- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
310

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.

blive sin produktion, til brændselsmangelen og trediveaarskrigen bragte den næsten
ganske til ophør!, var det dog det 16. aarh. og 17. aarh. igennem det fremmede
tilførte salt, hvormed hele Nordtyskland fortrinsvis maatte forsynes?.

277. I den sidste halvdel af det 16. aarh. foregik da endelig de
forskydninger, hvorefter salt- og vintilførslen til Tyskland og Østersø-
landene næsten udelukkende fandt sted paa hollandske skibe. De nylig
udgivne Øresundstoldregnskaber tillader at følge disse forskydninger fra
aar til aar; i et meget grovt gennemsnit kan bevægelsen udtrykkes
ved, at af alle skibe, der passerer Øresund kommende fra Frankrig og
Portugal, er i tiden 1560—89 de 53 ”?/o hollandske, i tiden 1600-—09
de 60 %/o, derefter i aarene 1610—19 endog de 85 "/o, endelig fra
1630—57 de 74 9/0.

De første aar af de mere specificerede toldregnskabers tid er de sidste af den
periode, da endnu saa godt som alle betydelige Hansebyer lader et vist antal skibe
deltage i de aarlige farter efter salt og vin; med saa megen mere grund kan man
give billedet af aarene 1557—58 tilbagevirkende kraft, som Hollænderne i disse
aar paa grund af krigen mellem Frankrig og Spanien var ganske udelukkede fra
deltagelse. I gennemsnit er den hanseatiske flaade i disse aar sammensat af 92
hamburgske skibe, 43 fra Danzig, 37 fra Bremen, 19 fra Lubeck, 8 fra Reval, 6
fra Wismar og Rostock, 4 fra Stralsund og 1 fra Riga. De kommer næsten alle
fra Brouage, og rimeligvis tør man sætte de østlige byers, Revals og Rigas, saa
langt ringere deltagelse end i det 15. aarh. i forbindelse med, at Baie var blevet
forladt. Allerede i 1558 havde dog et par hollandske og 4 danzigske skibe opsøgt
Setubal, og da nu freden i Cateau Cambresis 1559 var sluttet, virkede den hol-
landske konkurrence øjeblikkelig atter med fuld styrke; i aarene 1560—64 er 47 "[o
af de fra Portugal og Frankrig passerende skibe hollandske. Under disse forhold
synes Hanseaterne kun at have haft valget mellem enten helt at trække sig ud af
farten eller i stigende grad at udstrække den til Setubal; da tilmed syvaarskrigen
gjorde Østersøen usikker, opgav Reval for stedse sin deltagelse, medens Rostock,
Wismar og Stralsund indstillede deres for en halv snes aar. De andre byer fort-
satte, med et betydeligt ringere antal skibe; Brouage var vel endnu hovedmaalet,
men en del søgte Setubal.

Efter Stettinerfreden 1570 fulgte dog nu en lang fredsperiode, og samtidig fik
salttilførslen paany en særlig betydning for de hanseatiske byer ved Østersøen ;
thi i disse aar var det, fiskerierne ved Marstrand havde deres kortvarige blomstrings-
periode. I 1560 havde et eneste (lybsk) skib søgt dertil, i 1562 kom der 9 derfra,
derefter i 60erne aarligt 39, i 70erne aarligt 144; efter nogen tilbagegang i de
første aar af 80erne naaedes atter 119 i 1585, 106 i 1586; derefter en hastig til-
bagegang til fuldstændig betydningsløshed. Det var sikkert dette forøgede salt-
behov, der bragte de hanseatiske byer til paany i større udstrækning at genoptage
saltfarterne, dog trak de sig mere tilbage fra Brouage; og medens Hollænderne
stedse overvejende holdt sig til de franske saltproduktionssteder, endog fra midten
af 80erne genoptog Baiefarten, var Setubal det marked, hvortil Hanseaterne for-
trinsvis søgte. I tiaaret 1574—83 bestod den hanseatiske saltflaade i aarligt gen-
nemsnit af 29 skibe fra Lubeck, 17 fra Danzig, 4 fra Riga og Wismar, 2 fra
Rostock og Stralsund; Hamburg, der i 1570erne slet ikke havde deltaget i Østersø-
landenes forsyning med salt, lod i aarene 1580—84 endnu 5 skibe aarligt passere,
Bremen 1574—82 aarligt 9 skibe. Medens saaledes Libeck var gaaet betydeligt
frem, var deltagelsen ringere for Danzigs, men navnlig for de to Nordsøstæders
vedkommende; det var ogsaa klart, at disse sidste, der ingen særlige interesser
havde, hurtigst maatte blive trængt ud under konkurrencen med Hollænderne.

I aarene 1582 —84 skete der nu den betydningsfulde forandring, at Hanseaterne
endelig og fuldstændig opgav Brouage, mest vel fordi den misvækst, der i disse

1 Agats 109. Schmoller JGVV 8, 367—68; 11, 864—65.. Baasch 7—13 og Zts. f. hamb.,
Gesch. 9, 397—98.
2 Import af fransk og spansk salt til Stettin 1700—1721 Vanselow Balt. Stud. N. F. 7, 146—47.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free