Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marperger. 385
til bunds kender baade sin tids ræsonnement og sin tids praksis og for-
staar at give hver sit. De forfattere, der i ældre tid skriver smaaskrifter
om handelen, søger blot at meddele den praktiske købmand den mest
nødvendige viden; maal, mønt og vægt spiller en fremragende rolle i
deres fremstilling.
Meder udmærker sig ved at medtage enkelte kalkulationer og nogle med-
delelser om handelsusancer paa forskellige verdenspladser. I det 17. aarh. er det
brugen af vekslen, som først og fremmest synes at trænge til forklaring, ganske
naturligt, fordi den netop i det aarhundrede fik en saa stor betydning i tysk kom-
missionshandel; M. Wagners meget kortfattede ,,|dea mercaturæ" af 1661 handler
næsten alene herom og om bogholderi. Disse to for al handelsvirksomhed ganske
vist væsentligste emner optager ogsaa størstedelen af Speranders (Fried. Gladows)
»Sorgfåltiger Negotiant und Wechslerf", der udkom i andet oplag 1712. At han var
sig bevidst, hvor stor en rolle kommissionshandelen spillede for den læsekreds,
hvortil han vendte sig, kan man dog vel se deraf, at han i sin gennemgang af reg-
lerne for dobbelt bogholderi giver meget udførlige forskrifter for, hvorledes man
skal opstille sine konti som kommissionær eller kommittent’; ogsaa indskærper
han, ganske vist kun under omtalen af vekselkommissionen, instruktionens betyd-
ning”. Ud derover afspejler hans arbejde ikke meget samtidige tilstande, dog er
hans ytringer om liggerhandelen bemærkelsesværdige. De store byer som Amster-
dam særlig, London, Genua, Firenze og Venezia har ofte i mindre byer deres
handelshuse, eller dog i nogle deres medinteresserede kompagnoner, etablerer
ogsaa saadanne forbindelser ved deres egen kapital, idet de dertil benytter vel op-
lærte og erfarne handelsmedhjælpere, hvem de underhaanden giver en vis kapital
paa visse betingelser, og finder deres regning derved. Efter Speranders mening er
denne tilstand heldig og til fordel baade for de nævnte store og de smaa byer, idet
det for disse sidste er bedre, end om de selv skulde søge rundt omkring at afsætte
deres forfærdigede varer”, Saaledes deler Sperander ikke den selv i købmands-
kredse endnu undertiden opblussende uvilje mod de fremmede liggere; i det hele
indeholder hans ytring en godkendelse af de daværende forhold, der vel ogsaa
gælder tyske huses udførelse af kommissioner for fremmede; maaske tager hans
lidt svævende udtryk: deres handelshuse, sigte netop paa tyske selvstændige kom-
missionshuse i modsætning til de af de fremmede selv etablerede.
Det er først den meget skrivende Marperger, der bestemt stiller
spørgsmaalet op. Man maa, siger han i ,,Neueråføfnetes Handelsgericht"
(1709), med hensyn til kommissionsvarer tage under overvejelse, om en
bys borgere og indvaanere har mange ,faktorier" (d. v. s. i stort om-
fang udfører kommissionsforretninger), om det er landets egen konstitu-
tion og situation, der fordrer det saaledes, eller om handelens armod og
dekadence er skyld deri, ligeledes om indvaanerne har flere kommis-
sioner at give andre, end de selv modtager. Derefter følger saa et for-
svar for kommissionshandelen ud fra det synspunkt, at det er bedre, at
købmændene tjener provisionen ved importen af de fremmede varer,
som dog maa indføres; det er først en kraftigere udvikling af landets
egne manufakturer, der kan indskrænke kommissionshandelen og bringe
den til ophør; thi naar den udenlandske kommittent ikke mere ser sin
fordel ved et salg, for hvis istandbringelse han endog maa betale pro-
! Sperander I. c. 140—42.
2 Sperander |. c. 45—46.
3 Sperander I. c. 90—91.
4 270 -73: Unser wohlbestaltes Commercien-Collegium hat bey dieser Materie von Commission-
W’aaren zu bedencken, ob dessen Birger und Einwohner viel Factoreyen haben, ob die Constitution und
Situation des Landes es also erfordere oder die Armuth und Decadence des Commercii daran Schuld sey,
item ob die Einwohner mehr Commissiones zu geben oder zu nehmen haben.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
