Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Ill. kap. Il. Den tyske kommissionshandels form.
recipienti nomine Petri Gayst de Gamondiaf’, medens det for de andres vedkom-
mende, hvor en saadan tilkendegivelse ikke findes, maa staa hen, om de er frem-
gaaede af en egenhandel, eller om der maaske nu og da bag dem ligger en vir-
kelig kommissionshandel. Af samme art som dette gældsbrev er ogsaa den erklæ-
ring, Georgius de Hosburgo afgiver 1445 30. septbr. om, at al den kobbererts, som
han nu i løbet af september maaned har ført til Como og Milano, har han tilført
for Nirnbergeren Johann Flittmanns regning, og at han i to aar har været samme
Flittmanns faktor ?.
371. Naturligvis gjaldt dette ganske særligt for de kapitalstærke
sydtyske handelsskaber, der fra den første tid, tysk handel begyndte at
faa større betydning i det norditalienske handelsliv, væsentligst ledede
den. Overfor dem vilde medkontrahenten endogsaa foretrække, at de
selv forpligtedes, stedfortrædelsesforholdet vilde være almindeligt bekendt,
det vilde vides, at stedfortræderens egen kapital kun var ringe, og han
vilde selv med iver fralægge sig forpligtelser for selskabets store fore-
tagender — derfor vilde stedse en forretningsafslutning med et handels-
selskabs faktor kun medføre direkte virkninger. Men det, der er det
særlige for de sydtyske handelsselskaber, det, der viser, hvor langt mæg-
tigere koncentrationen her var end i den engelske handel, er den kends-
gerning, at det at ophæve distantia locis hæmmende magt for dem var
muligt ikke blot i de snævre forbindelser med Norditalien, men overalt,
paa alle europæiske pladser. Disse mægtige handelsselskaber var over-
alt, i Spanien, i Antwerpen og Danzig, i England og Nordeuropa som i
Italien saa velkendte — det er betegnende, at det første ganske sikre
vidnesbyrd om det store Ravensburgerselskab er, at det i 1426 er indført
i Barcelonas toldregister under det velkendte navn ,Josumpis"
deres anseelse og indflydelse var overalt saa stor, den kredit, de i kraft
af deres mægtige kapital nød, saa udstrakt, at ingen nok saa selvstæn-
dig, dygtig og paa sin plads velkendt kommissionær kunde ved sin per-
sonlige anseelse have skaffet dem bedre betingelser, ydet dem bedre
sikkerhed for den bedst mulige varetagelse af deres interesser, end de
selv kunde. Derfor varetog de overalt selv deres interesser, tog overalt
selv affære; de behøvede ingen mellemmænd. Naar ellers overalt i
datiden den utilstrækkelige retsbeskyttelse og de store vanskeligheder,
en fjerntboende købmand havde ved at hævde og skaffe sig sin ret, var
de væsentligste motiver til, at han overgav sine retskrav til kommissio-
nærens varetagelse, saa havde selskaberne ganske andre magtmidler
til deres raadighed; de havde indflydelse paa regeringerne og kunde
gennem dem øve pres paa debitorer og stedlige domstole; deres ,regerere”
beherskede hjembyernes raad og kunde, naar som helst det var nød-
vendigt, gribe til den forurettede købmands sidste middel: hjembyens
intervention", Det er af alle bevarede dokumenter ganske klart, at fak-
1 Schulte Il, nr. 225.
2 Schulte II, nr. 246—47.
3 Schulte I, 626.
<£ Schulte I, 668. Om selskabsledernes deltagelse i og indflydelse paa bystyrelserne Schulte og
Ehrenberg passim. Endvidere Schulte II, nr. 368: Jos Huntpiss og Ital Huntpiss die eltern love, at de
og selskabet vil holde byen Ravensburg skadesløs i anledning af, at dens borgmestre og raad har skrevet
til borgmestre og raad i Libeck angaaende en gæld fra en lybsk borger til selskabet; I, 562.—63: det
store selskabs smugleraffære i Milano 1497; 1, nr. 308—313: forskellige henvendelser fra byen Bern til
fordel for Welser & Væhlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
