Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
vision, vil han af sig selv ophøre at give sin vare i salgskommission;
saalænge han ikke gør det, er det et tegn paa, at de tyske manu-
fakturer endnu ikke kan maale sig med de udenlandske i kvalitet ved
samme pris.
Dette er imidlertid et forsvar af en ivrig merkantilist, som mere
anser kommissionshandelen for det mindste onde end som den, handels-
mæssigt set, berettigede og fordelagtigste form.
357. En i højeste grad personligt og skarpt tænkende talsmand
faar den tyske købmandsverden henimod det 18. aarh.s slutning i
Johann Georg Biisch. I hans skrifter! faar spørgsmaalet om kom-
missionshandelens berettigelse overfor egenhandelen en besvarelse, som
utvivlsomt de tyske købmænd med overbevisning tiltraadte.
Kommissionshandelen har først og fremmest de store fortrin frem
for egenhandelen eller spekulationshandelen — som Biisch fortrinsvis
ynder at kalde den — at den er langt sikrere. Spekulationshandelen
lover ganske vist en langt større avance, og det er sandt, at den under
særlig gunstige konjunkturer hurtigt kan gøre sin mand rig, men den
er meget ofte ruinerende. Dens farefuldhed er blevet stærkt forøget
ved den langt livligere kommunikation, den lader sig i det hele bedst
anvende paa en plads, der ved opkøb samler varer ind fra en nærmere
omegn, og af fremmede varer kun importerer saa meget, som med sik-
kerhed kan afsættes til oplandet; ikke derimod for den store mellem-
handelsplads, der henter sine varer fra alle verdens kanter i den største
mangfoldighed. Og som overflødiggørende alle beviser for spekulations-
handelens mislighed kan Biisch henvise til, at paa alle saadanne store
mellemhandelspladser foretrækker købmændene nu kommissionshandelen ;
den egenhandel, de driver, supplerer og støtter blot deres kommissions-
handel. |
Man tør heller ikke anse kommissionshandelen for en ringere han-
delsform end spekulationshandelen eller blot som dennes haandlanger.
Det er sandt, at kommissionæren forud kender sin indtægt af en afsluttet
forretning, idet denne er bestemt med fastsættelsen af provisionens stør-
relse, som regel 20; alligevel maa dog ogsaa han løbe stor risiko,
saasnart han vil drive sin forretning i det store og selvstændigt. Han
maa da yde stor kredit; ved indkøbskommission lader kommittenten ofte
maaneder hengaa, efter at han har modtaget varen, inden han tænker
paa eller kan skaffe udveje til remisser, og selvom kommissionæren,
som rimeligt er, beregner sig renter af sin saaledes bundne kapital,
maa han dog saalænge staa i forskud; ved salgskommissionen stilles
der vel ikke saa store fordringer til ham, men han maa dog acceptere
tratter som regel til et beløb af ”s af den konsignerede vares værdi.
For at kunne føre sin kommissionsforretning paa denne maade, maa
kommissionæren derfor have en betydelig kapital til sin disposition, og
hvis hans egen kapital ikke helt slaar til, maa han indlade sig paa
mange transaktioner, der ikke er til fordel for ham.
Til med fordel at drive en udstrakt kommissionsforretning hører
1 Bisch Darstellung 1, 207—26; Versuch 246 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
