300 lil. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie. kommer ganske paa købmandens haand. | formindsket omfang, men med ganske samme styrke er den samme aarsag virkende saavel i det 14.—15. som i det 18. 19. aarh.; hurtigt gøres det første skridt mod kapitalismens gennembrud i produktionen: væveren faar af købmanden raastoffet mod aflevering af det vævede raabarchent. I denne form ses koncentrationen ganske klart i barchentvæveriets hovedstad Ulm, der særlig benyttede cyprisk bomuld. Saaledes samledes her- indenfor saavel produktion som handel paa moderne vis i de kapitalstærke køb- mænds hænder';, og der er sikkert grund til at formode, at naar man i Sydtyskland finder en noget stærkere koncentration af linnedhandelen og tildels af linnedindu- strien end i Nordtyskland, skyldes det for en del samarbejdet mellem bomulden og hørren; i alt fald maatte en overførelse af forretningsformer fra barchentindustri til linnedtilvirkning her ligge nærmere. Koncentrationen støttedes endelig ogsaa ved den nærbeslægtede papirfabrikation; 1391 anlagde Nirnbergeren Ulman Stromer den første papirmølle i Tyskland og beskæftigede dær 12 arbejdere, senere fandt papirfabrikationen særlig sted i byer som Ravensburg og Basel, der ogsaa var centrer for linnedhandel og barchentvæveri, og den var sikkert stedse og overalt ganske kapitalistisk organiseret”, 266. Der er ingen grund til her at nævne en række af de syd- tyske købmænd og købmændsslægter, som blev koncentrationens og eks- porthandelens bærere; først Ehrenberg, senere andre fremragende tyske forskere har ved storslaaede undersøgelser paany givet deres navne en plads i historien. Heller ikke er der grund til at søge at paavise koncentrationens indflydelse paa eksporthandelens styrke og om- fang; det vilde tildels blot blive en gentagelse af, hvad der ovenfor i almindelighed er sagt om det tyske linneds og barchents udbredelse i Sydeuropa; thi næsten overalt, hvor det her viser sig, er det netop disse købmandsslægter, der er dets ejere og forhandlere. Men det er værd at standse et øjeblik ved den kendsgerning, at meget snart, næsten fra første færd, træder den enkelte linned- og barchenteksportør i skygge for de hurtigt opblomstrende handelsselskaber. Thi hele denne tyske udvikling træder mest herved i en stærk modsætning til den engelske. Denne var fastere i sit grundlag og jævnere fremadskridende, koncen- trationen mindre snæver, den virkende kapital mere fordelt. Her havde koncentrationen to led: en gruppe smaakapitalister, klædemagerne, over- tog omdannelsen af klædetilvirkningen 1 husindustriel form, en anden, de londonske storkøbmænd, koncentrerede opkøbet og eksporthandelen. 1 Tyskland er som nævnt kapitalens indflydelse paa linnedtilvirkningen meget ringe, omvendt er koncentrationen langt mere udpræget i bar- chentindustrien, hvor baade produktion og eksporthandel beherskes af de samme købmandskapitalister. Deres kreds er da forholdsvis langt snæv- rere, og de arbejder med forholdsvis større kapital. Dette pointeredes yderligere ved handelsselskaberne, hvis maal netop var at danne og sammenholde en langt større kapital end den, den enkelte købmand kunde raade over. Saadanne sammenslutninger er ukendte i England; til forklaring af deres forekomst i Tyskland kan man henvise dels til den langt større rolle, slægterne og slægtssammenholdet spillede i tysk by- og handelsliv, dels til den store udbredelse, lejligheds- societeterne mellem to, tre eller flere købmænd her fra første færd havde fundet; de store handelsselskaber var blot societeter i største stil. Men I Nåbling 144 ff. 2 v. Below JNS 76, 601.