Contractus aestimatorius. 463 grad forbavser Hamburgertraditionens fremstiller Poehls!. Og sikkert kan man ogsaa deri se værtskommissionens vedblivende indflydelse, at det trods juristernes stadige sondren og skelnen, trods gentagne domme i midten af det 19. aarh. ikke var muligt at faa de tyske købmands- kredse bort fra den forestilling, at ved del credere-hæftelsen gik kom- missionshandelen over til at blive en form for egenhandel 439. Saaledes kan det iagttages, at hvor værtskommissionens form bevaredes, fremkaldte indføjelsen af kommissionærens forskud en tilbøj- lighed hos denne til endog trods provisionen at opfatte sig selv som egenhandler, det vil sige til ganske at fralægge sig alle særlige pligter, der udsprang af kommissionsforholdet. Men selv hvor kommissions- handelens nye form fremtraadte mere rent, selv hvor praksis anerkendte kommittentens ret til den virkelig opnaaede pris og holdt del credere- hæftelsen ude fra selve kommissionsforretningen, maatte dog kommis- sionærens forskud i forbindelse med hans egenhandel gøre hans stilling overfor kommittenten friere. Naturligvis kunde han ikke overse eller være uvidende om sine almindelige pligter overfor kommittenten, de stod endnu at læse i den hamburgske stadsret; og navnlig kunde han ikke se bort fra instruktionen. Men herved maa det nu i det hele taget erindres, at i det 18. aarh., der saa at sige ikke kendte andet end den reelle vare- handel, og som endnu ikke havde dampen og telegrafen til sin raadig- hed, var der sat spekulationsforretningerne, i alt fald hvor deres ud- førelsessted var en fremmed plads, visse meget snævre grænser. Det vilde næppe nogensinde ligge i kommittentens tanke ved et salg at søge at fremkalde et prisfald eller at fiksere en vis lavere pris?, højst kunde han søge ved et forudgaaende opkøb af den paa den fremmede plads forhaandenværende vare at fremkalde gunstigere salgsbetingelser for en paatænkt konsignation af et parti af denne vare". Kommissionæren vilde derfor næppe nogensinde komme i det tilfælde at maatte spørge sig selv, om han nu virkelig ved at opnaa den højeste mulige pris, de bedst mulige betingelser ramte sin kommittents hensigt. Selve det, at kommittenten ikke som nu dag for dag, time for time, kunde holde sig underrettet om det fremmede markeds tilstand og alle ydre forhold, maatte opfordre ham til ikke at give for mange forskrifter, til at ind- skrænke sin instruktion til det mindst mulige og til, hvor han iøvrigt havde tillid til kommissionæren, at lade den saa vidt muligt have blot en demonstrativ karakter”, Naturligvis var der visse udslag af kommis- sionærens handlefrihed, der nu var blevet utænkelige; han vilde ikke anlægge provenuet af en salgskommission efter eget forgodtbefindende, han vilde ikke købe varer i større kvantitet eller for et større beløb, end det var ham foreskrevet, eller af en væsentlig anden art eller kva- 1 Klefeker 3, 271—72, $ 262; Pochils 1, 276. 2 Breit 18, anm. 47. 3 Grinhut 138, anm. 2. £ Ehrenberg Parish 41. 5 Ehrenberg I. c. De Walkiers ordre til Parish: Paris S. Januar 1791: Nach Empfang dieses Schreibens kaufen Sie fir meine Rechnung bestmåglich Zucker und Kaffee im Betrage von 500,000 Gulden, schaffen Sie sich Deckung durch Tratten auf Hope & Co.