450 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels form. forskellige byer og atter for de forskellige varer et virvar af forskellige satser, snart er kommissionærens vederlag en provision, 'snart et gebyr — et virvar, som selv den nyeste tid ikke helt har udlignet'. Til fast- holdelsen af denne uensartethed bidrog formentlig ogsaa, at der ikke bestemt sondredes mellem kommissions- og speditionsvirksomhed, og at den stærke indbyrdes konkurrence paa mange tyske pladser efterhaan- den drev faktorlønnen ned, uanset om den var vederlag for kommission eller for spedition?, Som nu provisionen trængte igennem, maatte de gamle former komme i opløsning. Gensidigheden blev stedse mere et handelspolitisk princip, som byerne søgte at opretholde ved reguleringen af deres indbyrdes for- hold, men som ikke mere i handelens daglige praksis forbandt købmand og købmand, societetet forsvandt eller afløstes af de friere forretninger å conto meta. Til dels ledsagedes denne bevægelse af en indtrængen af nye tekniske betegnelser. Endnu i den endelige redaktion af Hamburger- stadsretten finder man brugt de særlig nordtyske betegnelser for kommit- tent og kommissionær: befehlgeber og befehlhaber, men allerede i Hoeps korrespondance er disse afløst af princhipal og faktor, medens faktorschap bruges om kommissionærvirksomhed. Fra nu af er faktor den staaende betegnelse for kommissionæren — og endnu Parish kan betegne sig selv saaledes? — medens factorey betegner kommissionsforholdet, eller snarere kommissionsforretningen eller kommissionærvirksomheden; dog synes det, at disse udtryk paa visse pladser og navnlig senere i tiden har en tendens til at blive specielle betegnelser for speditør og spedition. Provision afløser hurtigt salarium som betegnelse for kommissionærens vederlag; i det 17. aarh. kan man lejlighedsvis finde ogsaa dette udtryk benyttet om selve kommissionsforholdet". Af særlig interesse er det, at det sejrende udtryk: kommission oprindelig er betegnelsen netop for selve instruktionen. Mange eksempler fra Hoeps korrespondance viser, at commissio af ham kun bruges i denne betydning; saaledes naar han forsikrer Hinrich Berendes om, at han ikke mere vil fordriste sig til at gaa ud over dennes ,commission", naar han anmoder Bonaventura Bo- decker om ,commission" angaaende sin optræden overfor Hartich v. Spreckelsen, og naar han selv betegner instruktioner, han har modtaget om forsendelse af varer og breve, som ,commission van mr. Jeronemey Heidon". ,Kommissionår", ,kommissionsgeschåft" 0. s. v. kommer imidlertid først i slutn. af det 18. aarh. i almindeligere brug i Tysk- land, og da vistnok alene ved en simpel overførelse af de franske be- tegnelser, næppe under indflydelse af italienske handelsretsforfatteres sprogbrug. 12 Zander und Fehrmann Danziger Handelsgebråuche, Danzig 1901, 45: Fiir Getreide betrågt die ortstibliche Provision, welche der Landwirth an den Kommissionår (Faktor) zahlt, mangels anderer Abrede ein Prozent des erzielten Kaufpreises nehen der vom Kåufer an den verkaufenden Kommissionår zu zahl- enden Faktoreiprovision von zwei Mark pro Tonne. Gutachten vom 30. Jan. 1897. Z Ovfr. 355—56. 3 Ovfr. 389 anm. 1. 4 I en svensk forordning mod fremmedes handel af 1673 21. marts siges art. 3: weil auch unter den Nahmen Provision ein grosser Unterschleif geschieht, also dasz einige Birger offt von ihren eigenen Mitteln vor Fremde gegen Provision allerley Wahren ein- und verkaufen ... Marperger Schwedischer Kaufmann, Wismar und Leipzig 1706, 383.