Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den af kommittenten angivne pris. 481
stillende. Naar man betænker de prøver paa afregninger, Savary
meddeler, eller hvad der ovenfor er anført om de hollandske kommis-
sionærer, eller meddelelsen om de schlesiske indkøbskommissionærer,
der tjente 12 7/0, skønt provisionen kun var opført med 2 "/o!, vil man
let indse, at dette spørgsmaal ikke i praksis kunde have nogen meget
stor betydning.
460. Endelig maa det vel erindres, at kommittenten ingenlunde var
afskaaret fra at gøre sin indflydelse gældende. Jeg har straks, da disse
af kommittenten angivne priser forekom, søgt at paavise, at der i dem
maa antages at være en avance indbefattet, og dette er jo ved værts-
kommissionen umiddelbart indlysende. Det laa følgelig stedse i kommit-
tentens egen haand at bestemme, hvor stor en avance han forud vilde
beregne sig; jo bedre og hurtigere han kunde holdes underrettet om
prisbevægelserne, des bedre kunde han afpasse den pris, han angav,
derefter. Han kunde meddele kommissionæren den som en bestemt
limitopris; men dette var ikke nødvendigt, maaske ikke engang hensigts-
mæssigt. Allerede i det 16. aarh. havde i det mindste i engelsk handel
fakturaen skilt sig ud som et varen ledsagende særligt dokument, for-
saavidt den ikke fortrinsvis var beregnet paa toldvæsnet, kunde den
deri angivne værdi af varen tjene til og udtrykkelig være ment og af
kommissionæren være forstaaet som en vejledning. Tanken med at be-
nytte fakturaen i stedet for at fastsætte en bestemt limitopris var sikkert
den, at fakturaprisen mere skulde gøre indtryk af kun at indeholde ind-
købspris og omkostninger, og kommissionæren saaledes anspores til at
søge at opnaa en højere pris. Men ogsaa i en saadan fakturapris var
selvfølgelig indbefattet en avance for kommittenten. Dette fremhæver
Postlethwayt: købmænd plejer gerne at forøge fakturaprisen med 5,
10, 12 %0 eller mere, særlig hvis varen er blevet købt billig, eller hvis
dens pris er steget fra anskaffelses- til eksporttiden. Denne forøgelse
har undertiden en heldig, undertiden den modsatte virkning, thi naar
faktoren ved, at principalen nu og da gør dette, vil han tro, at dette
altid er tilfældet og disponere over hans varer i overensstemmelse
dermed. Men det ligger i faktorens interesse at varetage deres princi-
palers, de, der gør det, vil aldrig have knapt med kommissioner.
Med andre ord: saa at sige enhver af en kommittent angiven pris,
selv i en faktura, vilde indbefatte en avance, og dette var stedse til-
fældet med den prisangivelse, der fremtraadte som en bestemt limitopris.
Enhver kommittent vilde meget nøje vide, om det paa kommissionærens
plads var sædvane at afregne netop denne pris, og vilde kunne indrette
den derefter. Gik han derved nu og da glip af en ganske særlig gun-
stig konjunktur, er der paa den anden side ingen tvivl om, at kommis-
sionæren meget ofte vilde afregne varen som solgt til limito, skønt han
i virkeligheden ikke havde opnaaet denne pris. Det spillerum, der var
mellem limito og den virkelige pris, hvad enten denne faldt til den ene
eller den anden side, var overladt kommittentens og kommissionærens
forretningsdygtighed, usancen og konkurrencen til valplads. Som Post-
! Savary Il, 450 TF. Ovfr. 364, 381.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
