496 Afsluttende bemærkninger. foreligge for ham, og dels frembyder kommissionshandelen ogsaa her & meget slaaende eksempel paa, at heller ikke dommeren altid klan vi kunne se, hvor den praktiske udvikling fører hen, at ogsaa han under- tiden af en theori vil blive hindret i at bringe den virkelige ret u rigtig formulering. Ifølge common law kunde ingen retsgyldig pantsætte, hvad han ikke ejede; overført til kommissionshandelen betød dette, at faktoren vel ved et salg kunde overdrage til tredjemand ejendomsretten over principalens vare, men at han ikke kunde give ham den i pant; denne myndighed var blevet ham nægtet, som ovenfor anført, allerede i 1742 i Paterson v. Tash og senere gentagne gange. Men eftersom det under de større krav, der nu af principalen stilledes til faktorens kapi tal, henimod 1820 var blevet en meget almindelig handelssædvane, u faktoren skaffede sig penge til laans mod sikkerhed i principalens vare eller konnossementer eller andre adkomstdokumenter dertil, kom han- delslivet stærkt til at lide under den usikkerhed, der skabtes ved dom- stolenes holdning. En lov af 1823, noget ændret i 1825! erklærede faktorens pantsættelse af principalens ejendom til godtroende tredje mand for retsgyldig. Men det viste sig, at dommerne ikke var tilsinds at lade denne lov faa den praktiske rækkevidde, der var den tiltænkt; hvor loven regnede den tredjemand for godtroende, der ikke vidste eller kunde se, at faktoren ikke var ejeren, benægtede dommerne tredjemands bona fides, hvor omstændighederne var saadanne, at han som fornuftig mand maatte have formodet, at faktoren ikke var det; hvor loven talte om adkomstdokumenter, som faktoren var i besiddelse af, forlangte dommerne, at han udtrykkelig ogsaa skulde have faaet netop de papirer betroet 0. s. v. En nv lov af 1842” tog alle de tilfælde op, hvor domme havde underkendt, hvad der i den praktiske handelsverden ansaas for ret, og søgte ved bestemmelser, der nøje tog sigte paa disse domme, at hindre gentagelser deraf, idet netop dommernes fortolkninger af loven af 1823 forkastedes. Atter lvkkedes det dog ved nye konstruk- fhoner at sætte ogsaa denne lov snævrere grænser end tiltænkt; atter maatte i IS7TY nve ændringer af loven rydde ogsaa disse af vejen. Først da var striden mellem retskonstruktion og det praktiske livs krav i det væsentligste afsluttet". Der er da her et omraade, hvor den en- ge:ske handelsverden, der ellers saa lidet ønsker sine retsregler fæst- nede i lovens skarpe ord, atter og atter har maattet tv til lovgivnings- magtens beskyttelse mod dommernes theoretiske haardnakkethed. 375. I sandhed er det en ophefet og uendelig vanskelig opgave at tere Jen rosinve ret Årt retsvidenskaben nu saa afgjort har vendt mo den seorstruknve formering og stedse destemtere bestræber sig fer at lade den posimve ret være Jen ved en næe analvse klarlagte oærmanerte ren ger isse formulernrgens vansseigheder ningere. Blandt … A » naust 4 . n ØM - NE s lle . ve VV wæs sær ba CT" s hi gm => - RR SOSTTTRAGST SÆLGE SU TiE vest hardelsrtetrens, hvor selve den « As - NÅ NR EN : < NÆ EO METSUREE TC Sire sær 2" 2" BIAS NOW i t så 2 NDS ADYDN < t < SON ANG Er | ie w & &x (d " X Seine: bed ' ” 17— & "od