Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
gaarder samt kirkerne i Piperviken og paa Lovisenberg
Den store kommunale badeanstalt paa Bislet er likeledes
opført efter hans planer. A. har tat livlig del i det
offentlige liv, var nogen aar medlem av skolestyret og
1911—16 medlem av bystyre og formandskap. Han stod
1916—17 som formand i Kra. arkitektforening, og har
likeledes beklædt stillingen som formand i foreningen
Brrukskunst. 1907—12 redaktør av avdelingen for
arkitektur i «Teknisk Ukeblad».
Aars, Jacob Jonathan (1837—1908), n. sprog- og
skolemand. A. tok filologisk embedseksamen 1860 og
oprettet 1863, sammen med P. Voss, den efter dem begge
benævnte skole i Kra, som blev en av landets største
og mest ansete; den skal nedlægges 1919. A.s fag var
græsk, oldnorsk og norsk. I 1864 utkom hans
«Udvalgte norske oldkvad». Hans virksomhet som
norsklærer er blit av epokegjørende betydning, idet hans
«Retskrivningsregler til skolebruk», som utkom første
gang 1866 og senere i mange utgaver, blev autorisert
som norm for dansk-norskens skrivemaate. Hans
interesse for græsk aandsliv satte frugt i det
populær-filoso-Aars—Aarøsund
fiske verk «Sokrates skildret gjennem oversættelser af
Platon» (1881). A. var medlem av flere komitéer til
utredning av pædagogiske spørsmaal og reformer.
Aars, Kristian Birch-Reichenwald (1868—
1917), foregaaendes søn, cand. theol. 1892, fik Monrads
guldmedalje 1893, tok doktorgraden 1897 og var fra
1900 universitetsstipendiat i filosofi, flere ganger ogsaa
lærer ved utenlandske høiskoler. A. utgav en lang
række filosofiske avhandlinger: «Tanker og syn» (1894),
«Indledning til psykologien» (1898) og «Zur
psychologischen Analyse der Welt» (1900), «Gut und Böõse» (1907),
«Die Idee» (1911), «Ret og moral» (1912), «Filosoferne
i pensionatet», hans mest populære og sidste arbeide
(1916). A. var sterkt hemmet av sykelighet og
formaadde, tidlig knækket som han var, ikke helt at bryte
igjennem; hans navn som tænker hadde dog god klang,
især ved de erkjendelsesteoretiske avhandlinger, som
vidner om hans tankes dybde og finhet.
Aars, Sophus Christian Munk (1841—), n.
forfatter. 1879—1917 fuldmægtig i Departementet for Handel,
Sjøfart og Industri. Utgav i 1886 «I skoven» (2 økede
utg. 1902), en række stemningsfulde, klart utformede
jagt- og naturskildringer. Siden fulgte «Skovinteriører»
(1890), «Her og der» (1894), «Onkel Jakob og andre dyr»
(1899) samt «Fortællinger om jagt og fiske» (1910).
Aarsak kaldes det som fremkalder en forandring.
Denne kaldes da virkning eller følge. Den fuldstændige
a. er alle omstændigheter som medvirker til at hitføre
forandringen. Naar én eller enkelte av disse særlig
utpekes som a., forutsættes de øvrige som kjendte eller
givne «betingelser». At enhver forandring er led i en
sammenhæng av aarsaker og virkninger, er forutsætning
for al videnskabelig erkjendelse, der dog ikke vil nøies
med at fastslaa den konstante tidssammenhæng mellem
a. og virkning, men stræber efter at se
overensstemmelsen mellem dem som «grund og følge».
Aarsleff, Carl Vilhelm Olaf Peter (1852—), d.
billedhugger, professor ved Kunstakademiet i
Kjøbenhavn, elev av Jerichau, repræsenterer den retning som
nærmest fortsætter Thorvaldsens virksomhet. Hans
hovedverker «Den fortabte søn» og «Abel» tilhører Statens
Museum for Kunst i Kjøbenhavn.
Aarsskud kaldes de skud hos en fleraarig plante som
er dannet i løpet av en vegetationsperiode. Hos vore
træagtige vekster er aarsskuddene nedentil begrænset av
knopsporerne, d. e. merkerne efter de avfaldne knopskjæl,
som har omgit skuddene under deres knopstadium.
rstad, Søren Tobias (1861—), n. politiker og
embedsmand, f. i Stavanger, cand. jur. 1885. A. nedsatte
2 — Aschehougs konversationsleksikon. T.
| juridisk embedseksamen
delsen
34
sig som sakfører i sin fødeby, hvor han snart indvalgtes
i kommunestyret og blev ordfører. Efter at ha sittet i
Stortinget 1898—1900 (formand i konstitutionskomitéen),
blev han, da ministeriet Steen 6 nov. 1900 undergik en
delvis fornyelse, utnævnt til statsraad; sammen med den
Blehrske regjering fratraadte han 22 oktbr. 1903,
hvorefter han s. a. blev utnævnt til sorenskriver i Ryfylke.
For perioden 1913—15 var han paany medlem av
Stortinget som repræsentant fra Holmen kreds i Stavanger,
og blev nu fra første session av præsident i Stortinget.
Fra jan. 1916 var han en tid formand i
rikskommissionen for handelsforsyningen («industriens mobilisering»).
27 apr. 1917 avslog han av helbredshensyn kaldelse til
paany at bli justisminister (efter Urbye) og av samme
grund at opstilles som kandidat ved stortingsvalgene
1918. A. tilhører venstres frisindede fløi.
Aarstad, tidligere herred i S. Bergenhus amt, nu
indlemmet i Bergens by som eget sogn, ligger syd for
den egentlige by og utgjør den nedre (nordlige) del av
Bergensdalen. (Se Bergen.)
Aarsteinen, 9.4 km.² stor bergrik ø med høider op
til 529 m., øst for indløpet til Raftsund, Vaagan herred,
Nordland fylke. 127 indb. i 14 hus.
Aarstider betegner aarets hovedavsnit, hvis
forskjelligheter beror paa solens skiftende stillinger. De 4
astronomiske a. vaar—sommer—høst—vinter (²/s—
21/6—33/—) er skarpt adskilt i motsætning til de
naturlige el. meteorologiske a., hvis karakter
især avhænger av stedets beliggenhet paa jordoverflaten,
høideforhold o. 1. I den hete sone er der faktisk kun
to a.: regntiden og tørketiden.
Aarum, Peter Thorvald (1867—), n. socialøkonom,
1893, var stortingsstenograf
1889—1907, sekretær i Justisdepartementet 1899—1910
og studerte ved siden av socialøkonomi, utgav 1903 «Det
økonomiske samvirke som led i den sociale
reformbevægelse» og tok 1908 den filosofiske doktorgrad med en
avhandling om «Arbeidets økonomiske værdi, bidrag til
arbeidslønnens teori». 1909 lærer i socialøkonomi og
landbruksret ved Norges landbrukshøiskole og 1910
universitetsstipendiat i statsøkonomi og statistik. Han
fratraadte 1913 begge disse stillinger for efter opfordring
at gaa ind som ekspeditionschef i det nyoprettede
Departement for Sociale Saker, Handel og Industri. Her
blev han indtil han 1918 blev utnævnt til professor i
statsøkonomi og statistik. A. har besørget cen ny utgave
av T. H. Aschehougs «Socialøkonomik» (4 bd. 1910—13),
som han har revidert med pietet samtidig som han har
tilført den mange forbedringer og supplerende
oplysninger i enkeltheter. Senere har han deltat i
utarbeiav en utførlig betænkning som grundlag for
den nye lov om folkeforsikringen og har siden 1914
været redaktør av «Statsøkonomisk Tidsskrift».
Medlem av trustkommissionen og av arbeiderkommissionen
av 1918.
Aarøe, Bendt Christian Magens (1828—86), d.
officer der utmerket sig saavel i treaarskrigen 1848—50
som i krigen 1864, hvor han utnævntes til kaptein og
var fører for «Aarøes flyvende korps».
Aarøelven, utspringer av det 6.1 km.² store
Hillestadvand i Hafslo, som igjen har tilløp fra det 17.6
km.² store Veitestrandsvand og falder ut i bunden av
Sogndalsfjorden, Sogndal i Sogn. A. danner den vakre
Helvedsfoss. Opgives for tiden at repræsentere 3 000 ef.
hk., som ved utbygning antages at kunne bringes op i
30 000 ef. hk. Nedslagsdistrikt 439 km.²
Aarøsund, navn paa sundet mellem Nøtterø i vest
samt Store og Lille Aarø i øst, Nøtterøy herred. Tillike
navn paa en samling hus paa vestsiden av dette sund,
165 indb. i 28 hus.
Trykt 12 aug. 1919.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
