Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Ill. kap. I Den tyske kommissionshandels form.
sædvanlig den pris, hvori varen .stod”. Meget snart har man nu sa
hvor store fordele denne prisangivelse bød kommittenten i en tid. hvo
enhver effektiv kontrol af kommissionærens handlen var udelukke
Derfor gjordes prisangivelsen meget tidligt i værtskommissionen til selv
forbindelsens grundlag. Her erklæredes den af kommittenten for ;
være netop den pris, han ønskede at opnaa. Men ogsaa i de gensidig
forbindelser var det klart, at prisangivelsen skulde tjene kvmmissionære
1 det mindste til vejledning; ogsaa her angaves derved den pris, hvon
kommittenten 1 alle tilfælde vilde sælge — eller købe — selvom de
ikke her havde karakter af en forud fastsat afregningspris.
Dens betydning i saa henseende skærpedes tidligst indenfor engel
handel. Da man her indførte provisionsprincipet og saa til gengæ!
udformede kommissionærens erstatningspligt, antog den af kommittente
angivne pris karakter af en bestemt limitopris; solgte kommissionære
til lavere, købte han til højere pris, maatte han erstatte differencen. Me
deraf at den angivne pris saaledes gjordes til den grænse, hvis ove
skridelse gjorde kommissionæren erstatningspligtig, fulgte naturligvis ikk
at han som ved værtskommissionen var berettiget til at afregne kommi
tenten metop denne pris; kommittenten maatte kunne forlange den vi
kelig opnaaede pris afregnet — men om dette ogsaa skete, vilde be
næppe saa meget paa hans evne til at kontrollere kommissionæren so
paa, hvad der paa dennes plads var handelssædvane, og paa, hvad in
byrdes konkurrence mellem kommissionærerne drev disse frem til f
at sikre sig saa mange og saa gode forbindelser som muligt.
Da provisionsprincipet saa indførtes i tysk handel, medførte d
ganske samme konsekvenser, kun var praksis her sikkert langt me
utilbøjlig til at forlade det sikre grundlag, man havde i den af kommi
tenten angivne pris og fuldtud anerkende hans ret til at faa den virkel
opnaaede pris afregnet. laltfald paa de pladser, hvor værtskommissione
havde været — og tildels endnu vedblev at være — den almindeligs
form, gjorde praksis vedvarende modstand; heller ikke var denne modstal
theoretisk set uforsvarlig, saalænge den handelssædvane, værtskommission(
havde skabt, vedblivende paalagde kommissionæren en del credere-hæftels
endogsaa uden at han derfor kunde gøre krav paa en særlig del creder
provision. Men dertil kom, at spørgsmaalet om, hvorvidt kommittenti
i afregningen fik noteret den af ham angivne pris, den virkelig opnaaed
eller en pris derimellem, næppe i praksis spillede nogen synderlig st
rolle under almindelige forhold; det var utvivlsomt ret let for komm
sionæren at neutralisere en højere beregnet pris ved en tilsvaren
højere beregning af omkostninger, særlig hvor salgskommissionen le
sagedes af hans accept og betalen af tratter; eller man kan tænke :
tilfælde, hvor det var lvkkedes kommissionæren at formindske sine eg
faktiske udlæg, medens han stadig førte de samme omkostninger sc
før i regning og til gavn for sin torretning valgte at beregne sine kol
mittenter en højere pris. Man maa huske, at den enkelte afregnir
ja, at alle afregninger dannede en helhed, og at de enkelte poster kun
være kommittenten ligegyldige, blot hovedresultatet forekom ham tilfrec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
