Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandedræt el. aanding - Aandedrætskurer - Aandedrætsorganer - Aandedyrkelse - Aandenød - Aandssvakeskoler - Aandssvakhet - Aandssvækkelse - Ångermanelv - Ångermanland - Ångström, Anders - Ångström, Knut Johan - Aanrud, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
foregaar de raskere, likesaa ved sindsbevægelser, feber,
lunge- og hjertesygdomme o. s. v. De tyndvæggede
lungeblærer er omspundet av et overmaade tæt haarkarnet.
Det mørke, venøse blod som kommer fra legemet, avgir
n her kulsyre og vanddamp
, til luften i lungeblærerne
og optar fra dem surstof.
Det forvandles derved til
1lyserødt, arterielt blod. —
A.-besvær, aandenød
(dyspnoé)fremkommer naar
blodet i lungerne ikke
optar tilstrækkeligsurstof.
Aarsaken kan være mangelfuld
lufttilstrømning ved
lidelser i luftveiene, lungerne
eller brystvæggen, ogsaa
hjertesygdomme, hvor
blodcirkulationen er
mangelfuld, sjelden ophold i
surstoffattig luft («fjeldsyke»).
Ved luftens bevægelse
gjennem luftrørsgrenene
fremkaldes en lyd, aandelyd,
som kan høres naar man
lægger øret til brystvæggen
eller gjennem et hørerør
(stetoskop). Denne lyd forandres ved sykelige tilstande
i lungerne og paa forskjellig maate ved forskjellige
sygdomme, saaledes at man i a.lydens karakter har et
hjælpemiddel til at avgjøre sygdommenes art. Ava.organernes
sygdomme skal de alm. forekommende nævnes her,
idet det forøvrig henvises til de enkelte artikler: snue,
strupebetændelse (laryngitis), luftrørsbetændelse
(tracheitis), «slim paa lungerne» (bronchitis), kikhoste (tussis
convulsiva), astma, emfysem, lungebetændelse
(pneumonia), lungetuberkulose, lungehindebetændelse
(pleuritis). — A. foregaar ogsaa hos planterne uavbrutt. Blev
her først paavist av Ingen-Houss (1786) og Saussure (1804),
efterat italieneren Malpighi (1687) og svensken Scheele
(1777) hadde opdaget luftens nødvendighet for frøenes
spiring.
Aandedrætskurer. Visse lungesygdomme behandles
ved ind- og utaanding i fortættet eller fortyndet luft,
enten i dertil indrettede rum, pneumatiske kabinetter
(Cklokken»), eller ved hjælp av mindre apparater. Til
a. henføres ogsaa ophold paa fjeldet, hvor det dog neppe
er luftens fortynding som er det væsentligste, men de
forandrede klimatiske forhold, som temperatur, fugtighet,
vindstille o. a.
Aandedrætsorganer. Hos mange lavere, bløte
vanddyr (protozoer, polypdyr, de fleste ormer og endel
krebsdyr) samt hos planterne sker gasutvekslingen med
omverdenen gjennem hele eller store dele av legemets
overflate, og egne a. mangler. Ogsaa tarmkanalen er hos
mange lavere vanddyr og visse fisker av betydning for
gasvekslen. Ogsaa hos dyr med egne a. kan hud- og
tarmaandingen spille en større eller mindre rolle ved
siden av disse. Man skiller mellem 3 former av a.,
gjeller for aanding i vand, lunger og tracheer for
aanding i luft. Gjeller er tyndvæggede hudutposninger
med betydelig overflateforstørrelse og forsynt med et tæt
haarkarnet. Deres form og beliggenhet er meget
vekslende. De sitter enten frit paa legemets overflate, paa
steder som særlig let kommer i berøring med friskt vand
(snegler og ormer), eller indesluttet i hulheter som ved
særlige indretninger stadig gjennemstrømmes av vand
(mange høiere krebsdyr, muslinger, fisker). Lunger
er tyndvæggede hud- eller slimhudindposninger som ved
aapninger staar i forbindelse med utenverdenen og som
mand
hos
Selve figurens linje angir
Aandedrættet
kvinde.
stillingen ved dypeste utaanding,
det skraverte grænserne for normalt
aandedræt og den punkterte stillingen
ved dypeste indaanding.
og
Aandedrætskurer—Aanrud 22
regel likeledes viser betydelig overflateforstørrelse og er
omspundet av et tæt haarkarnet. Tracheer er
systemer av forgrenede, luftfyldte rør som gjennemtrænger
alle organer og ved et større eller mindre antal
«aandehuller» staar i forbindelse med omverdenen. Forekommer
bare hos insekter og visse dermed beslegtede dyr. (Se
forøvrig de særskilte art.)
Aandedyrkelse, se Animisme.
Aandenød, se Aandedræt.
Aandssvakeskoler, se Abnormskolevæsen.
Aandssvakhet kaldes den medfødte ringe utvikling
av de aandelige evner samt den i barndommen opstaatte
svækkelse av disse.
Aandssvækkelse kaldes i motsætning til
aandssvakhet den svækkelse av de aandelige evner som opstaar
senere i livet. Den kan vise sig efter eller i tilslutning
til en række forskjellige sygdomme, f. eks. alkoholisme,
morfinisme og de forskjellige sindssygdomme, samt
optræder som regel i alderdommen.
Angermanelv, Sverige, utspringer i Norge, i det
sydøstlige Helgeland, løper gjennem Åsele Lappmark og
Ångermanland og munder ut i den Bottniske Bugt mellem flere
øer nord for Hernösand. Fra Nyland (ca. 40 km.
ovenfor mundingen) er den bred som en fjord og seilbar
endnu længere op (til Sollefteå, 48 km. ovenfor Nyland).
Fra Norge (Jetnamsklumpen) kommer ogsaa dcons
sydligste kildeelv, Faxeelven. Kort ovenfor aamotet Forsmo
jernbanebro, den længste i landet, 1/4 km. Vanddistrikt
31 600 km.², længde 450 km.
Angermanland, Sverige, et av de vakreste landskaper,
ved den Bottniske Bugt, 20 747 km.² med 170 000 indb.
(1914). Den største del av A. falder indenfor
Våästernorrlands län, en mindre del indenfor Västerbottens län.
A. er et skogklædt bergland, gjennemskaaret av en
mængde elver (vigtigste er Ångermanelven med dens
hovedtilløp Faxeelven samt Gideelven) med sjøer og fosser.
Flere av Sveriges største sagbruk (Kramfors o. a.). Med
byerne Hernösand og Örnsköldsvik samt handelsstedet
(«kyrkbyn») Sollefteå, hovedpladsen i det indre Å.; her
nederste fos. Stor eksport av irælast. I Näåtra syd for
Örnsköldsvik linavl, lerretsvævning.
Angström, Anders Jonas (1814—74), sv. fysiker,
var 1843—58 astronomisk observator og fra 1858 til sin
død professor i fysik i Upsala. Arbeidet med
varmeledning og særlig med spektralanalyse. Klassisk er hans
bestemmelse av bølgelængderne for de Fraunhoferske
linjer i solspektret. I1 1872 tildelte det engelske «Royal
Society» A. den Rumfordske medalje.
Angström, Knut Johan (1857—1910), sv. fysiker,
søn av A. J. A., grundla i 1885 det fysiske institut ved
Stockholms högskola, var 1891—96 laborator og senere
til sin død professor i fysik ved Upsala universitet. Han
bygget her det nye fysiske institut, som beundres som
meget godt. Å. har konstruert pyrheliometeret og har
utført en række præcisionsarbeider, særlig kan nævnes
undersøkelser over forskjellige stoffers emissions- og
absorptionsspektra.
Aanrud, Hans (1863—), n. forfatter, er født paa
gaarden Aanrud i Vestre Gausdal. Han blev student i
1882. I 1891 utsendte han sit første bind fortællinger.
Aaret efter fulgte et nyt under titelen «Fra Svipop til
Venaasen», 1896 «En vinternat og andre fortællinger»,
1901 «Seminaristen og andre fortællinger» og 1912
«Farvel Fantdal A. har ogsaa utgit flere samlinger med
barnefortællinger: «Storkarer» (1896), «Smaafæ» (1906),
—)
«En odelsbonde og andre fortællinger» (1917) og de
yndefulde idyller «Sidsel Sidsærk» (1903) og «4Sølve
Solfeng» (1911). — Ass fortællinger hører til det bedste og
betydeligste som den yngre norske digtning har ydet
paa bondelivsskildringens omraade. De er like fortrin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
