Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO SJ då «
464 IN. kap. II. Den tyske kommissionshandels form.
litet – paa saadanne elementære punkter var det, at den tidligere inc
skærpelse af instruktionens betydning havde skullet øve sin virknin
og havde øvet den’. Men med denne selvfølgelige begrænsning vil
han overfor de lidet detaillerede ordrer iøvrigt opfylde sin pligt, na
han varetog sin kommittents interesser ,som en god købmand", udfør
sin kommittents forretninger, som om de var hans egne.
440. Men hvis nu dog kommissionæren havde paa en eller ande
maade fraveget sin instruktion, eller hvis han havde disponeret frier
end foreneligt med den, saa bød kommissionærens kapital og egenhand!
kommittenten den store fordel, at han regelmæssigt ikke vilde behøv
at indlade sig paa et langvarigt og vanskeligt erstatningssøgsmaal, me
blot kunde lade den afsluttede forretning staa for kommissionærens ege
regning. 1 modsætning særlig til de engelske handelsretsforfattere fr
det 17. og 18. aarh. er det derfor indenfor tysk handel mere i denn
form end i form af en erstatningspligt, at pligten til at efterkomm
instruktionen indskærpes kommissionæren.
Meget oplysende i denne henseende er en hamburgsk retssag fr
1758. 60.
Nic. Groeneveldt, Rotterdam, havde efter opfordring af Barkey & Schrøde
Hamburg, i oktbr. 1757 til dette firma afskibet 32 last 5 td. sild, fakturaen herp
beløb sig til 4031 fl. 4 Ø, og i et brev af 6. oktbr. havde kommittenten opfordr
firmaet til at sælge saa hurtigt som muligt med god avance, denne instruktion gel
tøges 10. oktbr. med løfte om flere kommissioner. Skipperen blev saa meget fo
sinket, at han først ankom 16. novbr.; der havde da fundet saa stærk tilførsel ste
at priserne var faldende, og kommissionæren ikke mente at kunne sælge. Unde
rettet herom gav dog kommittenten paany 2. decbr. ordre om al sælge til marked:
prisen; 12 last solgtes nu å S4 rthir., 1758 23. febr. erklærede kommittenten s
tilfreds: hermed og opfordrede til fortsat salg. 28. febr. og 24. marts meldte imi
lertid Burkey & Schrøder, at den solgte sild ved varens aflevering havde vist s
ut være af slet kvalitet, at køberne gjorde reklamationer, og at de derfor vilde fo
sende silden videre til indlandet. Kommittenten besvarede denne meddelelse me
ut hævde varens gode kvalitet og med fornyet opfordring om blot at sælge pi:
bedste maade, eventuelt ved auktion, og om at varetage hans interesser, som o:
de var deres egne; men navnlig erklærede han 31. marts, at da han gentagn
gange havde opfordret dem til at sælge saa hurtigt som muligt til markedsprise
og ikke havde givet nogen ordre om at forsende varen videre, maatte saadan fo
sendelse, naar varen var usælgelig i Hamburg, være for deres egen regnin
). apr. svarede hertil Barkey & Schrøder, at alene skipperens forsinkelse og varen
slette kvalitet var skyld i, at de ikke havde kunnet sælge; de havde nu for ps
bedste maade at varetage kommittentens interesser, forsendt silden til Lånebui
paa egen risiko for dær at søge at sælge den til hæren. Af hvad der fremførte
under processen, ses det, at Barkev & Schrøder paastod at mene kun at hav
overtaget forsendelsesrisikoen, ikke varen selv, omend de senere lovede Groenevel
vimesse, skønt de endnu ikke havde faaet een grosehen in cassa for hans silk
kommittenten derimod paastod, at de var selvindtraadt, forlangte derfor allered
10. apr. afregning og betaling, gentog 29, apr. og 6. maj, at det havde været dere
skyldighed at betale ham varen, inden de forsendte den videre for egen regning o
risiko, og sagsøgte endelig Barkev & Schrøder til betaling af 2327 & 2 Ø, hvilke
var Fakturaprisen med. fradrag af rimesser Dommeren fandt, at det afgørend
Spørgsmaal var, om Barkevy & Sehrøder havde været beføjet til videreforsendels
af siden eller okker og eftersom dette spørgsmaal maatte besvares benægtend
eftersom de altsaa derved havde overskredet deres mandat, doømtes de 1760 14
nar TEL TAN ost oveær en meget god skildreng af, hvad der i det 17. og 18. sarh. almindeligv:
kunde førstaas ved punktlig opfaldelse af kommittentens ordre. Ogsaa Bender: I, 210,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
