Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Menneskelig sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
For det første kan flere primære interesser eller instinktive
tilbøieligheter flyte sammen og søke sin tilfredsstillelse i et og
samme formaal. Arbeider man f. eks. for at opnaa en livs*
stilling, vil som regel flere hensigter spille ind samtidig: at
skaffe sig selv føde, at faa midler til at stifte familie, at
finde et ærefuldt virkefelt, o. s. v.
Dernæst er de fleste formaalsforestillinger mangeleddede,
idet de løser sig op i et system av midler til fremme av et
hovedformaal. Den, som ønsker at bli stortingsmand, maa
først som middel hertil stille sig det foreløbige maal at bli
nominert som kandidat; hertil kræves igjen, at han beflitter
sig paa at vinde meningsfællers tillid ved politisk indsigt og
politisk bedrift; hertil vil det kanske videre fordres, at han ind*
skrænker sine øvrige arbeidspligter, o. s. v. Antallet av led
i en saadan komplicert formaalsforestilling — eller som vi
heller vil si plan — kan være ubegrænset. Men til syvende og
sidst vil den drivende interesse vise sig betinget i de forskjellige
instinktive livsbehov, som længes efter tilfredsstillelse.
Et fænomen av særskilt betydning i denne sammenhæng
er hvad man kalder interessens vandring eller forskyvning fra
hovedfor maalet til midiene. Har man — for at bli ved det
førnævnte eksempel — interesse av at bli stortingsmand, vil
ogsaa de nødvendige foreløbige skridt bli omfattet med den
samme interesse, o. s. v. Paa denne vis blir endog de mest
underordnede led i en plan interessante. Endelig straaler
interessen ut i de forestillinger, som har sammenhæng med
vore planer.
Naar der saaledes opstaar store, ordnede interessefelter,
dreier det sig herved om forvandling — forædling — av instinkt*
energier. Herunder kan det oprindelige hovedformaal endog
tapes ganske av sigte, naar en eller anden foreløbig opgave
lægger beslag paa den hele sjælsenergi. Hvad som i virkelig*
heten kun er et middel — et led i en større sammenhæng —
ter sig da tilsyneladende som selvstændig formaal. Efter al
sandsynlighet vil f. eks. det videnskabelige forskningsarbeide til
en begyndelse ha været et blot og bart hjælpemiddel i den
videre kamp for tilværelsen, et utslag av ærgjerrig kappelyst,
en virksomhet med sigte paa levevei, familiestiftelse m. v.; men
under selve arbeidets gang kan interessen meget vel være glidd
9 — Ragnar Vogt: Arvelighetslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
