- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
306

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.

1580—89: 49"jo, 1590—99: 37?» 1600—09: 240, 1610—19: 34 7/0 for derefter
1620—31 at synke til 17”;»’. Spillede Rhinskvinen saaledes nu en ret ringe
rolle i vinhandelen i Nord- og Østeuropa, var dens stilling i Nordvesteuropa
sikkert endnu svagere; af lister over vinimporten til Hamburg for aarene 1623—24,
1629, 1632—33 tør man maaske beregne, at importen af Rhinskvin, der mest kom
over Amsterdam, gennemsnitlig udgjorde 5—8 "oe af Hamburgs aarlige vinimport;?
gaar man ned til 1687 ses det af en opgivelse af vinimporten til England for dette
aar, at Rhinskvinen udgjorde knapt 4 ”/o, medens ”,. af importen bestod af franske
vine, hvoraf der i alt indførtes 15,518 tdr.?.

Man vil da heraf forstaa, at i det 15. og 16. aarh. mistede Rhinsk-
vinen ikke alene sin særlige værdi som eksportvare, men Tyskland selv
aftog i stigende omfang fremmede vine, der i det mindste indtil 1685
importeredes dertil overvejende for hollandsk regning.

272. Paa samme tid indskrænkedes ogsaa det tyske øls afsætnings-
omraader.

Omend ølbryggeriet stedse i stort omfang var en fast bestanddel af den land-
lige husholdning, og selvom byerne traf foranstaltninger til at sikre hver borger hans
ret til at brygge til eget forbrug", begyndte dog en række nordtyske byer tidligt at
brygge til eksport, særlig eftersom tekniske fremskridt: stærkere mæskning og til-
sætning af humle gav produktet større velsmag og holdbarhed. Fra beg. af det
13. aarh. var Bremerøl berømt”, men i det 14. fortrængtes det i eksporten til
Nederlandene af Hamburgøllet; saa vigtig var denne eksport for Hamburgs opkomst
som handelsstad, at byen i den sidste halvdel af det 14. aarh. oprettede særlige
kontorer i Stavoren, Amsterdam og Sluys til forhandling af dets øl, og saa at
af de 457 bryggere, der i 1374 fandtes i Hamburg, de 127 producerede for kon-
toret i Amsterdam, de 55 for det i Stavoren”, Samtidig forsynedes ogsaa de nor-
diske riger med tysk øl, særlig fra Libeck og Wismar;" senere dukkede nye
ølsorter op, Brunsviger mumme, Einbeckerøl” o. s. v., der fandt afsætning overalt.
Men ikke blot opstod der nu efterhaanden mellem tyske byer indbyrdes en heftig
konkurrence;" ogsaa de lande, der hidtil havde været de bedste købere, søgte at
skabe et hjemligt ølbryggeri. Holland gik i spidsen; her efterlignedes med held
den tyske teknik, og Haarlem, Gouda, Amersfoort, Delft og andre hollandske byer
fremstillede fra beg. af det 15. aarh. ølsorter af saa god kvalitet, at de ikke blot
overflødiggjorde tilførsel af tysk øl, men endog lod sig eksportere”, I de nordiske
riger iagttages i slutn. af det 15. aarh. lignende bestræbelser, her lykkedes det dog
ikke at fremstille et produkt, der virkelig kunde konkurrere; men afsætningen af
tysk øl led dog sikkert skade derved. England endelig, der optog fremstillingen af
de sværere, tykt flydende ølsorter, der stod Brunsvigermummen nær, var i slutn.
af det 16. aarh. naaet saa vidt, at dets øl sikkert regnedes for nok saa velsmagende
som det tyske, i beg. af det 17. aarh. importeredes endog til Hamburg"!

Ved den indre og ydre konkurrence indskrænkedes de tyske byers
ølbryggeri formodentlig allerede i det 16. aarh. til kun at arbejde med
forsyningen af bymarkedet og de omliggende landdistrikter for øje!”

I resundstoldregnskaber. Ved beregningen har jeg fil grund iagt forholdet I pile = 2 okse-
hoveder; 1 oksehoved æ 1! 2 ohm.
? Baasch Zrs. f. ham. Gesch. W, 7 S1,

3 Sehans UW, 23

4 Inama Sternegg UL 2. 103, 104 KO Stieda Rierbeaderei Mitt des Ver. f Lub. Gesch.
RR RT 843,

» lnama Stelregg UI. Wa

" Daencill, 8 GT) Stern 4a, anm. I.

” Daencil 2 Da. FAD, ABI 71 72,

Sp" ssen, Mans) GM EN, 190, 23 0 2X,

Dacenell HU, QX anm 1.

Dane ILO ODRT, 432.

11 Raasit dn & Nam, Gesch, 9, 32
WE NGKome bs JGUWV NR O3ML, TORS 10, GTS

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free