- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
384

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384 Mil. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.

dvæle ved de forsøg, der blev gjort paa at tilbageerobre dem’; de
maatte ganske vist have egenhandelens form, fordi kommittenterne nu
ikke mere sendte ordrer; men disse spredte egenhandelsforsøg var alene
en fortvivlelsens nødhjælp, der ikke kunde standse linnedhandelens og
-produktionens uophørlige tilbagegang ?.

355. Det forekommer mig, at disse regeringsbestræbelser netop
meget tydeligt viser, hvor grundfæstet kommissionshandelsformen var og
maatte være i tysk handel. Manglen af en eksporthandel af nogen
kraft, manglen af kapital bevirkede, at de tyske købmænd kun havde
meget faa korrespondenter i udlandet, der var vant til og vilde paatage
sig at sælge deres varer for dem, det var ogsaa grunden til, at unge
tyske købmænd kun fandt sig lidet opfordrede til at drage ud til frem-
mede pladser for specielt at drive eksportforretning for Tyskland; drog
de ud, var det for at indleve sig i og komme til at udgøre et led af
det fremmede lands købmandsstand og deltage i dets forretninger. Den
tyske købmands udenlandske forbindelser var hans kommittenter, hvis
varer han solgte, og for hvem han indkøbte. Det er indlysende, at det
var ikke blot stivsind, smaaborgerligt snæversyn, mangel paa mod, der
bestemte de tyske købmænds afvisende holdning overfor spekulations-
handelen; den var efter deres overbevisning i længden urentabel, kunde
og burde i alt fald kun forsøges af dem, der som f. e. Hamburgerne
og tildels Bremerne og Leipzigerne raadede over en ved en kommis-
sionshandel i største omfang indsamlet kapital, som stedse ad samme
vej kunde øges. De historiske kendsgerninger synes at indrømme dem,
"at deres anskuelser var de rigtige.

356. Det er ogsaa dem, der mere og mere bevidst kommer til
udtryk i den særlige handelsliteratur, der efterhaanden opstaar; den
viser, at det kun var i merkantilistisk paavirkede embedsmandskredse,
at forestillingerne om egenhandelens fordelagtighed og mulighed holdt
til, medens handelsliteraturens forfattere, der som regel stod det prak-
tiske forretningsliv langt nærmere, netop i kommissionshandelen ser tysk
handels væsentligste og gunstigste form.

Man maa dog ikke vente i den ældre tyske handelsliteratur at finde
spørgsmaalet om kommissionshandelens berettigelse i forhold til egen-
handelen bestemt fremsat eller drøftet. Dels er den egentlige handels-
literatur fra før det 18. aarh. i sig selv meget nødtørftig og tæller kun
ganske faa skrifter, dels er der som bekendt næppe nogen gren af lite-
raturen, der i mindre grad giver sig af med at opstille og drøfte pro-
blemer. Der er næppe noget omraade, hvor literært samarbejde mellem
den ræsonnerende betragter og den praktiske mand har været og er
ringere; Bisch er den første, maaske i en vis forstand den eneste, der

1 Moriz-Eichborn 291–302. Forsøgene gjaldt som tidligere særlig Nordamerika og foretoges i
1822 og følgende zar af M-E. i forbindelse med søhandelskomgagniet og hamhburgske og bremiske huse.
Lignende formaal havde det 1822 stiftede Rheinisch-Westfålische Kompagnie, der ophørte 1831. 1823- -24
syntes der at være mulighed for eksport af tysk linned over tyske huse i Philadelphia til Mexiko, men de
urolige politiske forhold og de engelske bomuldsvarer gjorde snart denne mulighed til intet. Disse og lig-
nende forsøg i handel med tyske uldtøjer ender for M-E.s vedkommende i 1831 med en samlet afskrivning
af næsten 15,000 thir. 1839 udelukkes tysk linned endelig fra Nordamerika ved en told paa 25 7/..
? Herom særlig Frahne 106 - 10, 121 -23: fra slutn. af det 18. aarh. til 1805 gik salget af schlesisk
linned fra 7 mill. thir.(?) ned til 2!/2 mill, samtidig med at priserne stærkt reduceredes; tilbagegangen fort-
sattes lige til de første aar af 1860erne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free