Værtskommissionen. 413 regnskabsbog, deriblandt ogsaa værtskommissionen i tilfælde, hvor dens direkte sammenhæng med værtsholdet i det mindste ikke kan paavises. Det maa særlig fremhæves, at Ditlev Enbecks handel for egen regning har et i forhold til hans hele handelsvirksomhed meget betydeligt omfang; den frem- træder ganske klart foruden i den ovenfor anførte indførsel om hans køb af et fad rhinsk vin, i indførsler som: int jar 21 vp svnte Mawrijs awent (21 sept.) do koffte my aff Ghert Lefferdinck, burgher to Lub[eke], 5 last herinck, de last for 24 gholt ghulden, for dit ghelt solde he my senden minssters lowent; hvor der med det direkte salg er forbundet en indkøbskommission; eller som: so is my schuldich Jachop fan Kollen, borgher to Stade, 3 g[holt] ghulden fan den 10 perden, de he my aff koffte int forjar, alse me schreff 22; so hebbe ik enem ghesellen forkofft, de het Johan fan Kollen, 4 perde for 47 g[holt] ghulden, vnde he licht to hus mit Martin Rawen to Lub[eke], dusse perde sall ik em to Lub[eke] qwit vnde frey leferen vnde dar myn ghelt entfanghen. Undertiden giver denne egenhandel lej- lighed til dannelsen af et societet, saaledes i 1517 med Hans Mikkelsen, der i København sælger et parti humle ,to vnsser beyder besste.” Som enhver anden købmand har Ditlev Enbeck i sin tjeneste handelsknægte, der faar fast løn og kostpenge, naar de rejser ud, og som han da enkelte gange har benyttet som kommissionærer. Bortset fra en saadan enkelt undtagelse er det overalt, hvor Ditlev Enbeck optræder som kommittent — og det er meget hyppigt — selvstændige købmænd, der udfører hans kommissionsforretninger. Dels er det købmænd fra Malmø selv og andre skaanske byer; stedse er da forholdet gensidigt, saa at Ditlev Enbeck ligesaavel udfører kommissioner for dem som de for ham, og selvom det paa grund af regnskabsbogens meget kortfattede og ikke meget distinkte tale ofte er meget vanskeligt at danne sig en bestemt opfattelse af disse forbindelsers præcise form, tør man vistnok antage, at de hyppigst er ikke blot gensidige, men ogsaa ulønnede. Paa den anden side synes dog værtskommissions- formen at fremtræde i en indførsel som: item so dede ik Hinrich Brantun mede to Wartberch en stukke wandes, dat solde he my to gude forkopen for 25 FK. 385. I mange af Ditlev Enbecks forbindelser med nordtyske køb- mænd er saaledes værtskommissionen udløst af enhver forbindelse med værtsholdet og blevet en ganske fri handelsform; det viser sig ved, at varen ikke efterlades hos eller bringes til ham, men sendes til ham, saa at han som kommissionær har at betale fragt og omkostninger. Det er saaledes særlig fremtrædende i hans forbindelse med Reymer Sandow i Lubeck, der aldrig personlig forekommer som gæst hos ham, heller aldrig sender en handelsknægt til ham, og med hvem Ditlev Enbeck derfor maa afregne i Libeck. Fra ham modtager Ditlev Enbeck f. e. med skipper Oluf Munk fra Lubeck 7 fade mumme, ,de Reymer Sandowen to horen", Deraf betaler han i fragt til Oluf Munk 8 + pr fad, ialt 3 & 8 ØB, i primpenge betaler han 2 %, i pramleje 4 hvide for fadet, ialt 9 1 hvide; i arbejdspenge (forloen) 2 ; pr. fad: 14 8. Paa told- boden betaler han ,to syse" for de 7 fade 28 $. Derefter indfører han de 4 fade til Malmø by og maa saa atter betale i accise til byen 4 å; derimod synes han senere atter at have afsendt de 3 fade, eftersom han for dem paany betaler 4'/2 % i arbejdspenge og 3 Å i pramleje. Med Per Laalandsfarer modtager han en pakke tøj og betaler derfor i fragt 10 Ø, i pramleje 1 » og I Ø i arbejdspenge. Det hele summerer han saaledes op: item de svmme, dat ik for Reymer hebbe vt ghelecht, lopt sik 12 Æ vnde 10 %. Foruden saadanne gentagne sendelser af mumme mod- tager Ditlev Enbeck særlig flere partier salt fra Reymer Sandow; til gengæld sender han denne sild og kød i saa store kvantiteter, at han, som det synes, ikke behøvede at gribe til betalinger i rede penge, saa at det endog ved en afregning i 1525 viste sig at være Reymer Sandow, der blev Ditlev Enbecks debitor for et restbeløb. Her var da Malmøkøbmanden i stand til at opretholde jævnbyrdigheden i varesendinger; at forretningsforbindelsen dog havde værtskommissionens form, fremgaar paa bag- grund af forbindelsen med Henning Berendes tilstrækkeligt tydeligt af, at det atter og atter ved indførsler om detailsalget bemærkes, at den solgte vare tilhører Reymer