Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ly
nn 7 k =
bie » øve as
472 Ill. kap. II. Den tyske kommissionshandels form.
dommer, der skulde paakende en sag, har fulgt opfattelser, der var
fremsat i disse specialbehandlinger.
449. Det karakteristiske for i alt fald de ældste af disse juridiske
forfattere er nu det, at de, selvom glimt af praksis lejlighedsvis kan
skimte igennem, øjensynligt er ganske uden faste forestillinger om den
virkelighed, der omgiver dem, og som de skriver om; en ganske om-
trentlig antagelse er dem nok til en begrebsbestemmelse. Men de ansaa
heller ikke en dybere indtrængen i praksis for deres opgave, hvad det
for dem gjaldt om, var nu, da Romerrettens reception var fuldbyrdet, at
placere ,faktoren" i systemet. Forfattere fra det 17. aarh. — Vincens
v. Spreckelsen (1645), Huldreich v. Eyben (1659 og 1661) og
Storck (1682) nøjes med at betegne faktoren som institor, de opfatter
ham nærmest som en forretningsfører.
Med hensyn til bestemmelsen af, under hvilken romerretlig kon-
traktsform kommissionsforholdet henhørte, maatte det øve megen ind-
flydelse, at Hamburgerstadsretten havde reciperet mandatsreglerne. Som
Marquart opfatter da ogsaa Hamburgeren Vincens v. Spreckelsen kom-
missionsforholdet som et mandat, omend han indrømmer vanskelighederne
ved at afgøre, hvilken actio der kan tillægges faktoren til opnaaelse af
provisionen’; disse vanskeligheder kommer Storck udover ved at opfatte
provisionen simpelthen som merces og kommissionsforholdet derfor som
locatio conductio operarum”. Af det 18. aarh.’s forfattere fandt endnu
Mettingh faktor væsentlig ensbetydende med institor; kommissions-
forholdet var efter hans anskuelse enten mandat, eller locatio conductio,
eller innominatkontrakt, medens han som ovenfor nævnt meget skarpt
opponerede mod en undertiden fremsat opfattelse af det som contractus
æstimatorius. Riccius (1781) genoptog bestemt mandatsopfattelsen, idet
han nøjere definerede kommissionshandelen (mercatura procuratoria) som
mandatum, quo quis alieni facultatem dat merces ad eum transmissas
emtoribus vendendi, en definition, hvis alt for store snæverhed Faber
med rette fremhæver. Ogsaa Pittmann (1793) fandt, at kommissions-
handelen nærmest var et mandat; hos ham dukker dog første gang op
en tvivl, om man i det hele taget saaledes kunde henføre dette forhold
under de romerretlige rubriker; han udtalte, at han vilde ikke have
meget imod, om man vilde paastaa, at kommissionen var en særlig
kontrakt, der var udviklet af praksis selv.
450. Men fra denne tid af kunde retsvidenskaben i rigt maal
drage fordel af Bisch’s mangfoldige og fortrinlige arbejder; paa en gang
aabnede der sig for dens blik en virkelighed, som den tidligere synes
næsten ikke at have anet. Breuls (1800) skrev under umiddelbar ind-
flydelse af Busch s betydningsfulde virksomhed og kunde endogsaa hertil
2 Ocamvis autem mandatum, quod etfam inter præponentem et præpasitum celebratur, sit gratuitum
honorarium tamen sive salarium infervenire paotest, gud naturam contractuum gratuitorum non immutat,
uti hodie efam communiter institores salarzum albguod perngunt. An autem et gquomodo hoc peti possit.
nimis evpeditum est .,. N
i Storsk 7 SX. Dicitur tardem certa mervede conducta FAY gurbus patet, ad quemnam conctractum
referendus propiie is, guf hiv intervedit inter dominum negetanionis et factorem, nempe ad locationen
vonductionem IN ad idud meo guidem iodivin referr potest ta.torra, Qguis factor sive institor
domine operas stav huld vel gils rei prastandas pro certa mervede lovat, veluti pro hav vel il)
numerrtæ pecuniæ, qu2 in forn mervateorum væsatur provisio, die provision-pelder.
principali
a summa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
