Den af kommittenten angivne pris. 481 stillende. Naar man betænker de prøver paa afregninger, Savary meddeler, eller hvad der ovenfor er anført om de hollandske kommis- sionærer, eller meddelelsen om de schlesiske indkøbskommissionærer, der tjente 12 7/0, skønt provisionen kun var opført med 2 "/o!, vil man let indse, at dette spørgsmaal ikke i praksis kunde have nogen meget stor betydning. 460. Endelig maa det vel erindres, at kommittenten ingenlunde var afskaaret fra at gøre sin indflydelse gældende. Jeg har straks, da disse af kommittenten angivne priser forekom, søgt at paavise, at der i dem maa antages at være en avance indbefattet, og dette er jo ved værts- kommissionen umiddelbart indlysende. Det laa følgelig stedse i kommit- tentens egen haand at bestemme, hvor stor en avance han forud vilde beregne sig; jo bedre og hurtigere han kunde holdes underrettet om prisbevægelserne, des bedre kunde han afpasse den pris, han angav, derefter. Han kunde meddele kommissionæren den som en bestemt limitopris; men dette var ikke nødvendigt, maaske ikke engang hensigts- mæssigt. Allerede i det 16. aarh. havde i det mindste i engelsk handel fakturaen skilt sig ud som et varen ledsagende særligt dokument, for- saavidt den ikke fortrinsvis var beregnet paa toldvæsnet, kunde den deri angivne værdi af varen tjene til og udtrykkelig være ment og af kommissionæren være forstaaet som en vejledning. Tanken med at be- nytte fakturaen i stedet for at fastsætte en bestemt limitopris var sikkert den, at fakturaprisen mere skulde gøre indtryk af kun at indeholde ind- købspris og omkostninger, og kommissionæren saaledes anspores til at søge at opnaa en højere pris. Men ogsaa i en saadan fakturapris var selvfølgelig indbefattet en avance for kommittenten. Dette fremhæver Postlethwayt: købmænd plejer gerne at forøge fakturaprisen med 5, 10, 12 %0 eller mere, særlig hvis varen er blevet købt billig, eller hvis dens pris er steget fra anskaffelses- til eksporttiden. Denne forøgelse har undertiden en heldig, undertiden den modsatte virkning, thi naar faktoren ved, at principalen nu og da gør dette, vil han tro, at dette altid er tilfældet og disponere over hans varer i overensstemmelse dermed. Men det ligger i faktorens interesse at varetage deres princi- palers, de, der gør det, vil aldrig have knapt med kommissioner. Med andre ord: saa at sige enhver af en kommittent angiven pris, selv i en faktura, vilde indbefatte en avance, og dette var stedse til- fældet med den prisangivelse, der fremtraadte som en bestemt limitopris. Enhver kommittent vilde meget nøje vide, om det paa kommissionærens plads var sædvane at afregne netop denne pris, og vilde kunne indrette den derefter. Gik han derved nu og da glip af en ganske særlig gun- stig konjunktur, er der paa den anden side ingen tvivl om, at kommis- sionæren meget ofte vilde afregne varen som solgt til limito, skønt han i virkeligheden ikke havde opnaaet denne pris. Det spillerum, der var mellem limito og den virkelige pris, hvad enten denne faldt til den ene eller den anden side, var overladt kommittentens og kommissionærens forretningsdygtighed, usancen og konkurrencen til valplads. Som Post- ! Savary Il, 450 TF. Ovfr. 364, 381.