Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
syntes at maatte blive denne udviklings endelige resultat, at fjerne de
momenter, der stod i modstrid dermed. Derved kom de ofte til at træde
i bestemt modsætning til en forhaandenværende tilstand. Men netop
derfor fremtræder de ogsaa som tilkendegivelser af en bevidst politik.
296. En tidligere udvikling, der stedse mere bestemt førte hen til
at gøre byen til centrum i en omsætningsenhed, der omfattede det byen
omgivende landdistrikt 1 et vist omfang, bragte saaledes naturligt byerne
til fra det 12.—13. aarh. — senere, hvor udviklingen var langsommere
— at rette deres stræben mod at binde de omgivende landdistrikter saa
fast som muligt og ofte i stedse større omfang til sig”.
Den allernærmeste omegn knyttedes ved den saakaldte .bannmeilenrechtf som
et læbælte fuldstændigt til byen; indenfor dette, d. v. s. i en omkreds af een, under-
tiden flere (tre» mil omkring bven er en større eller mindre række virksomheder
forbudt. Næsten altid er kroer og haandværk forbudt, snart ogsaa salg af brød og
kød, af tøj og sko, i strengeste tilfælde al erhvervsvirksomhed, der ikke bestaar i
landbrug; læbæltets beboere var da for alle deres fornødenheder henviste til byen
og bvens torv".
Netop i dette sit ugentlige torv fandt bven dernæst et fortrinligt middel til at
binde en videre omkreds til sig; som bvens konsumtionsevne steg, var det natur-
ligt, at bønderne fra en videre omegn hertil bragte deres produktionsoverskud; det
hold, byen derved fik paa dem, maatte bringe dem til at blive aftagere af byhaand-
værkernes produktion og bykøbmændenes varer. Alle bestemmelser, der skulde
sikre byens borgere mod konkurrence paa bvens eget torv, maatte derfor, selvom
de fortrinsvis tog sigte paa den købende bybefolkning, ogsaa bidrage til at sikre
bvens købmænd og haandværkere som kunder de paa torvet tilstedeværende bønder.
Allerede tidligt i det 12. aarh. finder man bestemmelser, der synes at gaa ud paa
at stille fremmede haandværkere ugunstigere paa bvens torv; denne tendens blev
naturligvis stærkere, jo mere i løbet af samme aarh. lavsdannelsen bredte sig; kun
med lavets tilladelse tør nu fremmede haandværkere sælge deres varer paa byens
torv; til slut henvises de alene til aarsmarkederne, saa at torvet ganske forbeholdes
byens haandværkere. Paa dette bvens torv skulde saa vidt muligt producent og
konsument mødes: prisdannelsen her skal saa vidt muligt alene bestemmes af
disse: varens pris saa vidt muligt være netop pretium justum". Derfor er de tid-
lige morgentimer overladt de borgere til indkøb, der blot køber til eget behov, først
derefter maa sælges til dem, hvem varen tjener som raastof, til købmænd, til frem-
mede. Og navnlig maa der ikke skvde sig nogen landhandel ind mellem torvet og
bonden qua køber eller sælger. 1 Freiburg i U. bestemmes 1249, at naar en bonde
gør indkøb paa torvet. skal han ingen told betale, naar den indkøbte vares værdi
ikke overskrider 22 3, er dens værdi fra 2" 2— 5 3, skal han i told betale en
heller, for S 3 værdi en penning. Bag disse bestemmelser ligger vel nok den
tanke, at torvet særlig er forbeholdt byens borgere som købere, maaske dog ogsaa
en bestræbelse for at gennemtvinge, at hver bonde kun køber til eget behov.
Langt vigtigere var det for bven at hindre landhandelen mellem bonden som produ-
cent og borgeren som køber. Derfor finder man allerede 1 den lvbske toldtarif af
1227 en told af salget af kaal, frugt, hor og humle, der skal erlægges, naar den
solgte vares kvantum udgør mere end een last, men kun af fremmede sælgere".
Det er klart, at man derved vil hindre opkøb af disse varer ude paa landet; og af
denne tanke udsprang det bestemte forbuj mod opkøb ude paa landet af bøndernes
produktion: for at faa den afhændet, skulde bønderne fere den til byens torv,
Saaledes kom ved en naturlig udvikling, der stottedes af en be-
vidst politik, bvens tilførsels- og afsætningsomraade til at talde sammen.
Nazdié Sidr, Gereidehnol 7
ram 3-5 DE NIL. DRE sr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>