Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Aargau [a′r-], Schweiz, frugtbar og veldyrket kanton
i nord ved Rhinen, 1 404 km.² med 238 030 indb. (1915),
tysktalende, over halvdelen protestanter. Vigtig
bomuldsindustri og straafletning. Mange gamle borge, f. eks.
Habsburg.
Aar-gletsjerne [ār-], de mægtige jøkler ved
Finsteraarhorn i Berneralperne i Schweiz, paa grænsen av
kantonerne Bern og Wallis, hvor elven Aar har sit utspring.
Aarhundrede el. sekel, et tidsrum av 100 aar,
regnet fra begyndelsen av et hundrede, f. eks. det 20
aarh. fra 1 janr. 1901 til 31 decbr. 2000. Denne
opfatning av saken støttes paa kronologien, som ikke
vedkjender sig noget aar 0, men gaar umiddelbart fra aar
1 f. Kr. til aar 1. e. Kr., saa at det første a. sluttet med
31 decbr. 100.
Aarhus, Jacob Madsen (1538—86), professor ved
Kjøbenhavns universitet først i klassisk filologi, senere i
teologi, skrev et høist merkclig skrift «De literis» (1586),
hvori han søker at gi en systematisk utsigt over
sproglydene, idet han gaar ut fra taleredskapernes stilling; han
har vundet navn som «den nyere tids ældste fonetiker».
Aarhus, Danmark, Jyllands hovedby, ved mundingen
av A. Aa i A. Bugt, har (1916) 65 858 indb., med
forstæder 70 586 indb. Byen fandtes allerede i den hedenske
tid, blev bispesæte under Harald Blaatand og var i
middelalderen av betydning som handelsplads og
overfartssted til øerne. Først i 19 aarh, begyndte A. at
vokse sterkt og er nu Danmarks næststørste by. Sin
vekst skylder A. sin fortrinlige isfri havn og sine
jernbaneforbindelser. Domkirken er bygget i 13 aarh. i
romansk stil, i 14 og 15 aarh. ombygget og utvidet i
gotisk stil, restaurert 1871—72. Foruten domkirken har
A. et middelalderlig bygningskompleks, nemlig Frue
kirke, bygget i gotisk stil i 13 aarh., senere sterkt
ombygget, restaurert 1865—66. Med Frue kirke er
sammenbygget det smukke gamle kloster, som har bevaret det
meste av sin oprindelige skikkelse og nu brukes til
hospital. Av moderne bygninger kan nævnes St. Pauls
kirke, St. Johannes kirke, den katolske kirke, raadhuset,
museet, stadsbiblioteket, toldkammeret og teatret. A. har
flere hospitaler, katedralskole, kvindeseminarium, teknisk
skole, handelsskole, er sæte for biskop og amtmand og
har garnison. Av industrielle virksomheter kan nævnes
bryggerier, brændevinsbrænderier, dampmøller,
margarinfabrikker, jernstøperier og maskinfabrikker,
maskinsnekkerier og sagbruk, tekstilfabrikker o. a. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Kjøbenhavn.
Aarlifossene, vandfald (9.2 m.) i Tinne, litt
søndenfor Tinnsjø, Gransherad, Telemark fylke. Opgives uten
regulering at repræsentere 10 450 ef. hk. A. er utbygget
pr. 1 jan. 1918 til 21 000 kw. av Skiensfjordens
kommunale kraftselskap.
Aarmand (oldn. ármaðr, av árr, tjener) var i Norges
middelalder navnet paa en for det meste lavættet
gaardsfoged, særlig paa kronens eller kirkens godser. Han
skulde underholde sin herre, naar denne paa sine reiser
gjestet gaarden, og var tillike hans ombudsmand i de
forskjelligste anliggender. Kongens a. forvaltet
krongodset i sit distrikt, utøvet politi-, paatale- og
eksekutionsmyndighet, var skatteopkræver, mandtalsfører,
opnævnte nævndemænd til lagtinget etc. og kunde herunder
kræve støtte hos den nærmestboende lendermand. I det
12 og 13 aarh. avløstes a. av sysselmændene; kun
biskoppelige a. nævnes endnu i det 14 aarh. og staar da
under provsternes tilsyn.
Aar og dag betyder i retssproget et tidsrum av ett aar
og seks uker (N. L. 5—2—4). Denne frist benyttes
væsentlig ved skifterettens indkaldelse av fraværende arvinger.
Aaros, tætbebyggelse ved Aaroselvens munding i
Kristianiafjorden paa dens vestside, straks nord for
Aargau—Aars
32
Drøbak, Røyken herred, Buskerud fylke. Kapel, 21 hus
med 107 indb. (1910). Røken Klædesfabrik. A.elven er
kjendt som en rik perleelv.
Aarrestad, Sven (1850—), n. avholdspolitiker,
seminarist fra Stord 1875, var lærer i Sande, Jarlsberg,
1878—91, gaardbruker der 1891—1906 og herredets
ordfører fra 1899. 1883—1905 var han redaktør for
avholdsbladet «Menneskevennen». Ved denne virksomhet og
ved talrike foredrag paa
avholdsmøter og
kongresser blev han
avholdspartiets ledende mand,
allerede 1887 var han blit
formand i «Det norske
totalavholdsselskap», og
1895—1912 og siden 1915
var han tillike formand
i «Landsnævnden for
Norges avholdslag» og fik
saaledes avgjørende
indflydelse paa partiets
politik og program. Desuten
rar han medlem av
brændevinslovkomitéen 1889,
av
«laddevinskommissionen» 1896—98 og av den
komité som utarbeidet
utkast til loven av 1904
etc.
Stortingsrepræsentant for Jarlsberg og
Larvik amt 1892—94, 1906—09. Stortingsvalgt medlem
av jernbanernes centralstyre 1894—1910. 7 nov. 1906—
19 mars 1908 var han statsraad i Chr. Michelsens og
senere i Løvlands samlingsministerier og chef for
Landbruksdepartementet. (A. hadde været medstifter av «Norsk
Landmandsforbund».) 1908—16 var han amtmand i
Aust-Agder (Nedenes). 1910—15 sat han i den store
alkoholkommission, hvor hans standpunkt vistnok var i
minoritet, men for hvilket han hadde et flertal i
Stortinget. Som følge av en chikanøs retssak der gik ham
imot, tok han sin avsked 17 juni 1916 og har senere
været privatmand. Medlem av Stortinget 1916—18.
Aarring kaldes aarstilveksten i de plantevæv (ved,
bast, kork) som fremkommer ved et kambiums (s. d.)
virksomhet. A. danner koncentriske ringer, som dog kun i
veden, og da særlig hos træagtige vekster, er skarpt
fremtrædende. De markeres ved den ofte tydelige
grænse-Fot. Nyblin.
Sven Aarrestad.
Aarringer.
linje som vekstens ophør under vinterdvalen avsætter,
idet nemlig to indbyrdes forskjellige lag her kommer
til at støte direkte til hinanden, den sidst paa sommeren
dannede «høstved» og næste aars «vaarved». Antallet
av vedens aarringer angir plantens alder.
Aars, Harald (1875—), n. arkitekt, søn av
skolebestyrer J. J. A. Gjennemgik Kra. tekniske skole,
hvorefter han studerte arkitektur i England og paa flere
studiereiser i Frankrike, Italien og Grækenland. Fra
1904 har A. virket som praktiserende arkitekt i Kra.,
hvor han bl. a. har opført en række større forretnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
