Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vin. 305
stærkere tilbøjlighed til at foretrække de vine, der tilføres udefra, for
dem, der produceres i landet.
I den tidlige middelalder, da kun handelen langs Rhinen havde nogen styrke,
medens Midt- og Østtyskland dækkede sit forbrug ved egenproduktion, fandt vin-
dyrkningen en udbredelse som aldrig senere; fra det 9. til det 12.—13. aarh. bredte
den sig gennem Westfalen lige til klostret Ny Corvey, til egnene omkring Hildes-
heim i Sachsen, til Brandenburg, ja, selv saa nordligt som til Mecklenburg.
Naturligvis var den vin, der fremstilledes saa langt mod nord, ikke synderligt vel-
smagende eller værdifuld; en af disse landvine, fra egnen omkring Guben ved
Oderen, vandt dog en ikke ringe anseelse og afsætning i Norden og i Preussen,
hvortil den endnu 1474—76 forsendtes i ikke ringe kvantiteter; særlig Stettin og
Kolberg var dens eksportbyer’. Men de øvrige landvine fortrængtes i handelen
efterhaanden ganske af Rhinskvinene, hvortil endnu i det 16. aarh. Mosel- og Elsass-
vinene regnedes”, Ogsaa i England, hvor man mange steder i det 11. aarh. havde
maattet bruge øl ved nadveren i stedet for vin, fandt Rhinskvinen stor afsætning
og beherskede i det 13. aarh. ganske markedet. Men i de sidste aar af dette aar-
hundrede fandt købmænd fra de sydvestfranske byer vej til Brugge, og fra nu af
vinder Poitou-, Auxois- og Gascognevinen indpas i det nordeuropæiske handels-
omraade; da de hanseatiske Baiefarter begynder efter 1350 maatte denne bevægelse
forstærkes, og i slutningen af aarhundredet er de franske vine velkendte i Preus-
sen. Den stærke kommercielle og politiske forbindelse mellem England og Syd-
vestfrankrig bragte tidligst de franske vine sejren over Rhinskvinen i England;
allerede 1350 nævnes en saa stor import hertil som 13,429 tdr. Efter de franske
vine fulgte tilmed i de sidste aar af det 14. aarh. vinene fra den pyrenæiske halvø;
i 1392 føres til Danzig vin fra Algarve og Granada, Romanie og Malvasier?”,
De franske og spanske vines fremtrængen bevirkede nu ingenlunde, at
konsumtionen af Rhinskvin forringedes, tværtimod, som det straks skal omtales,
var forbruget snarest stigende lige til efter midten af det 16. aarh.; men hvor
den før havde været uden medbejler, mødte den nu konkurrence, og dertil
kom, at Hollænderne, der ved deres livlige deltagelse i farterne til Sydvestfrankrig
snart havde bragt handelen med franske vine i deres hænder, nu ogsaa begyndte
at bemægtige sig opkøbet og videreforhandlingen af Rhinskvinen. I aarhundredet
1385—1476 tyder alle tal paa, at Kølns vinhandel, hvor skinsygt byen end søgte at
værge den, er i stadig tilbagegang; Køln kunde ikke hindre, at Hollænderne fra
midten af det 15. aarh. sejlede opad Rhinen lige til Koblenz med deres salt og saa
tog vin med tilbage; 1474—76 var Amsterdam blevet Nordeuropas hovedmarked
ogsaa for Rhinskvin!,
Samtidig var det, at Englænderne, som allerede fremhævet, fra 1470 begyndte
at trænge frem til det østlige Middelhav for at naa hen til Malvasiervinens egent-
lige produktionssteder: Kreta og Peloponnes; importen til England af de sydeuro-
pæiske vine var fra nu af sikkert stedse stigende. Det kan derfor ikke undre, at
de hanseatiske d. v. s. de kølnske købmænd allerede i den første halvdel af det
16. aarh. var, som det synes, ganske trængt ud af stillingen som vinimportører til
England; den import, der finder sted, er udelukkende for engelsk eller ikke-
hanseatisk regning?, Forbruget var dog i alt fald i Nord- og Østeuropa endnu
stærkt stigende; gennem Sundet føres i 1497 731’/2 ohm Rhinskvin, 1503: 424
ohm, 1528: 326, derefter 1536—47 i aarligt gennemsnit 2755 ohm, i tiden
1557 —1569 endogsaa 11,345 ohm aarligt. I den følgende tid holder gennemførs-
lerne sig ret konstant; 1574—79 er det aarlige gennemsnit 4527 ohm, 1580—89:
5812, 1590—99: 4804, 1600 —09: 5112; efter en stigning 1610—19 til 7239 ohm
aarligt, er tallet atter 1620—31 5134 ohm. Men denne stilstand siden 1570 betød
dog en stærk relativ tilbagegang, thi i den samme tid steg tilførslerne af sydeuro-
pæisk ,hed" vin ganske kolossalt; maaske kan man regne, at af al den vin, der
førtes gennem Sundet, udgjorde RØRhinskvinen 1557—69 68/0, 1574—79: 61 ”/o,
1 Hartmeyer 6 -8, 44.
2 Hartmeyer 114 -15.
3 Hartmeyer 8& 17, 21 22, 36—38. Schanz Ill, 22.
$S Hartmeyer 43. Dasenell ll, 60 61, Stein 39 anm, 1, 41,
5 Schanz H, 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
