Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Arvelidelser av hittil ubestemt type - Homolog (ensartet) og heterolog (uensartet) arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
av tilfælder. Det kan ogsaa nævnes i denne forbindelse, at
visse symptombilleder — som tungsind — kan være fælles for
flere sindssygdomme, likesom enkelte sindssygdomme kan ha
mange forskjellige ytringsformer. Feilkildene er saaledes talrike.
Nogen sikker løsning av de hithørende arvelighetsproblemer
kan neppe ventes, før den psykiatriske diagnostik er blit utviklet
til større fuldkommenhet.
Homolog (ensartet) og heterolog (uensartet) arv.
Like til den senere tid var det den almindelige lære at
sindssygdom, aandssvakhet, epilepsi, alkoholisme, nervøsitet og
visse karakterabnormiteter dannet en enhet i arvelig forstand.
Hver av disse tilstande blev saa at si anset som likeværdige
fra et arvelighetssynspunkt — som utslag av samme grundlidelse.
I motsætning til dette princip om heterolog (uensartet) arv
hævdes det nu gjennemgaaende fra kompetent hold, at «sinds*
lidelsene» maa deles i flere arvelighetsgrupper. Eksempelvis
nedarves vistnok den manisk*melankolske sindssygdom som saa*
dan, mens antallet av aandssvake, epileptikere og alkoholister ikke
er større i de manisk*melankolske slegter end hos befolkningen
forøvrig. Arven er med andre ord homolog, ensartet.
Det maa imidlertid i denne sammenhæng erindres, at en
og samme sindslidelse kan ha flere ytringsformer. Eksempelvis
finder man ved den manisk*melankolske sindssygdom høist for*
skjelli garte de symptombilleder i de enkelte tilfælder, — hos
nogen patienter aabenbarer sygdommen sig som enkel melankoli,
hos andre som enkel mani, hos atter andre som tilbakevendende
mani, tilbakevendende melankoli, veksel av maniske og melan*
kolske anfald m. v. Før man forstod denne sammenhæng laa
det naturligvis nær at tænke paa uensartet arv, naar f. eks. en
mand, som led av melankoli, fik en søn, der frembød symptomer
av mani, og denne igjen en datter med periodisk melankoli, o. s. v.
Sandsynligvis vil forestillingen om heterolog arv bli trængt
mere og mere tilbake, eftersom man lærer at trænge igjennem
det ytre skal av symptomer og ind til grundlidelsene. Men
for sindslidelsenes vedkommende staar endnu meget tilbake at
utrette, før man er naadd dit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
