Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Racehygienens forhold til moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
være helligbrøde og hærverk at røre ved dette ærværdige
princip, som har staat saa lang prøve.
Og det vilde desuten være meget kortsynt. Som før nævnt
gaar hospitalisering av syke og invalider samt fri sykepleie ind
som led i et gjennemtænkt racehygienisk program. Der er
ingen grund til at negte de svake kjærlighetens trøst og hjælp.
Men racehygienen har interesse av, at disse individer til en viss
grad undgaar at faa avkom.
Vanskeligere er det at finde plads for kjærlighet i for*
holdet mellem høiværdige og lavværdige racer. Nogen likhets*
tanke kan der fornuftigvis ikke bli tale om i denne sammen*
hæng. Det sømmer sig ikke for en blond, blaaøiet intelligent
nordbo at fornedre sit arvestof ved egteskap med en neger.
Heller ikke kan der indrømmes de lavere racer saa ut*
strakt stemmeret, at den fælles ståt risikerer at bli styret efter
lavværdige hensyn. Mindst av alt har de høiværdige racer
nogen rimelig grund til at fremhjælpe folkeformerelsen indenfor
de mere lavværdige befolkningselementer. De lavværdige racer
maa ogsaa finde sig i at overta den slags enklere arbeider, som
passer for deres evner. Men indenfor disse naturbestemte
rammer bør der være aapent rum for kjærlighet og barm*
hjertighet. —
Racehygienen stiller dernæst den fordring til de enkelte, at
de skal underordne sig slegtens, racens interesser. Især melder
dette krav sig med stor styrke likeoverfor de gifte kvinder.
Det tar tid og kraft at føde og opdra barn, og arbeidet kan
ikke overlates til andre. Kun de aller kraftigste og særskilt
lykkelig begavede mødre har et saadant overmaal av energi, at
de kan værne om en barneflok og samtidig præstere noget ar*
beide av ypperlig værdi utenfor hjemmet. Rigtignok kan nuti*
dens familier nøie sig med et mindre barnetal end før, takket
være den formindskede mortalitet, men til gjengjæld stilles der
økede krav til det enkelte barns opdragelse. Hvordan man end
ser paa tingen vil det være indlysende, at mødrene maa stille
sig i et fromt og lydig forhold til familie*interessene, om hjem*
mene skal kunne løse sine naturlige opgaver. Saaledes kan den
gifte kvinde umulig ha nogen fri raadighet over sit opholdssted.
Det er hendes pligt at ta barnene med og følge egtefællen,
hvor denne saa end maatte søke hen for at skaffe sig sit er*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
