Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Videnskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
handles i den almindelige biologi. Til gjengjæld kan f. eks.
den medicinske videnskap spare sig den møie at opta disse
vide begreper til fornyet behandling. Begrepet «lidelse» bør
av tilsvarende grunde anbringes i den almindelige sygdomslære
og ikke i kirurgien eller psykiatrien. Blodstilling og bedøvelse
har sin naturlige plads i det almindelige kapitel av kirurgien,
mens f. eks. blindtarmsbetændelse kræver sit specielle avsnit o. s. v.
Det vil let forstaaes, at fremskridt i videnskap maa faa
desto mere omfattende praktiske følgevirkninger, jo mere «ren»
eller «almindelig» den nyfundne erkjendelse viser sig at være.
Samfundet trænger overhodet ikke blot saadanne viden*
skapsmænd, som kan yde øieblikkelig hjælp: opdage vaksiner
og sera, fremstille kvælstof av luft, konstruere langtrækkende
kanoner o. d.; det har ogsaa bruk for teoretikere, som kun
sysler med at utvide erkjendelsen uten henblik paa nutidens
opgaver. Ti sand, holdbar teori er i det lange løp det mest
virksomme av alt.
«Ren» videnskap tar saaledes sigte paa vide, kommende
opgaver idetheletat, uten hensyn paa tid eller sted. Derimot
skal den ikke tjene noget specielt, konkret formaal. Kun i
denne forstand har den «rene» videnskap sit maal i sig selv.
Videnskapen er — like saa litt som sandheten — absolut
fri. Den er bundet til de formaal, som den skal tjene. Ved
de mest almindelige videnskabelige discipliner som matematik,
logik, religion, filosofi, fysik, biologi m. v. gives der imidlertid
neppe nogen anden skranke for «aandsfriheten» end hensynet til
«virkeligheten» og dennes grundlove.
I de specielle videnskaper kan formaalene derimot utøve
mere følbar tvang. Det tyske samfund vil sikkert ikke som
lærer i tysk statsret godkjende nogen person, som underminerer
tysk statsbygning og baner vei for angrep paa fædrelandet.
Norske riksmaalsvenner vil paa tilsvarende vis forlange, at en
professor i riksmaal skal nære varm, positiv interesse for sin
opgave, og de vil gripes av forargelse, om der ansættes mænd
av motpartiet i faget. Inden kristenheten fordrer man en «kri*
sten» person til at foredra troslære o. s. v. — I sin alminde*
lighet er vel disse fordringer av samme orden, som at hygiene
ikke maa være sundhetsfiendtlig, og strafferet ikke forbrydelses*
venlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
