- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
510

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Titel og indhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

510

til 1660; de engelske kommissioners overvejende betydning for fak-
toren. 220. Den begyndende egenhandels karakter. 221. Kompag-
niets skarpe kontrol. 222. Tiden 1660—1718. De faste kommis-
sionshuse. 223. Faktorens egenhandel å conto meta med principalen.
224. Forretningsforholdet mellem Knipe og Lethicullier. 225. Fak-
toren dog underordnet. 226. Den engelske principal forlanger ingen
forskud af faktoren, derfor ingen retentionsret. 227. Overfor alle
andre, særlig fremmede kommittenter, kan sekvestrationen erstatte
retentionsretten. 228. Forholdet til de fremmede kommittenter virker
tilbage paa forholdet til de engelske. 229. Tilbøjlighed til at lade
principalens instruktioner alene træde i stedet for kompagniets ordrer.
Faktoriernes bestemmelsesret i handelsspørgsmaal ophæves. 230.
Eksempler paa faktorens selvindtrædelse. 231. Tiden efter 1718/19.
Kodifikationen 1744.

232. Malynes som kilde til engelsk kommissionshandels praksis
i slutn. af det 16. aarh. 233. Principalens overlegenhed giver in-
struktionen en hidtil ukendt betydning. 234. Faktorens erstatnings-

. pligt. 235. Forholdet mellem principal og faktor fastere; almindelige

begrænsninger af faktorens handlefrihed. 236. Forholdet til tredje-
mand, direkte virkninger mulige, medgivelse af fuldmagt. 237. Sted-
fortrædelsesforholdet differentieres; hvor det er uoplyst, forbliver
omfanget af stedfortræderens forpligtelse og berettigelse ubestemt.
238. Principalens tilbøjlighed til at betragte stedfortræderens virksom-
hed som bestemt ved en nøje begrænset myndighedsoverdragelse.
239. Hvorvidt kunde principalens begrænsning af faktorens handle-
frihed faa virkninger for tredjemand? 240. Opfattelsen af instruk-
tionen. Disse spørgsmaal bortfalder for en tid ved den engelske
handels ekspansion.

241. Molloy første kilde til engelsk retsudvikling; hans forhold
til Malynes. Den engelske retsudvikling har i det 17. og 18. aarh.
alene supercargoen for øje. 242. Faktorens særlige retentionsret
anerkendes ikke. 243. Th. Cunningham og Postlethwayt. 244. Kom-
pagniernes svækkelse og brokerens virksomhed som faktor. 245.
Faktorens ret til at tilstaa sædvanemæssig kredit og hans retentionsret
for en kontokurants saldo anerkendes ved domme. 246. Opfattelsen
af faktoren som general agent trænger igennem; principalens ret til
at begrænse faktorens handlefrihed indskrænkes. 247. Udvidelse af
retentionsretten, faktorens krav om at berettiges anerkendes. 248.
Forholdet mellem udviklingen indenfor Levantkompagniet og rets-
udviklingen. 249. Denne lader kompagniets erfaringer ubenyttede.
250. Den engelske type af kommissionsforholdet er dog dybest be-
stemt ved den engelske handels oprindelige koncentration: kommis-
sionsforretningen er kommittentens.

Tredie Kapitel: Den tyske Kommissionshandel...................
Første Afsnit: Almindelig historisk Udvikling...........r0rrereeesee .

251. Den tyske handels karakter ganske forskellig fra den
engelskes; tiden 1150-—1850 i virkeligheden een periode. 252.
Engelsk handel fortvinsvis eksporthandel, tysk handel fortrinsvis for-
synings- og 253. mellemhandel. — 254. Den tyske type som den
engelske bestemt ved handelens almindelige udvikling og karakter.
255. De tyske varer: den tyske uldstoftilvirkning. 256. Ved det
engelske klædes indtrængen ødelægges den tyske uldindustri. 257.
Overalt i Tyskland tilvirkning af linned. 258. Tidlig eksport af syd-
tysk linned til Middelhavslandene. 259. Nordtysk, særlig osnabricksk
linned, eksport i det 16. aarh. til Spanien. 260. Det tyske linned af
ringere kvalitet end fransk og hollandsk. 261. Barchent- og papir-
tilvirkning i Sydtyskland. 262. Metalindustri, særlig 1 Nurnberg.

202—283

284—485
284 — 390

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free