Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet / 3-4 (1920-1932) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aabel, Hauk Erlendsøn - Aabel, Morten Andreas Leigh - Aabenbaring - Aabenraa - Aabjøra - Åbo - Aabot - Aabrekkebræ - Aabufoss - Aachen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

siden av Snild og Ola Lia hører den bredt folkelige
fremtoning Baldevin i Vilhelm Krags komedie
«Baldevins bryllup». I de senere aar har A. vist sig som en
meget dygtig Holberg-skuespiller. Hans muntre,
opfindsomme Oldfux i «Den stundesløse» er et mesterstykke
av mimik og ustanselig tungefærdighet, og som Jeppe
i «Jeppe paa Bierget» har han vist det dypere i sin
evne og formet en helt personlig opfattet
menneskeskikkelse, helstøpt og samtidig nuancert med saa mange
naturtro og komiske smaatræk. A. er et utpræget
mimisk talent og eier en djerv naturlighet i
replikbehandlingen.

Aabel, Morten Andreas Leigh (1830—1901), n.
læge, foreg.s far, skrev leilighetsdigte: «Rimstubber»
(1862), «Høstblomster, Rimstubber II» (1896). Særlig
bekjendt er visen: «Se Norges blomsterdal!».

Aabenbaring, Guds selvmeddelelse til mennesket for
at kundgjøre det sit væsen og sin vilje. 1. Den
naturlige a., d. e. Guds meddelelse gjennem naturen,
historien, fornuften og samvittigheten. 2. Den
overnaturlige a., d. e. Guds meddelelse gjennem profetier, mirakler
og inspiration. Jesus Kristus er Guds fuldkomne a.

Aabenraa, by i Slesvig ved A. fjord, ca. 8 000 indb.
God havn, en del fiskeri og tidligere betydelige
skibsbyggerier, maskinfabrikation. Omtales i 12 aarh. Den
gamle borg Aabenraahus lot dronning Margrete bryte
ned og bygget isteden slottet Brøndlund. 1864 blev A.
besat av preusserne, og hørte senere under navnet
Apenrade til Schleswig-Holstein.

Aabjøra. 1. A. kaldes den nederste del av det betydelige
Tisleivasdrag, paa strækningen mellem Ølsjøen og Begna,
Nord-Aurdal herred, Opland fylke. A. danner flere fald
og stryk, hvoriblandt nævnes Kvannefoss og Brufoss.
A. mottar gjennem den 3.12 km.² store Ølsjø Tisleia, som
danner avløp for de store vande Tisleifjorden, Storvatn
og Helin i grænsen mellem Hallingdal og Valdres. Hele
vasdragets nedslagsdistrikt er 885 km.² Projekt om
utbygning foreligger. — 2. Vasdrag sydligst i Nordland
fylke, Bindal herred. A. har sit utspring fra en række
fjeldvande øst for Tosenfjorden (det øverste ligger i en
høide av 545 m. o. h.), flyter først i s.v. retning, indtil
den falder i det 4.4 km.² store Aabjørvand (høide
over havet 92 m.). Ved utløpet fra Aabjørvand blir
retningen vestlig, senere nordvestlig; A. falder ut i en liten
arm av Bindalsfjorden straks syd for Bindal kirke. A.
danner en række vandfald og stryk, hvoriblandt nævnes
Bratfoss (11 m.). Nedslagsdistrikt 520 km.² God lakselv.

Domkirken i Åbo.

Åbo (finsk Turku),
Finland, hovedstad i
guvernementet
Åbo-Björneborg (24 371 km.², 489 000
indb.), paa begge sider av
Aurajoki og kort ovenfor
dens utløp i den
Bottniske Bugt. 54 000 indb.
(1914). Sæte for en
erkebiskop og Finlands
høiesteret; observatorium.
God havn; betydelig
handel. Norsk vicekonsulat
under konsulatet i
Helsingfors. Å., Finlands
ældste by, nævnes første gang
1198, da den herjes av
russerne; 1249 grundedes
Finlands første kloster,
dominikanerklostret i Å.,
og 1300 indviedes
Finlands domkirke der. Å.
slot blev anlagt av kong
Birger Magnusson. Å. var Finlands hovedstad indtil
1817, og hadde fra 1640 et universitet som aaret efter
branden 1827 flyttedes til Helsingfors. Det nyoprettede
rent svenske universitet er grundet ved private midler.

Aabot (fordansket form av oldn. ábúð, egentl.
beboelse), brukes i retssproget i noget forskjellige
betydninger, men betegner navnlig den pligt til at vedlikeholde
hus og gjærder paa fast eiendom eller til i motsat fald
at betale erstatning, som i visse jordleieforhold (bygsel,
bruk av embedsgaarder) paahviler leilændingen eller
brukeren. Aabotsansvarets størrelse fastsættes i mangel av
mindelig ordning ved en aabotsskjønsforretning, som
bestyres av sorenskriveren (herredsdommeren).

Aabrekkebræ, bekjendt høitliggende bræ s.ø. for
Oldenvandet i Nordfjord, Sogn og Fjordane fylke.

Aabufoss, vandfald (6.3 m.) i Numedalslaagen, Hedrum
herred, Vestfold fylke. Opgives at repræsentere 740 ef.
hk., som ved utbygning antages at kunne bringes op
i 2 330.

Domkirken i Aachen. Karl den stores kapel. Opført 796—804.

Aachen [ā′ᶄən] (lat. Aquisgranum, fr. Aix-la-chapelle),
Preussen. 1. Regjeringsdistrikt i Rhinprovinsen nær
grænsen av Belgien, 4 155 km.² med 700 000 indb. —
2. By ved jernbanen mellem Köln og Lüttich; var
allerede i romertiden kjendt for sine varme svovelkilder.
A. skylder særlig Karl den store sin opkomst. Han
bygget domkirkens keiserkapel (la chapelle) og
begravedes her (814). I middelalderen kroningsstad for de tyske
keisere. Betydelig industri: klæde- og naalefabrikker.
Badested. Teknisk og merkantil høiskole. Med
garnisonen 160 000 indb. A. er sammenvokset med byen
Burtscheid. Kongres 1818 mellem «den hellige alliances»
fyrster og ministre, hvor bl. a. Danmark indanket sit
paa «Kielertraktaten» støttede krav paa Norge om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>