Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 IN. kap. I. Den rvske kommiss:onshandels historie.
henvise til det følgende afsnit Dær vil jet ogsaa ses, at man allerede
i beg. af det 16. aarh.. og formodendig langt udligere, indenfor selve
den hanseatiske handel havde uddannet en særlig handelsform, der tillod
at forbinde gensidigheden med et bestemt pekuniært vederiag til kom-
missionæren – et forhold, der forklarer den lethed og hurtighed, hvor-
med hele denne udvikling foregik.
31!. Men i den sidste halvdel af det 16. aarh. kom den i fare
for at blive afbrudt Da var det, at den store invasion af fremmede
købmænd fandt sted": da syntes det, som om disse ganske vilde skyde
den tyske købmand ul side for selv direkte at træde 1 forbindelse med
tyske aftagere og producenter. og navnlig at de selv vilde udføre alle
de handelsforretninger. mellemhandelen fremkaldte, uden den tyske køb-
mands hjælp. Atter svulmede liggernes og gæsternes tal op i de tyske
bver. blot at det nu var hollaniske og engelske liggere og gæster.
Hvad den store mellemhandel angik. maarte der gives de fremmede
et vist spillerum: det var. hvad Leipzigermesserne indrømmede dem.
Men iøvrigt havde købmændene i hver enkeit bv to udveje. Dels kunde
de, hvor tilstrømningen var meget stærk. aabne deres byer for dem,
idet de tillod dem dær at tage fast bopæl. optog dem som borgere og
saa haabede. at disse nve borgeres fremmede forbindelser vilde tjene
til styrkelse af bvens handelsliv i det hele taget: det var, hvad Ham-
burg gjorde overfor de nederlandske fivgtninge og de portugisiske Jøder,
senere ogsaa overfor de franske Huguenotter, det var. hvad Jauer tilbød
de hollandske faktocer. og hvad ogsaa fandt sted 1 andre tyske bver.
Og dernæst kunde de skærpe deres gæste- og stapelretsbestemmelser,
give dem den udformning. hvorved de ramte mellemhandelen, der var
af særlig stor betydning for disse fremmede købmænd. og saa bringe
dem i anvendelse paa de fremmede med det formaal for øje derved at
formaa dem til at overlade deres forretninger ul tyske købmænd som
kommissionærer. Som de tyske købmænd 1 deres indbyrdes forbindel-
ser havde indset, at deres personlige medretsen var unødvendig og blev
formaalsløs. saaledes maatte ogsaa de fremmede indse. at der i Tyskland
stod en købmandsstand beredt til at varetage deres interesser samvittig-
hedsfuldt, blot de fik "dem overdragne. En saadan politk var selv i de
mest fremmedfjendtlige kredse forsvarlig og forstaaelig — men at ind-
rømme de fremmede købmænd netop som gæster og liggere særlige
friheder og privilegier, det syntes at være imod al fornuft og billighed,
og netop derfor vakte Hamburgs optræden overfor Englænderne saa
megen harme.
312. Naar man derfor fra det 17. aarh.s begyndelse finder kom-
missionshandelen som den herskende handelsform 1 Tyskland, tør det
nok paastaas. at denne tilstand ikke alene var den natummedvendige
følge af de store forandringer indenfor selve den tvske omsætning og
de særlige vanskeligheder, hvormed tysk handel i stn egenskab af land-
handel var forbundet, men at den ogsaa var sxadt ved de tyske køb-
Bim Seere TLS TS annegt dersænde gertirgederse Senden eg ter 22.4 mær ’" Tyskland
f11 7g 7. Der se "0 Bettes fmen fæ st sprang sf hrheordere . Bbrangk’ut AM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
