Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Menneskelig sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
den omstændighet, at rigtige problemløsninger gjennemgaaende
tjener mange formaal paa en gang. Ved at utvide sin indsigt,
øker mennesket sin magt.
Naar personligheten trær i funktion og tankene skal
forenes og forlikes til en holdbar sammenhæng, opstaar kravet
paa en fast rangorden av begreper. Disse skal ikke alene være
fri for selvmotsigelse, de skal ogsaa føie sig efter visse syste*
matiske fordringer og staa i samklang med grundbegrepene.
Hermed støter vi paa den logiske ledetanke, sandhetsfordringen.
Et begrep er efter sit væsen et symbol, et uttryksmiddel.
Det har ikke nogen selvgyldighet og blir at bedømme efter sin
ydeevne som tænkningsmiddel. Dets opgave er at formidle
rigtige slutninger og bringe sandhet eller holdbar sammenhæng
i tænkningen.
Begrepene skal paa engang være faste og foranderlige —
faste, saalænge indtil at de kan formes paa ny og mere tjenlig
vis paa grundlag av rikere erfaring og indsigt.
Fuldstændig sandhet vilde bety det samme som et absolut
sikkert grundlag for slutninger.
Mellem sandhet og moralitet gjør der sig gjældende stadig
vekselvirkning. Jo høiere livsopgave et menneske stiller sig, —
desto mere tvingende behov for sand — holdbar — tænkning,
— desto sterkere spore til dannelse av sande begreper. Og paa
den anden side: jo sandere begreper, desto mere sikker og vidt*
rækkende tænkning, desto større mulighet for gjennemførelse
av høiværdige planer.
Det ideale maal for begrepsutviklingen blir saaledes at
skaffe mennesket sikre hjælpemidler i livskampen — d. v. s. paa
livets høidepunkter at fremme menneskets herredømme i til*
væreisen.
Moralitet og sandhet har sin spiregrund i den enkelte per*
sonlighet og ytrer sig her som sammenhæng i handling og tænk*
ning. Men det er først i det sociale samliv — ved vekselvirk*
ning av personligheter — at moralitet og sandhet høiner sig til
gyldige, forpligtende aandsmagter i form av ret og videnskap.
Vi skal se, hvorledes ogsaa disse har rotfæste i instinkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
