Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Racehygienens forhold til moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
hverv. Til en viss grad maa derfor det gamle ord staa ved
magt, at kvinden skal være sin mand — d. v. s. familieforsørge*
ren — underdanig, — ikke for mandens men for familiens skyld.
Naturligvis kan dette princip om mødrenes avhængighet
ikke helt ut forlikes med ideen om kvindenes frigjørelse og
likestillelse med mændene. Her maa følgelig træffes et valg.
Vil kvindene for enhver pris bevare sin uavhængighet, maa de
leve sit liv isolert. Trær de ind i familielivet som hustruer
og mødre faar de finde sig i, at deres frihet begrænses.
Det samme gjælder i alle andre sociale forhold; enhver social
tilknytning fører med sig pligter, avhængighet, frihetsbegræns*
ning, varierende i art og styrke efter de specielle forholds
natur.
Det vilde ogsaa være ilde bevendt med menneskeheten
om kvindene virkelig skulde sætte nogen høi pris paa den like*
stillelse, som enkelte taler saa meget om. Faktisk er forholdet som
regel dette, at den enslige kvinde meget snart gripes av en
svær ulykkesfølelse eller ensomhetsangst. Med sin hele erotiske
natur begjærer hun at bli stillet i avhængighet av manden.
Den, som hun elsker, skal være hendes støtte, og ham følger
hun gjerne. Men hun vil — med rette — heller ikke vite av
anden «underdanighet» end den, som familielivet kræver. Paa
alle andre felter kan og bør mandsret og kvinderet være like.
I sidste række støtter den praktiske racehygiene sig til de
menneskelige instinkter. Disse kan ganske vist ikke utryddes,
men de kan hemmes i sin virksomhet ved falske idealer. Blandt
de mange tilbøieligheter i sindet hører ogsaa efterligningsdriften.
Et*barnsystemet f. eks. kan meget vel bli mode for en tid, selv
om den arvede konstitution ikke undergaar nogen forandring.
Og der er mange forhold i nutidskulturen, som kan være egnet
til at fremelske en saadan moderetning. Et folk, som det
franske, kan gløde av patriotisme, og dog vil ikke den enkelte
ta paa sig de forældrepligter, som alene i det lange løp kan
holde fædrelandet oppe. Det vilde være tankeløs naivitet at
falde til ro i den synsmaate, at naturen ordner alt paa bedste vis
av sig selv.
Enhver, som har interesse for racehygiene, maa anse det
som magtpaaliggende at styrke slegts* og familiefølelsene og
trænge de hemmende indflydelser tilbake. Man kan ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
