Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- A
- a el. aa
- A
- a. a.
- Aa (Å, selvlyd)
- Aa (elv)
- Aa (elver)
- Aa (herred)
- Aa (Aag, Lofoten)
- Aabel, Hauk Erlendsøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A.
A, det første bokstav i alfabetet (i den ældre runerække
det 4de, i den yngre det 10de tegn), er en aapen lyd (s. d.).
— I den julianske kalender er A det første søndagsbokstav
(s. d.). — I Lloyds register er A betegnelse paa skibe av
1. kl. — A som tonetrin var oprindelig utgangspunktet
for hele tonesystemet, men fik i det 16 aarh. sin
nuværende plads som det 6te trin i den diatoniske skala.
Det enstrøkne A, kammertonen, som er utgangspunktet
for instrumenternes stemning, skal, efter bestemmelse av
en videnskabelig fransk kommission i 1858, ha 435
dobbelte svingninger i sek. — Paa mynter betegner A landets
hovedmyntsted (f. eks. Paris, Berlin). A brukes i
mange forkortelser: Paa franske kurssedler betyr A argent
(d. e. rede penger); paa ure avancer, den retning hvori
der skal stilles, forat uret skal gaa hurtigere. I
tidsangivelser betegner A el. a anno (i aaret); paa romerske
mynter betyr A Augustus (keiser), som romersk fornavn
er A Aulus. — I kemien er A tegn for argon (s. d.).
ā el. āā, d. e. ana, s. d.
A, se Ab.
a. a., d. e. ad acta, s. d.
Aa (Å). Denne selvlyd er opstaat av oprindelig langt
a, idet længden betegnedes ved bokstavfordobling. I
oldn. bruktes tegnet á. «Svensk» å blev almindelig i
Sverige gjennem Olavus Petri’s katekisme og «Nya
testamentet», begge fra 1526; tegnet findes av og til i enkelte
ældre svenske haandskrifter efter 1450. Ca. 1450—1600
bruktes å oftere i Norge. Til begge lande er tegnet
vistnok kommet fra Danmark, hvor det spores allerede
henved 1300, sandsynligvis laant fra en tysk akcentbruk.
Retskrivningsmøtet i Stockholm 1869 foreslog å indført
istedenfor aa. Efter de nye norske retskrivningsregler
av 21 decbr. 1917 skal der skrives å.
Aa (elv, især en mindre) er samme ord som mellem-
og nedertysk -a (Werra) og høitysk -ach (Salzach).
Aa [ā], Østersjøprovinserne, navn paa flere elver,
saaledes den kurlandske A., som løper forbi Mitau, og den
livlandske A., den største elv som i sin hele længde tilhører
disse lande (380 km.). Den bryter i vakker dal gjennem
det saakaldte «Livlandske Schweiz», en del av Aa-plataaet.
Begge de nævnte elver munder i Rigabugten, den første
ogsaa ved en sidegren i Düna.
Aa. 1. Herred i Sør-Trøndelag fylke (S. Trondhjems
amt), kystherred paa Fosenhalvøen, n. for Trondhjem,
915.10 km.², 2 716 indb. (1910); 3.2 pr. km.² Herredet,
som svarer til Aa sogn av Aafjord prestegjeld,
omfatter partiet omkring den i mundingen brede, senere
smale Skraafjord og den ca. 15 km. lange smale Aafjord,
som begge i nordøstlig retning skjærer ind fra Frohavet,
og de fra Aafjordens bund i nordøstlig retning førende
ca. 20 km. lange skogdalfører Norddalen og Stordalen.
Terrænget er smaakuplet med avrundede fjeldkoller
og mange større og mindre vande, hvoriblandt
Stordalsvandet og Storvandet. Aassiderne er skogklædt
optil ca. 200 m. o. h. Av arealet opgives 16.05 km.² at
være aker og eng, 231.71 km.² skog, resten er snaufjeld
og ferskvand (44.34 km.²). Bebyggelsen er jevnt fordelt
langs kysten og opefter dalførerne, hvor der fører
offentlige bygdeveier. Mot øst grænser herredet til
Nord-Trøndelag fylke; høieste fjeld er Finvoldheia (876 m.) i grænsen
mot Nord-Trøndelag. De vigtigste næringsveier er
jordbruk, skogbruk og fiskeri; desuten drives en betydelig
baatbyggervirksomhet (Aafjordbaaten). I 1910 opfiskedes
20 115 hl. fetsild av 450 fiskere til en værdi av 80 000
kr., i 1915 150 hl. til en værdi av 3 000 kr. Herredet
opgives at ha 6 795 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i aarene 1901—07 opdyrkedes 1 021 maal.
sparebank, oprettet 1902. Antagen formue 1917 2 903 000
kr., indtægt 474 000 kr. Herredet staar i
dampskibsforbindelse med Trondhjem og over Jøssund i
hovedveiforbindelse med Ørlandet. — 2. Sogn under Lyngdal
prestegjeld og herred (s. d.).
Aa (Aag), fiskevær og dampskibsanløpssted paa
sydøstsiden av Moskenesøen i Lofoten, Nordland fylke.
[1]
 |
Hauk Aabel.
Fot. Rude. |
Aabel, Hauk Erlendsøn (1869—), n. skuespiller,
debuterte paa Christiania theater 1897, slog først helt
igjennem 1899 paa Sekondteatret med sin storkomiske,
letbente og dumlystige
antikvitetshandler Snild
i Gustav Wied’s «Erotik»,
en fantasifuld, grotesk
figur, som med en gang
stillet ham paa en plads
for sig blandt vore mest
bemerkede komiske
skuespillere. 1900—04 var
han knyttet til
Nationalteatret og 1904—07 til
Centralteatret, hvor han
som den troværdige og
komisk naive bondegut
Ola Lia formet en
likesaa god som populær
skikkelse. I 1907 gik han
over til Fahlstrøms teater
og i 1911 tilbake til
Nationalteatret. Til hans
mest kjendte figurer ved
[1] Trykt juli 1919.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 16 00:17:56 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-1/0009.html
