Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ml
456 Ill. kap. II. Den tyske kommissionshandels form.
eller alenvis deres varer til andre end byens indvaanere, der er borger
og købmænd, eller bortsende dem, under en bøde af 50 thaler, undtage
hvis de giver dem i virkelig salgskommission til en bosat borger, d
ikke er haandværker. Ellers skal alle fremmede, saavel som indbygger
der er haandværkere og saaledes har deres eget erhverv, ganske afholk
sig fra al kommissions- og faktorihandel under den samme bøde af 5
thaler, medmindre da en haandværker finder, at han bedre kan naa ve
stand ved handel, ved hjælp af kommissioner og faktori, end ved s
haandværk, og saa ganske opgiver dette. Dog skal det være haan
værkerne tilladt at beholde hos sig i byen oplag af deres gæsters van
fra den ene messe til den anden og ogsaa at modtage saadanne vare
der sendes til dem i tiden mellem to messer, for at de desto bedre ka
skaffe sig indtægt af deres huse, men de maa paa ingen maade i ell
udenfor messetiden forsende dem til andre fremmede steder!. Her s
man, hvor ivrig, man kan sige hele Leipzigerborgerskabet lige ned |
haandværkerne er for at sikre sig messefieranternes salgskommission!
og spedition, og hvorledes kræmmerlavet paa en for datiden overraskenid
lemfældig maade søger, ikke at hindre dette, men blot at trække vis
grænser mellem haandværk og handel, endelig ogsaa, hvorledes kon
missionerne og speditionen naturligt slutter sig til og vokser ud ;
værtsholdet.
433. Der kan da næppe være nogen tvivl om, at denne kommis
sionshandel mellem messerne oprindelig fuldstændig har haft vært
kommissionens form; den fremmede købmand har efterladt varen hc
sin vært i salgskommission med fastsættelse af en vis pris, som denn
vilde have at afregne, forsaavidt varen ved hans tilbagekomst til næst
messe var solgt. Denne form kan være blevet modificeret ved prov
sionens indførelse, og ved at kommittenten ogsaa i tiden mellem mes
serne har tilsendt kommissionæren varer. Men det vigtigste er, ;
kommittenten altid vilde kunne regne med, at han ved næste messe
begyndelse vilde have et vist tilgodehavende at fordre hos sin kommis:
sionær, der til den tid vilde være pligtig at give ham afregning og yd
ham betaling for den del, der i mellemtiden var solgt. Med nogle aar
erfaring vilde han let forud kunne beregne, hvor stort dette tilgode
havende vilde være, og ganske naturligt vilde han da, hvis han f. «
ikke selv indfandt sig paa messen, men gav sine forretninger dær i kom
mission til en anden købmand eller sendte en faktor, stille dette fo
modede tilgodehavende til dennes disposition ved en tratte paa Leif
zigerkommissionæren, medens afregningen udsattes til en senere messe
eller til hele det konsignerede parti var solgt. Saaledes en gang udløs
fra afregningen vilde betalingen af det formodede tilgodehavende pi
tratte snart gennemløbe en videre udvikling; under Leipzigerkommissic
nærernes indbyrdes konkurrence vilde tratter af dem blive acceptered
og betalte, selvom deres beløb overskred det virkelige tilgodehavende
det vilde blive sædvane, at kommittenten en vis tid, 3 å 4 Maaneder
efter at han havde sendt varer i kommission, trak paa kommissionære
’! Biedermann IS —19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
