Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vanskelighederne ved at beherske mellemhandelen. 325
Amsterdam, kviksølvet til Amsterdam, Antwerpen og Hamburg. Fra Hamburg til
Bilbao sendes jern og voks, store partier rug fra Amsterdam og Emden til Genua.
Omend tiden har bragt ændringer, havde Bonaventura Bodeckers forretningsførelse
sikkert samme karakter, vi vil senere se ham i London gøre betydelige indkøb af
tøjer, 1578 gik to skibe, tilhørende ham og Nicolaus v. d. Lynde og hjemme-
hørende i Danzig, hver to gange fra Danzig gennem Sundet og tilbage; 1579 atter
et’. Saaledes var endnu dengang forbindelserne med Preussen, der vel havde
dannet grundlaget for husets ældste forretninger, ikke glemt. I tiden 1602—09
vendte ogsaa dette hus sig udelukkende til pengehandelen, for ligesom de andre
efter Johans død 1631 at ruineres derved.
293. Mellemhandelen lod sig overhovedet ikke drive paa denne
altbeherskende, stærkt spekulative maade. Der maatte indtræde om ikke
en specialisering, saa dog en fordeling; den fulgte naturligt, eftersom
Englænderne og navnlig Hollænderne overtog ledelsen. Stadig arbejdende
videre paa det faste grundlag, som klædet gav den engelske handel,
kornet den hollandske, ved en jævn og besindig anvendelse af deres
kapital til oversøiske foretagender, drog de hver for sig visse grene af
mellemhandelen til sig. Og indenfor hver af de to landes samlede køb-
mandsstand arbejdede hver købmand for sig ad sine bestemte veje, til-
dels i sine bestemte varer; Levantkøbmanden, den østindiske købmand,
den russiske købmand havde hver sit omraade, og gennemgaaende af-
passede han med klog besindighed sin virksomhed efter sin kapital.
Mellemhandelens beherskelse var i alt fald for den engelske handel ikke
1 den forstand maalet, den engelske købmand tog og benyttede deraf,
hvad der naturligt fulgte med hans eksporthandel. Det samme gjaldt
til en vis grad ogsaa den hollandske handel, blot at den i sin karakter
var mangfoldigere. Begge indtog en rolig, afventende holdning, fulgte
de nye europæiske mellemhandelsveje, da de atter fæstnede sig, søgte
intet at fremtvinge.
Alene fordi mellemhandelens veje nu var blevet saa langt mere
udstrakte, var beherskelsen vanskeligere; markeders og vejes tilstand og
natur krævede et kendskab, som ingen enkelt mand fuldt kunde komme
1 besiddelse af. Selve ledelsen af varens transport var uendelig van-
skelig. Lettest var mellemhandelen at overskue, hvor marked forbandtes
med marked ved havet; Levantkøbmanden i London, der i sin ungdom
havde været faktor i Smyrna, kunde vel i det enkelte dirigere, om ikke
salget og indkøbet i Levanten, saa dog varens transport. Men langt
større vanskeligheder optaarnede sig, hvor mellemhandelsvejen gik over
land, hvor hav-, flod- og landtransport afløste hverandre, hvor varen
atter og atter skulde omlades, utallige toldafgifter svares efter stadig
vekslende tarifer, mangfoldige møntsorter benyttes og beregnes i deres
indbyrdes værdi, forskellige vekslende usancer paa de forskellige pladser
tages med i betragtning. Enhver nogenlunde paalidelig kalkulation var
en umulighed. En enkelt linie kunde maaske beherskes, men vejene
var nu mange”, Her kunde der ikke være tale om en virkelig ledelse,
en virkelig foreskriven af dispositioner fra en eller anden plads ude fra;
her maatte man paa hvert punkt, hvor en tilført vare skulde stilles til
! Øresundstoldregnskaber.
2 Schulte I, 668.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
