Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Afsluttende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Afsluttende bemærkninger.
foreligge for ham, og dels frembyder kommissionshandelen ogsaa her &
meget slaaende eksempel paa, at heller ikke dommeren altid klan vi
kunne se, hvor den praktiske udvikling fører hen, at ogsaa han under-
tiden af en theori vil blive hindret i at bringe den virkelige ret u
rigtig formulering.
Ifølge common law kunde ingen retsgyldig pantsætte, hvad han
ikke ejede; overført til kommissionshandelen betød dette, at faktoren
vel ved et salg kunde overdrage til tredjemand ejendomsretten over
principalens vare, men at han ikke kunde give ham den i pant; denne
myndighed var blevet ham nægtet, som ovenfor anført, allerede i 1742
i Paterson v. Tash og senere gentagne gange. Men eftersom det
under de større krav, der nu af principalen stilledes til faktorens kapi
tal, henimod 1820 var blevet en meget almindelig handelssædvane, u
faktoren skaffede sig penge til laans mod sikkerhed i principalens vare
eller konnossementer eller andre adkomstdokumenter dertil, kom han-
delslivet stærkt til at lide under den usikkerhed, der skabtes ved dom-
stolenes holdning. En lov af 1823, noget ændret i 1825! erklærede
faktorens pantsættelse af principalens ejendom til godtroende tredje
mand for retsgyldig. Men det viste sig, at dommerne ikke var tilsinds
at lade denne lov faa den praktiske rækkevidde, der var den tiltænkt;
hvor loven regnede den tredjemand for godtroende, der ikke vidste eller
kunde se, at faktoren ikke var ejeren, benægtede dommerne tredjemands
bona fides, hvor omstændighederne var saadanne, at han som fornuftig
mand maatte have formodet, at faktoren ikke var det; hvor loven talte
om adkomstdokumenter, som faktoren var i besiddelse af, forlangte
dommerne, at han udtrykkelig ogsaa skulde have faaet netop de papirer
betroet 0. s. v. En nv lov af 1842” tog alle de tilfælde op, hvor
domme havde underkendt, hvad der i den praktiske handelsverden
ansaas for ret, og søgte ved bestemmelser, der nøje tog sigte paa disse
domme, at hindre gentagelser deraf, idet netop dommernes fortolkninger
af loven af 1823 forkastedes. Atter lvkkedes det dog ved nye konstruk-
fhoner at sætte ogsaa denne lov snævrere grænser end tiltænkt; atter
maatte i IS7TY nve ændringer af loven rydde ogsaa disse af vejen.
Først da var striden mellem retskonstruktion og det praktiske livs krav i
det væsentligste afsluttet". Der er da her et omraade, hvor den en-
ge:ske handelsverden, der ellers saa lidet ønsker sine retsregler fæst-
nede i lovens skarpe ord, atter og atter har maattet tv til lovgivnings-
magtens beskyttelse mod dommernes theoretiske haardnakkethed.
375. I sandhed er det en ophefet og uendelig vanskelig opgave at
tere Jen rosinve ret Årt retsvidenskaben nu saa afgjort har vendt
mo den seorstruknve formering og stedse destemtere bestræber sig
fer at lade den posimve ret være Jen ved en næe analvse klarlagte
oærmanerte ren ger isse formulernrgens vansseigheder ningere. Blandt
… A » naust 4 . n ØM - NE s lle . ve VV wæs sær ba CT" s hi gm => -
RR SOSTTTRAGST SÆLGE SU TiE vest hardelsrtetrens, hvor selve den
« As - NÅ NR EN : < NÆ EO METSUREE TC Sire sær 2" 2"
BIAS NOW i t så 2 NDS ADYDN < t <
SON ANG
Er | ie w & &x (d " X Seine: bed ’ ” 17— & "od
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
