Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aamli - Aamlifoss - Aamnesøen - Aamot - Aamotfoss - Aamø - Aand - Aandalsnes - Aande - Aandedræt el. aanding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Det Norske Bergselskap). Ved A. kirkested apotek og
sykehus. A. sparebank oprettet 1898. Antagen formue
1918 5 415 000 kr., indtægt 588 000 kr. Arendal (Grimstad)
—Tveitsund-banen passerer gjennem herredet (stationer:
Flaten, Nelaug, Simonstad, Vallekilen, Aamli, Seljaas,
Sandaas, Øy). Hovedveisforbindelse med Arendal,
Grimstad, Tvedestrand og Telemarken.
Aamlifoss. 1. Vandfald (12 m.) i Tovdalselven straks
nedenfor utløpet av Herefossfjorden, Herefoss herred,
Aust-Agder fylke. Opgives i uregulert stand at
repræsentere 480 ef. hk. — 2. A. (ogsaa kaldt Aamfoss),
vandfald (3 m.) i Nisser(Nid)elven ved Aamli kirkested.
Opgives at repræsentere 650 ef. hk., som ved utbygning
vil kunne bringes op i 1 690.
Aamnesøen, en 28 km.² stor, sterkt kuperet ø i
Meløy herred, Nordland fylke. 279 indb.
Aamot. 1. Herred i Hedmark fylke (Hedemarkens
amt), nord for Elverum, 1 323.60 km.² med 3 678 indb.
(1910); 2.8 pr. km.² Herredet, som svarer til A.
prestegjeld med A. og Nordre Osen sogne, er et av
Østerdalens mægtigste skogdistrikter, omfattende dele av
Glommens, Renas og Osas dalfører, samt trakterne
omkring den nordlige del av Osensjøen. Den væsentlige
bebyggelse er langs Glommen og ved Osensjøens
nordende samt spredt opover Renas dalføre. Gaardene
ligger 200—400 m. o. h. Fjeldene naar i herredets
nordlige del 1 000 m. (Blekufjeld i nordøst 1 000 m.,
Graafjeld i nordvest 979 m.). Skoggrænsen naar op til
ca. 800 m. o. h. Av arealet opgives 23.97 km.² at være
aker og eng, 988.51 km.² skog (naaleskog), 49.48 km.²
er ferskvand; resten (261.64 km.²) er myr og snaufjeld.
Der opgives at være 13 872 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 opdyrkedes der
528 maal. De vigtigste næringsveier er skogbruk,
jordbruk (fædrift) og fabrikvirksomhet. Ved Rena
jernbanestation flere fabrikker (1 kartonfabrik, 1
mineralvandfabrik, 2 sagbruk med høvlerier, 1 mølle, 1
elektricitetsverk, 1 meieri), apotek, middelskole og folkeskole, flere
hoteller, 2 banker (A. sparebank oprettet 1886,
Østerdalens privatbank oprettet 1916). Antagen formue 1918
31 367 000 kr., indtægt 2 760 000 kr.
Elverum—Størenjernbanen (Trondhjemsbanen) passerer gjennem distriktet
Rena.
Aamot;:
(stationer: Aasta, Rena). Hovedvei langs Glommens
vestbredd med bro over Glommen og Rena straks nord for
Rena jernbanestation, hovedvei langs Rena og Osa forbi
Osensjøens nordende til Trysil, Engerdalen og Sverige.
Der arbeides for at faa en jernbane med utgangspunkt
Rena til Trysil (Renalinjen, motsat Elverumslinjen). —
2. Kapelkirke under Modum prestegjeld nordvest for
Drammen. — 3. Hyppig forekommende navn paa gaarder
beliggende ved elvesammenløp (hvor aaer møtes).
Aamotfoss, vandfald (3.3 m.) i Sjoa, nær dens utløp
i Gudbrandsdalslaagen, Nord-Fron herred, Opland fylke.
Opgives i uregulert tilstand at repræsentere 132 ef. hk.
Aamlifoss—Aandedræt
20
Aamø, 3.3 km.² stor, træbar, veldyrket ø straks nord
for Stavanger. A. ligger med en del i Hetland og en
del i Mosterøy herred. 300 indb.
Aand (opr. d. s. s. aande) anvendes i almindelighet
som betegnelse for det menneskelige livsprincip
(menneskesjælen) eller om et ulegemlig væsen (engel, dæmon
el. l.). I filosofisk sprogbruk benyttes a. om det
immaterielle princip i motsætning til det sanselige «natur»
eller «materie»; i religiøse (og bibelske) utsagn
forekommer undertiden en tredeling av menneskevæsenet i
legeme, sjæl og a., hvor dette sidste uttryk da betegner
princippet for det høiere religiøse og sedelige liv, det
organ hvorigjennem Gud træder i forbindelse med
mennesket. Jfr. Animisme.
Aandalsnes(Nes), strandsted og bekjendt turiststation
ved Raumas utløp i Romsdalsfjorden, paa elvens
østbredd, Grytten herred, Møre fylke, 276 indb. i 46 hus
(1910). Stedet har apotek, 2 banker, flere hoteller,
elek-Fot. Wilse.
Aandalsness.
tricitetsverk, flere fabrikker (cementfabrik, teglverk,
konfektionsfabrik). A. er det foreløbige endepunkt for
Romsdalsbanen. Utgangspunkt for automobilruten gjennem
Romsdalen til Dombaas ved Dovrebanen. Post og
telegraf, dampskibsforbindelse med Molde. Paa den anden
(vestsiden) side av Rauma ligger Veblungsnes (s. d.) med
Setnesmoen ekserserplads (s. d.).
Aande er det alm. navn paa den luft som aandes ut,
se Aandedræt.
Aandedræt el. aanding (respiration), de levende
væseners optagelse av surstof og utskillelse av kulsyre
(og vanddamp). Hos høiere dyr skilles mellem det ytre
a., d. e. organismens samlede gasutveksling med det
omgivende medium (luft el. vand) gjennem egne a -organer
(se nedenfor), og det indre a., cellernes gasutveksling
med vævssaften omkring. Formidlingen mellem dem er
det cirkulerende blod. Hos de luftaandende hvirveldyr
(og menneskene) taler man videre om det mekaniske
a., d. e. de bevægelser hvorved luften skiftes i lungerne.
Indaandingen sker dels ved hævning i ribbenene,
dels ved sammentrækning (sænkning) av det opover
hvælvede mellemgulv. Derved utvides brysthulen,
lungevæggene følger med, og den ytre luft suges gjennem
luftveiene ind i de tætliggende smaa lungeblærer. Hos
mænd foregaar indaandingen væsentlig ved
sammentrækning av mellemgulvet, hos kvinder ved hævning av de
øvre ribben. Utaandingen sker ved rolig a. passivt,
idet mellemgulvet slappes og ribbenene synker ned, ved
anstrengt a. delvis aktivt. Bevægelserne reguleres
automatisk fra et centrum i den forlængede marv, som pirres
av det kulsyrerike blod. De sker rytmisk, hos voksne
mennesker ved rolig a. omtr. 18 ganger i minuttet, hos
barn hurtigere, op til 40 ganger. Ved muskelarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
