlig i Neusohl, af betydning for det tyske erhvervsliv. Ser man bort fra det engelske tin, det svenske osemund og de ret ubetydelige mængder spansk sølv og jern, var det middelalderen igennem saa godt som Tysk- land alene, der forsynede den europæiske verden med metaller. Særlig gælder dette ædelmetalproduktionen; med rette har man betegnet Tyskland som middel- alderens Peru og Mexico. Guldproduktionen i Østrig-Ungarn naar i aarene 1493 - "1520 sit højdepunkt, gaar 1521—1544 noget tilbage for derefter 1545—1600 at falde til det halve; den samlede sølvproduktion synes jævnt stigende fra det 8. aarh., hvor den maaske kan beregnes til 1 mill. sølvmark aarlig, til tiden 1250— 1450, da den er 5 mill. for i tiden 1450—1500 at stige til 8 mill.”, Det 15. og beg. af det 16. aarh. er den tyske ædelmetalsproduk- tions blomstringstid; det samme gælder utvivlsomt ogsaa udvindingen af de uædle metaller. Ikke blot havde nu denne stærke ædelmetalproduk- tion stor betydning for den umiddelbare akkumulation af disponibel kapital, men der kan efter forholdene ingen tvivl være om, at metal- eksporten i det hele taget maa have indtaget en ret fremskudt plads i den middelalderlige tyske handel. Her mere end paa noget andet punkt savner man en samlende specialundersøgelse; man kan alene henvise til, hvorledes man næsten overalt og til ethvert tidspunkt i middelalderen møder denne metaleksport; den ses formentlig allerede i Alpehandelens ældste toldtarif fra Aosta af 960, derpaa i de yngre tarifer?; den er stærkt fremtrædende i Libecks handel i det 14. aarh ”, og i Nirnbergs handel spiller sølv- og kobbereksporten stedse en betydelig rolle; det er Ntirnbergerne, der overtager eksporten ogsaa af de ungarske metaller, og som 1399 første gang forsøger at sende kobber over Danzig til Flan- dern, en tanke, der senere genoptages af Fuggerne”. Det er vidnesbyrd om den tyske kobbereksports betydning, at i slutn. af det 14. aarh. sælges kobber paa Genuas marked efter Nirnbergervægt, ligesom lin- nedet sælges efter Konstanzeralenen?”; fra hele det 15. aarh. findes mange vidnesbyrd om tysk eksport af tin, sølv og kobbererts til Italien ; sølvet aabner c. 1450 tysk handel adgang til safranmarkedet i Aquila, og jævnsides Welsernes kolonisationsplaner i Venezuela staar Fuggernes tanke om at erobre Levantmarkederne ved kobberets hjælp". I Sombart I, 274. 75. 2 Schulte 1, 68, 694 ff. 3 Cf. ovfr. 13. 14, 30. 4 Daenell ll, 272. 5 Schulte I, 543. $ Schulte 1, nr. 223, 245 - 46, 163: Niirnbergere sælger 1429, 1434, 1455 og 1461 kobbererts i Como og Milano; [l, nr. 115: 6000 mark sølv føres 1487 gennem Milano til Rom. 1, 562: det store Ravens- burgerselskab fører 1497 sølv og tin gennem Milano. I, 599, 547; cf. Strieder Zts. f. d. ges. Staatsw, Ergh. 17, 40 anm. 4.