Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 IN. kap. I. Den tyske kommissionshandels form.
Sandow, eller at salget finder sted for hans regning, og at den faste afregningspris
anføres ved varens modtagelse. Det er da rimeligt at antage, at ogsaa Ditlev
Enbecks sild og kød sendes i kommission til Reimer Sandow med en afregnings-
pris, altsaa i værtskommission.
l en forbindelse, der var helt løsnet fra værtsholdet, og hvori gensidigheden
var fuldstændig opretholdt, havde saaledes værtskommissionen, der gav kommis-
sionæren mulighed for at fortjene en avance, fortrængt den ganske ulønnede
kommissionshandel. Men ogsaa denne forekommer med sikkerhed i Ditlev Enbecks
forbindelser med nordtyske købmænd; naar han indfører: item so hebbe ik ent-
fangen fan Otte fan Remin fan Stettin 1 last mels, de sall ik em forkopen to sinen
bessten int jar 28, ligger det i udtrykket: to sinen bessten, at Ditlev Enbeck her
vil have at afregne den virkelig opnaaede pris. Det samme gælder sikkert ogsaa
alle de tilfælde, hvor han optræder som indkøbskommissionær; her havde han
at afregne den virkelig betalte pris. Af Michel Drancks ,dener Jurgen" modtager
han 80 &, ,dar sall ik em botter for kopen«. Han køber 3 tdr. smør å 22 å;
de er 5 f& overvægtige, saa han yderligere maa betale 7 & 13 $ (25 Ø pr. 8), dertil
udlægger han pr. td. 3 /, en i vejerpenge, en ,to binden" (vel for at faa tønderne
slaaet til), og en i arbejdspenge. Det hele beløber sig til 81 ZA 13 £. Kortere
tydeligere: item so hebbe ik Hinrick Borgher kofft 12 last tunnen, de last for 3 å
ynde 6 5. For en stor del af Ditlev Enbecks mange andre kommissionsforbindelser
med nordtyske købmænd vil det som sagt være vanskeligt at angive forbindelsens
bestemte form; heller ikke er kombinationer af flere former udelukkede.
386. Ditlev Enbecks regnskabsbog meddeler i det hele taget ind-
trykket af en tid i begyndende opbrud; de nedarvede handelsformer er
ikke længere helt tilfredsstillende, der er trang til nye; den store fast-
hed, der havde præget handelen i det nordeuropæiske handelsomraade,
er i færd med at svinde. Handelens veje er ikke mere saa enkelte og
lige afstukne, de hanseatiske købmænd ikke mere ene om at beherske
alle deres knudepunkter, sideveje har dannet sig; i de nordiske lande
er der opstaaet en særlig købmandsstand, hvis virksomhed nu ret
skal samarbejdes med det almindelige handelssystem; det er næppe urig-
tigt at sige, at den modtages af de hidtil eneraadende med en vis min-
dre grad af tillid, der opfordrer til at søge nye udveje paa alle de
punkter, hvor de hidtil herskende handelsformer har krævet en saa
usædvanlig høj grad af tillid, som alene det nøje slægtskab og de faste
og stadige forbindelser mellem de hanseatiske købmænd indbyrdes har
kunnet skabe.
Det havde under disse forhold været naturligt, om egenhandelen
mere end før var blevet gjort til princip; om den købmand, der havde
varer at sælge og ikke solgte direkte til konsumenten, havde forlangt
den aftaget af mellemhandleren 1 fast regning. Men dertil manglede de
nordeuropæiske købmænd endnu stedse i for høj grad kapital, handelens
risiko var i sig selv for stor. De var derfor stedse ikke meget tilbøjlige
til at binde deres kapital i større opkøb af varer for egen regning, ind-
købet bød heller ikke stor chance for gevinst, man var saa temmelig
henvist til at skaffe sig de varer, man mente at kunne afsætte, fra det
nærmeste marked, der kunde ikke være megen tale om forsøg paa at
finde, hvor det billigste var. Paa salget af varen til konsumenten laa
stadig den væsentligste fortjeneste. Derfor var det nødvendigt rundt om
at have gode forbindelser, der besørgede dette salg; man maatte ikke
vente, at de ved selv at købe varen vilde eller kunde overtage risikoen
for varens afsætning, men sendte man den til dem og selv beholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
