Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Ret.
Den sum av drivkræfter, som samler sig i det enkelte menne*
skes formaalsforestillinger, danner grundlaget for personens magt.
At denne «magt» ogsaa er «ret» gjælder som selvsagt, indtil
der opstaar viljekonflikt mellem motstridende formaal.
Bryter der ut en saadan strid indenfor den enkelte bevisst*
het, træffer personligheten den avgjørelse, at retten skal være
paa de mest omfattende og langsigtige planers side. Ret er
fra dette synspunkt set det samme som «magt, der holder stand
for samvittighetens domstol.»
Ved indbyrdes konflikt mellem personligheter gives kun to
løsninger: enten vil de to magter strides uforsonlig, eller de
vil i rettens form avpasse sig til hinanden. I sidste fald opgir
de begge noget av sin magt for samarbeidets skyld, til fremme
av fælles planer. Gjennemgaaende vil der være betydelig mere
at vinde end at tape ved en saadan retsorden mellem samvir*
kende personligheter. Men den mægtigste av disse vil i det
endelige opgjør sikre sig mest ret eller godkjendelse for sine
formaal. Forsaavidt er ret «en harmoni mellem magter — til
fælles bedste — under den sterkeres ledelse.»
Overalt hvor der har dannet sig et samfund med en her*
skende fællesvilje eller fællesmagt vil de individuelle magtkon*
flikter bli henvist til retsavgjørelse, hvor stor end kamply*
sten maatte være. Det beror selvsagt derpaa, at fællesmagten
ikke kan trives, holdes vedlike og vokse uten støtte i en fast
retsorden. Ogsaa likeoverfor statsviljen vil imidlertid den enkelte
faa sig sine rettigheter anvist efter den viljekraft som han for*
maar at sætte ind paa sine formaal.
Mellem folkene findes der som bekjendt endnu kun spredte
tilløp til en retsforfatning. Om tanken paa en fælles verdens*
magt nogengang skal bli til virkelighet, vil det sikkert bero paa
de enkelte folks livskraft til enhver tid, hvilken ret de kan
hævde hver for sig. Ti ret er overalt den «rest av magt», som
fastholdes i kamp og vinder frem til godkjendelse. Uten instink*
tiv energi — ingen formaal — ingen magt — ingen ret!
Ved retsordninger kan det menneskelige magtomraade utvi*
des paa ubegrænset vis; kræfter samles og kraftspilde forebyg*
ges. Det enkelte menneske kan meget vel paa en gang være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
