Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksporthandelen ledes af fremmede købmænd. 317
Som et iøjnefaldende eksempel herpaa kan man fremhæve den schlesiske
linnedtilvirknings opblomstren. I Schlesien som overalt i Tyskland kan man for-
følge spor af linnedvæveri langt tilbage i tiden, mest i Øvreschlesiens fattige bjerg-
egne. I bjergdalene i Riesengebirges udløbere spandt befolkningen garnet og
vævede linnedet, hvorefter væverne oppe fra bjerglandsbyerne bragte det til den
nærmestliggende lille by Jauer, hvor borgerne afkøbte dem det og blegede det paa
deres blegepladser udenfor byens mure. Men først fra midten af det 16. aarh. faar
denne produktion et større omfang; i toldtariferne kommer fra 1556 eksporttolden
paa linnedvarer til at indtage en fremskudt plads; i 1557 føjes hertil eksporttold af
hør og hørgarn. Aarsagen er den allestedsnærværende, at nu var det kraftige opkøb
naaet ogsaa til Schlesien; det kom i skikkelse af engelske og særlig hollandske
faktorer". De skibe, der gik op ad Oderen med deres Baiesalt, skulde have
returfragt?; derfor opkøbtes hørren og garnet, der kunde tjene som raamateriale
for den overlegne hollandske linnedindustri, og selve den blegede vare, der altid
lod sig eksportere til Spanien. Til de fremmede solgte da de Jauerborgere, hvad
de havde købt af væverne. Selv vilde de have været ganske ude af stand til at
overtage forsendelsen af linnedet til saa fjerne markeder. I den sidste halvdel af
det 16. aarh. fandtes fremmede faktorer i alle betydeligere schlesiske byer; de fik
indflydelse ikke blot paa produktionens omfang, men formodentlig ogsaa paa dens
art; i alt fald var det efter hollandske forbilleder, at de schlesiske vævere paa
denne tid optog fremstillingen af florstoffer, først de sværere, senere de finere og
mønstrede. Hovedsædet for denne tilvirkning var Hirschbergerdalen og byen
Hirschberg kom her til at indtage Jauers stilling; i 1630 fik byen paa sin anmod-
ning af kejseren tilstaaet monopol paa denne florhandel, som den, efter hvad den
anfører i sin ansøgning, havde drevet alene i 70 aar. I de første aartier af det
17. aarh. var den schlesiske industri og handel i kraftig fremvækst, nye handels-
pladser voksede op, saaledes Greiffenberg, der 1609 havde 6 handelshuse og for-
sendte for 25,220 thir. linned. Endda var opkøbets behov stærkere end Schlesiens
egenproduktion; man greb da til at importere ubleget lærred fra Bøhmen og Lausitz,
der i Schlesien blegedes og appreteredes; endnu i en toldtarif af 1638 faar denne
import lov til at forblive toldfri, ,,eftersom vore fattige undersaatter derved fortjener
et stykke brød" ”,
285. Men som nu købmændene i de schlesiske byer saa deres kapital vokse
og forstod, hvor let og stadig afsætning det schlesiske linned fandt, begyndte de
fremmede faktorers handelsvirksomhed paa visse punkter at falde dem til besvær;
de ønskede nu at forbeholde sig selv førsteopkøbet og begyndte at nære planer om
selv at deltage i videreforhandlingen af varen for derved at faa deres part af de
vadskillige tønder guld", som denne handel sagdes aarlig at indbringe de fremmede.
Allerede 1601 lyder der stærke klager fra alle schlesiske købmænd til kejseren;
men de forholdsregler, de foreslaar, er meget beskedne: af de varer, der udførtes
af udenlandske købmænd og faktorer, skulde der betales dobbelt told; ingen fremmed
faktor maatte udenfor aarsmarkederne opholde sig mere end fem nætter paa eet
sted; der maatte ikke indrømmes nogen udlænding borgerret for længere tid end
et aar, medmindre han giftede sig og erhvervede fast ejendom. Det sidste forslag
er interessant, fordi det viser, hvorvidt man hidtil var gaaet for at fastholde disse
fremmede købmænd, der i virkeligheden var uundværlige for handelens trivsel;
enkeltvis og under form af en tilstaaelse af borgerret paa tid havde de hollandske
faktorer i de schlesiske byer opnaaet endog større rettigheder end dem, de engelske
faktorer i sluttet samfund og med mere éclat samtidig fik tilstaaet i Hamburg. Nu
ønskede de schlesiske købmænd blot atter at blive sat i stand til at skille bukkene
fra faarene; de vilde give disse fremmede, der saa længe havde været iblandt dem,
valget mellem at lade sig fuldstændig optage i deres kreds eller atter at blive be-
handlede som virkelig fremmede; dem, der valgte det sidste, vilde de have paa
lidt fjernere hold, men de ønskede dem ikke fordrevne. Den kejserlige regering
synes da ogsaa at have opfattet stillingen ganske rigtigt; den nøjedes med at for-
1 Zimmermann I 6,10. Frahne S%.
?Z Schmoller JGVV 8, 368.
3 Zimmermann 8& Il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
