Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Titel og indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S11
263. Udbredelse af Nirnbergs handel til Polen og England. 264. 284—390
Metaludvinding og metaleksport. 265. Kapitalens koncentration af
metaludvinding, barchent- og papirindustri. 266. Sammenligning
mellem engelsk og tysk koncentration. 267. De sydtyske handels-
selskaber, særlig 268. deres beherskelse af bjergværksdriften og
metaleksporten. 269. Mægtig kapitalakkumulation; kapitalens bort-
dragning, særlig ved den store pengehandel. 270. Kapitalens bort-
dragning bevirker, at ledelsen af den tyske eksporthandel glider ud
af de tyske købmænds hænder. — 271. De hanseatiske hovedvarer:
Rhinskvinen fortrænges af fransk og sydeuropæisk vin, Hollænderne
bemægtiger sig opkøbet af Rhinskvinen. 272. Det tyske øl mister
ved konkurrence sin værdi som eksportvare. 273. Den skaanske
sild fortrænges af hollandsk. 274. Tysk saltproduktion og eksport.
215. Baiesaltet, de hanseatiske Baiefarter. 276. Tysk salt kan ikke
dække konsumtionen, stigende import til Tyskland af Baiesalt. 277.
Hollænderne overtager denne import, dog vedbliver, omend i for-
mindsket maalestok, de hanseatiske saltfarter, fra slutn. af det 16.
aarh. dog mest til Setubal. 278 Ogsaa indenfor andre varer ses
samme overgang fra eksport til import. — 279. Resumé af disse for-
andringer i varehandelen. 280. Virkningerne heraf. Den oceanske
handels ringe betydning i forhold til den indreeuropæiske. 281. Den
tyske omsætnings stærke stigen i det 16. aarh., Tyskland gaar over
til væsentligst at eksportere raastoffer. 282. Eksporten af tyske land-
brugsprodukter, særlig korn. 283. Amsterdam bliver det nødvendige
centrum for korneksporten fra Nord- til Sydeuropa. 284. Opkøbet
af de tyske varer bestemmes af de fremmede købmænd; den første
schlesiske linnedeksport. 285. De schlesiske købmænds stræben efter
at bevare stillingen som mellemhandlere mellem de schlesiske vævere
og de fremmede opkøbere. 286. Den tyske købmands stilling i for-
synings- og opkøbshandelen stærkt truet af de fremmede. — 287.
Den tyske mellemhandel. Ordenshandelens koncentration af rav- og
kornhandelen. 288. Den direkte forbindelse gennem Sundet afløser
forbindelsen Libeck-Hamburg og beherskes af Hollænderne. 289.
Trang til et centraleuropæisk marked; Lemberg; Nirnbergernes
handel skaber forbindelse mellem Øst og Vest. 290. Leipzigs
messer; forbindelsen Leipzig-Hamburg. 291. Denne nye vejs betyd-
ning for den tyske handel. Andre forandringer i mellemhandelens
veje... 292. Handelsselskaberne søger at fastholde beherskelsen af
mellemhandelen. Huset Bodecker. 293. Men den fuldstændige be-
herskelse af mellemhandelen en umulighed, en del af arbejdet derved
maa overlades til meget selvstændige stedfortrædere. 294. Den tyske
handels naturlige udvikling maatte gøre det til den tyske købmands
maal at fastholde kommission og spedition; til bevis for, at tysk
handel heri ogsaa saa sin opgave, maa tysk handelspolitik tjene.
295. Tysk handelspolitik under byernes ledelse; gæsteret og
stapelret. 296. Dannelsen af byomsætningsenheden støttes ved poli-
tiske forholdsregler, der hindrer opkøb og salg paa landet. 297.
Fremmede købmænd maa ikke sælge en detail. 298. Stapelret for
at sikre byen tilførsel af omegnens produktion. 299. Magdeburgs og
Stettins stapelret. 300. Bremen, Køln og Hamburg. 301. Fremmede
købmænd maa kun købe stapelvaren af borgere; handelspolitiken tager
endnu alene sigte paa forsynings- og opkøbshandelen. 302. En
stapelret, der tager sigte paa mellemhandalen, forekommer først i
Wien (1221), senere i Krakau og Thorn; i forbindelse hermed staar
det absolute forbud mod gæsters indbyrdes handel. 303. Rigas
stapelret; Hanseforbundets bestemmelser; de tyske byers handels-
politik tager fra slutn. af det 15. aarh., men særlig fra slutn. af det
16. fortrinsvis sigte paa mellemhandelen. 304. Leipzigs særligt ud-
formede stapelret. 305. Flodernes lukning. 306. Det tyske handels-
politiske system. Hvad var dets virkelige formaal? Ikke manden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
