- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
343

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommissionsforbindelser med fremmede. 343 ikke-Hanseater og omvendt udførte kommissionsforretninger for disse. Men det er betegnende, at det særlig maatte indskærpes, at i Østersø- byerne skulde kun de modtage Baiesalt til salg, der ærligt og redeligt havde købt det, og for hvem det var indladet'. Og samtidig bemærkes en vaklen hos Hanseforbundet selv; allerede 1465 var til de undtagne varer, ,ventewaren", føjet korn”. Trods indskærpelsen klagede Briigger- kontoret paany 1476, og disse klager kunde det i den følgende tid med saa megen større grund fremføre, som nu stedse flere varer regnedes for ,ventewaren", og forbudene overhovedet ikke mere overholdtes. Særlig stærke bliver klagerne i det 16. aarh., 1539 fra Briigge, 1562 fra Antwerpen hedder det, at Hansekøbmændene havde societeter med ikke-Hanseater og her og overalt i Nederlandene benytter saadanne som faktorer”, Gik det saaledes i Nederlandene, hvor de hanseatiske liggere, hvem denne udvikling beredte direkte konkurrence, var ivrige for at vaage over forbudenes overholdelse, er det klart, at det tilsvarende forbud mod, at Hansekøbmænd i hjembyerne udførte kommissionsforretninger for fremmede i det 16. aarh. blev ganske uden praktisk betydning. Dette er imidlertid en udvikling, der meget let unddrager sig historike- rens blik, fordi den næsten ingen spor sætter sig i de offentlige doku- menter, der er historiens lettest tilgængelige kilder. Kun sjeldent finder man vidnesbyrd om, at der i tyske byer fandtes dem, der med uvilje iagttog, hvorledes byens borgere i voksende omfang overtog at udføre kommissionsforretninger for fremmede, fraværende kommittenter", og kun faa steder kan det af senere forhold ses, at em saadan misstemning har vundet overhaand og faaet indflydelse paa handelspolitikens haand- hævelse i praksis. Dette giver dog kun det rent negative, at denne bevægelse ikke vakte nævneværdig modstand; for de positive vidnesbyrd om, at kommissionshandelsforbindelser med købmænd af fremmed natio- nalitet i det 16. aarh. fandt stor og voksende udbredelse i de tyske byers handelsliv, maa man søge til private kilder, og om disse maa jeg il Daenell Il, 410—11. Z Daenell II, 411, anm. I. Senere tilføjes beg, tjære og vognskud”; 1530—40 nævnes endnu kobber, hør, pelsværk og talg blandt stapelvarerne, men 1542 tilbyder de vendiske stæder de sachsiske, for at for- maa disse til at betale afgift til kontoret, at uld, vitriol og kobber skal erklæres for ventevarer. Sartorius Il, 260, anm. 5. 3 1539, fra Brugge til Lubeck: Die Hansischen Waren, sonst nur von und an Hansen zum wei- tern Verkauf nach den Niederlanden gesandt, wtrden jetzt den Auszerhansischen Factoren committirt, und durch solche Fremdlinge aus den Bundesstådten verschrieben, besonders geschehe diesz zu Antwerpen und Amsterdam. Derfor begav Bruiggerkontorets medlemmer sig til disse to byer, verheiratheten sich daselbst, wtrden Burger, setzten aber ihre alten Verbindungen mit den Hanse-Stådten fort . .. sie verkehrten mit ihnen und uibernåhmen Speditions- und Commissions-Geschåfte fir sie. Efter Sartorius Ill, 266. 1562, fra kontoret i Antwerpen til Miinster: nemlich dass die Ansichen Kauffleute mit Vnfrien, die in der Anze nicht gehorich, Masschopei halten, oder dieselben Vnfrien alhie vnd allume in den Niederlanden vor Ihre factorn gebrauchen. Niesert Miinstersche Urkundensammlung; Coesfeld 1829; Ill, 424—30. $ | Hamburg kommer en saadan misstemning indenfor visse borgerkredse til orde i recessen 1548, der forlanger overholdelse af ,die articul von unsen bårgern und inwohnern, frembder liide factoren und entfengern, so mit dersulven frembden gelde und ehnen tho gude allhir in dusser stadt und umlanges her de wahren und guder vpkopen edder ehrer herrn wahre fremden luden verkopen, und dat nemand mit gastpenningen, vele weniger gast mit gasten kopen schall. Her søges øjensynligt forbudet mod handel med gæstepenning fortolket som ogsaa rammende fraværende kommittenter, men det er karakteristisk, at det til- føjes: wiirde awerst de execution (des articuls) der stadt nahrung nadehlig befunden, werd E. E. Raht na geschehnen versokede derowegen mit den bårger wider underreding hebben. Endnu 1557 lyder der stærke klager over, at ,unse medebårger und ingesettene frembder lude factoren siende mit ehren geldern" opkøber korn, og at borgere indlader sig i societet med Hollændere, Brabander og Friser; 1579 træder derimod klagerne over, at borgerne er fremmedes faktorer, ganske tilbage for klager over selve de fremmede fak- torers handel. Ehrenberg Hamburger Handel 298—300.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Nov 12 01:32:41 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free