135 (Arvelighetslære og racehygiene)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Videnskap - Voluntarismen (læren om viljegrundlaget)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141

En anden sak er det, at videnskapene gjensidig kan kritisere
hverandre, og at der, særlig indenfor den mere rene forskning,
kan være aandsfrihet at finde for synsmaater, som den enkelte
specialvidenskap ikke kan godkjende. «Religionen» kan kanske
anta læresætninger, som kristendommen forkaster, — for kun
at nævne et enkelt eksempel. Av saadan tvist vil følgen igjen
kunne bli, at visse videnskaper mister sin gyldighet og maa
omformes.

Med videre samfundsopgaver blir der ogsaa mere rum tor
aandsfrihet. Den, som har lært at indse, hvordan menneske?
lige formaalsforestillinger befinder sig i ustanselig omdannelse og
utvikling, vil ikke med let sind avvise noget angrep paa det bestaa?
ende som principielt formaalsfiendtlig og derfor liggende utenfor
aandsfrihetens legitime omraade.

Voluntarismen (læren om viljegrundlaget).

I alle former og paa alle trin av sjæleliv viser det sig med
største tydelighet, hvorledes viljefænomener, d. v. s. formaals?
forestillinger og instinkter, avgir det bærende grundlag. Strømmer
av instinkt*energi møtes, brytes, ordnes og opsamles — kort
sagt forædles — til høiværdig interesse. Like ut i moralen,
sandheten, retten og videnskapen pulserer disse energistrømmer
fra vort væsens dyp.

Den lære, hvorefter alt sjæleliv har sit utspring i viljefæno?
mener eller drivkræfter kaldes voluntarisme (av voluntas = vilje).

Allerede i middelalderen kom denne synsmaate frem i det
filosofiske princip om viljens primat; men frem til det 19de aar?
hundrede hadde intellektualismen ubetinget overvegten. Baade
den græske filosofi og den kristne teologi saa sit ideal i rigtig
tænkning og ret tro, — god handling skulde dermed gi sig av
sig selv. Hertil knyttet sig videre den forestilling, at sandheten
var noget fast og uforanderlig, som krævet lydig, kritikløs under?
kastelse.

I Schopenhauers bekjendte verk (1819) om «verden som vilje
og forestilling» (Die Welt als Wille und Vorstellung) fremhæves
«livsviljen» som tilværelsens urgrund, mens «forestillingen» til

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 20:36:16 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/arverace/0141.html

		Arvelighetslære og racehygiene / 135 (1914) Author: Ragnar Vogt Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|