Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Afsluttende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erkendelse af virkeligheden. 497
immanente ret saa ustandseligt og hastigt skifter, afskyder ældede
bestanddele og danner nye. Gennem de her betragtede aarhundreder
præges udviklingen af national afsluttethed og uendelig langsomhed;
dette bevirker, at indenfor den positive ret eet lands særlige type kan
staa mod et andet lands. Nu udjævnes dag for dag ogsaa her natio-
nale modsætninger, og samtidig bevirker den gennemførte varespeciali-
sation, at det kommercielle liv indenfor hvert enkelt folk mister sit
særlige præg, vare for vare vil handelsformerne og deres immanente
ret være forskellig.
Den første betingelse for den positive rets heldige formulering vil
da nu mere end nogensinde være den at vinde klarhed over, hvorledes
den virkelige tilstand er, og i hvilken retning den praktiske udvikling
gaar. Men hverken dommeren eller lovgiveren staar saaledes, at de
let ser dette. Som hastige lysglimt glider retssag efter retssag forbi
dommerens blik, det er oftest de uregelmæssige og tvivlsomme tilfældes
ringe og lidet betydende brøkdel, stridspunktets afgørelse er deres eneste
formaal, de vil ikke oplyse om den store sammenhæng, hvoraf de er
løsrevne foreteelser, men som bygges op af hele den mægtige mængde
af regelmæssige tilfælde, der ikke har dommerens kendelse behov. I
de lande, hvor lovgivningstekniken er videst fremskreden, er lovgiveren
vel begyndt i et stort omfang at tilkalde det praktiske livs mænd for
ved deres udsagn at danne sig et samlet billede af den virkelige til-
stand, men sjeldent vil det derved frembragte materiale blive retteligt
udnyttet, og selvom love vel ikke mere hugges i sten, har de dog en
uforanderlighedens svaghed; dertil kommer, at midt i nutidslivets hastige
fremfaren arbejder alle lovgivende forsamlinger med en yderlig lang-
somhed, som den herskende tilbøjlighed til at fremkalde politisk strid,
selv hvor den er ganske unødvendig, gør end mere ødelæggende.
Det er mellem de kampe, der føres i retssale og parlamenter, at den
gennemtrængende virkelighedsforskning maa søge at komme til orde. I størst
muligt omfang maa virkeligheden erkendes og fremstilles, og ved betragt-
ningen af det stof, den ustandseligt afsætter, maa den historiske forsk-
ningsmethode komme i anvendelse. Den alene skaber sammenhængende
forstaaelse — uden at jeg dog, og mindst under videnskabernes stadig
fortsatte sammengliden, skal vove at paastaa, at netop paa dette omraade
nhistorikeren" af alle videnskabelige forskere vil forstaa med størst kraft
og lykke at bruge dette blanke og skarpe vaaben, historien selv har
smedet. Men historisk forskning, af hvem den end bæres, maa se, at
der her er stillet den store maal.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>