Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelsselskaberneé. 301
vel ogsaa til den økonomiske nødvendighed; netop den stærkere kon-
centration krævede den større kapital, ligesaa selve eksporten; medens
den engelske købmand i al den tid, Antwerpen var det eneste marked
for det engelske klæde, kun havde for sig den lette og billige søtrans-
port fra London dertil, maatte den tyske købmand for sit linned og bar-
chent benytte den kostbare og besværlige landtransport over Alperne til
Genua og derfra forsende en del videre til spanske byer!. Og endelig
øvede den store mellemhandel paa den tyske købmand en dragende
magt, som den engelske ikke kendte. At faa del deri, det var de største
tyske købmænds endelige maal, det havde Karbow, Veckinghusen & Co.
tilstræbt; det tilstræbte Nirnbergerne, naar de søgte at naa ud til
Danzig og England, det bragte ogsaa handelsselskaberne til at ville mere
end eksportere linned og barchent til Sydeuropa. Men jo mangfoldigere
mellemhandelens veje blev, jo flere dens varer, jo mere brat vekslende
dens konjunkturer efter opdagelsen af søvejen til Indien, des mere kapi-
tal behøvedes der til at beherske blot en del deraf.
267. Der er nu i disse store sydtyske handelsselskabers historie
to ret klart adskilte perioder; en første, fra midten af det 14. aarh. til
slutn. af det 15., nærmere bestemt 1487, da de væsentligt er baserede
paa eksporthandel i linned og barchent, og tiden derefter, da deres
grundlag fortrinsvis er metaleksport og metaludvinding. Som repræsen-
tanter for den første periode kan nævnes Muntpratselskabet i Konstanz
og særlig det store Ravensburgerselskab, væsentlig under familien Hum-
piss’ ledelse; formodentlig havde ogsaa Fuggernes ældste handel, saa-
længe den lededes af Hans Fugger og Jacob Fugger den ældre, den
form, der er karakteristisk for denne første periode; omvendt bestod det
store Ravensburgerselskab længe nok, til at det omkring 1500 kunde
gøre et uheldigt forsøg paa at faa del i metaludvindingen?.
Kraftigere end nogetsteds kunde her kapitalen bringes i virksomhed, thi tid-
ligt og i høj grad forlanger bjergværksdriften kapitalistiske driftsformer; det 15.
aarh.s driftsudvidelser var netop kun mulige, fordi kapitalen greb ind. I den ældre
tid havde man væsentligst arbejdet, hvor malmlejerne laa saa nær overfladen, at
maaske blot dagdrift var nødvendig, eller hvor man kun behøvede at gaa i ringe
dybde. Allerede under disse driftsforhold iagttages dog en udvikling indenfor bjerg-
mandslavene, hvorved nogle af de som regel 128 medlemmer, der oprindelig ejede
hver sin andel af gruben og alle deltog i arbejdet, erhverver sig flere andele og
derpaa gaar over til at lade deres del af arbejdet udføre af lønnede arbejdere.
Indenfor bjergmændenes egne rækker var der en kapitalistklasse i udvikling; denne
udvikling maatte tage større fart, da det blev nødvendigt overalt at søge ned til de
dybereliggende lejer. Til deres udnyttelse krævedes nødvendigt omfattende anlæg
af stoller, der kunde tilføre de enkelte orter luft og bortlede vandet; det var anlæg,
der kun kunde iværksættes under anvendelse af megen kapital, hvoraf der ikke
forventedes øjeblikkeligt udbytte. Derfor oversteg de de egentlige bjergmandslavs
kræfter og maatte af disse overlades til særlige kapitalistiske stollbygningsselskaber,
der vel undertiden dannedes af de kredse af bjergmænd, der allerede havde erhver-
vet sig større kapital, men hvorigennem der ogsaa aabnedes fremmed kapital ad-
gang”. Det samme var tilfældet med smeltehytterne; de ejedes allerede i ældre
tid overvejende af grundejerne i grubens nærhed, der selv lod dem drive ved løn-
! Om landtransportens kolossale omkostninger selv i forhold til den lange søtransport vest om Europa
Strieder Zts. f. d. ges. Staatsw. Ergh. 17, 47—48 og anm. 2
? Schulte I, 637. Ehrenberg Fugger I, 85.
3 Inama-Sternegg Ill, 2, 159 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
