Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325 IIL kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
salg eller blot føres videre, have en korrespondent, der selvstændigt,
men som var det hans egen vare, det drejede sig om, traf alle disposi-
tioner, og ved sit kendskab til det lokale marked og de veje, der førte
til og fra, var i stand til at træffe de bedste.
Netop saaledes laa forholdene i Tyskland. Den tyske købmand,
som saa den store mellemhandels varestrøm nu væsentlig som hollandsk
eller engelsk ejendom glide sig forbi, maatte kunne vente og forlange,
at i det mindste denne uadskillige del af arbejdet derved blev ham over-
ladt og forbeholdt. Som ved forsyningshandelen var der her et punkt,
udover hvilket han ikke kunde vige tilbage uden modstand. Her som
dær maatte der findes en udvej, en form, der forenede de modstridende
interesser.
294. Denne form var allerede tilstede, det var kommissionshande-
len, der med ejendomsrettens forbliven hos kommittenten forbeholdt denne
kravet paa den egentlige ledelse og bestemmelsesret, medens selve forret-
ningens udførelse i hvert enkelt tilfælde overlodes den selvstændige kom-
missionær. Dog ikke kommissionshandelen i den gamle hanseatiske
form, den ulønnede gensidighed kunde ikke længere være det bærende
princip; men i den mere moderne form, hvor kommissionæren havde
den procentvise andel i omsætningens værdi, saaledes som denne ud-
tryktes ved den opnaaede eller indrømmede pris. Og for mellemhande-
lens vedkommende kom hertil speditionen, hvis opgave netop kun var
at varetage varens bedst mulige transport; havde den 1 den ældre tid
været et ulønnet gensidigt bihverv, maatte der nu gives den en lig-
nende udformning. Paa den mest fuldkomne maade forenede disse han-
delsformer den tyske købmands nedarvede selvstændighed med den kends-
gerning, at den tyske omsætnings ledelse faktisk var gledet over til de
fremmede, ja, de skjulte den. De forandringer i varer og veje, der var
indtraadt, maatte sætte det som den tyske købmands naturlige og nær-
mestliggende maal, naar han ikke længere kunde fastholde sin handels-
virksomhed som egenhandel, da under denne form at blive den frem-
mede eller den gunstigere stillede tyske købmands kommissionær og
speditør.
At dette maatte blive den tyske købmands maal fra slutn. af det
16. aarh. er jo imidlertid et ved en almindelig betragtning uddraget
resultat, der i høj grad trænger til verifikation. At de opgaver, der
fremstiller sig som de naturlige for den senere historiske betragter, i
virkeligheden ogsaa var det, derfor maa man søge beviset i, at de ogsaa
forekom samtiden de naturlige og nærmestliggende, at den med mere
eller mindre held, ud fra forudsætninger, der maaske kan kritiseres,
rettede sit arbejde mod deres løsning.
— 295. Dette samtidens arbejde er udtrykt i dens handelspolitik; det
er derfor den, der maa tjene til verifikation. Men den tyske handels-
politik bestemtes ikke under eet for hele landet af en fælles øverste myn-
dighed. Til Tysklands økonomiske opløsning 1 byomsætningsenheder
svarede det ganske nøje, at hver af disse enheder selv traf sine han-
delspolitiske bestemmelser, og at der ikke i anden forstand kan tales om
tysk handelspolitik end som den samlede sum af disse bestemmelser, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
