Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
undtagen i enkelte stedsnavne.
lavvokset.
Aasskard (tidligere Aasgaard), herred i Møre fylke
(Romsdals amt) sydøst for Kristiansund, 64.22 km.²,
med 814 indb. (1910); 5.7 pr. km.² Herredet, som svarer
til A. sogn av Stangvik prestegjeld, ligger paa østsiden
av Halsefjorden omkring den ca. 10 km. lange, trange
Aasgaardfjord og den indre del av Hamnesfjorden.
Bebyggelsen er spredt langs fjordbredderne. Fjeldene
jevnt stigende med høider henimot 1 000 m. (Hjelmen i
nordøst. er 960 m.). Av arealet opgives 4 km.² at være
aker og eng, 35.99 km.² skog; resten (24.23 km.²) er
snaufjeld, myr og beitesmark. Der opgives at være 617
maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
opdyrkedes 117 maal. Den vigtigste næringsvei er fædrift.
1 sagbruk, 1 træskofabrik. A. sparebank oprettet 1908.
Antagen formue 1918 1 408 000 kr., indtægt 230 000 kr.
Ilerredet har dampskibsforbindelse med Kristiansund.
Aasta, bielv til Glommen, utspringer fra en række
smaavande paa høideryggen mellem Gudbrandsdalen og
ØOsterdalen (Øyer herred), flyter i sydøstlig, senere østlig
retning og falder i Glommen mellem Rena og Elverum.
Den mottar en række tilløp, hvoriblandt Øiangsaaen fra
nord. A. danner flere stryk, men ingen egentlige
vandfald. Nedslagsdistrikt 652 km.² Ved A.s utløp i Glommen
Aasta jernbanestation.
Aasta Gudbrandsdatter blev i sit første egteskap
med Harald Grenske) mor til Olav den hellige og i sit
andet (med Sigurd Syr paa Ringerike) til Harald
Haardraade. Som Olavs mor synes hun i middelalderen
ialfald nogensteds at ha været dyrket som helgen.
Aasted brukes i retssproget om det sted paa en fast
ciendom der er gjenstand for en retstvist, eller hvis
faktiske tilstand er av betydning for en saadan, og
aastedssak brukes nu som betegnelse for et
søksmaal som maa behandles paa aastedet av den i første
instans dommende ret. Den nye civilproceslov benytter
i sit retssprog ikke betegnelsen «aastedssak». Den
forutsætter imidlertid granskning paa aastedet som
et bevismiddel og foretat enten av den samlede ret eller
av enkelte av dens medlemmer. Retten kan endog
iverksætte granskning uten begjæring av nogen av
parterne, naar dette ansees ønskelig for sakens oplysning.
I visse tilfælde, saaledes ved tvist ved herreds- eller
byretten om en fast eiendoms grænser, skal altid den
samlede dømmende ret selv foreta granskning paa aastedet,
naar nogen av parterne forlanger dette. Saadan tvist,
likesom søksmaal angaaende servitutter over fast
eiendom og om erstatning for skade paa fast eiendom, maa
efter den nye lov altid anlægges i den retskreds hvor
eiendommen ligger, og herreds- eller byretten
(underretten) tiltrædes i disse saker altid av to domsmænd,
Folketypen er mørk og
lagmandsretten (overinstansen) av 4 domsmænd. Hvis
tvistgjenstandens værdi ikke er over 1 000 kr., kan
enhver av ′parterne forlange at de ovennævnte søksmaal
i første instans paadømmes av forliksraadet, hvis den
lovbefalte mægling her viser sig resultatløs.
Forliksraadet, som bestaar av 3 folkevalgte medlemmer (ikke
retskyndige), bënandler da saken paa aastedet, likesom
tle nuværende aastedsforlikskommissioner, og
kan i dette øiemed utsætte saken til fornyet
granskning før det avsier sin dom. Denne kan paaankes til
herreds- eller byretten, og dennes dom igjen til
laginandsretten.
Aastfjorden, en i nordøstlig retning gaaende ca. 16
km. lang arm av Hevnefjorden, Sør-Trøndelag fylke.
Aastøfoss, vandfald (4.8 m.) i Mandalselven, Holme
herred, Vest-Agder fylke. Opgives i uregulert stand at
repræsentere 170 ef. hk.
Asunden, se Ätran.
Aasskard—Aatselgraver
42
Aasvær, et av en mængde smaa øer bestaaende
fiskevær, nordvest for øen Dønna i Dønnes herred, Nordland
fylke. Øgruppen er ved den brede, aapne Søndre
Aasværfjord skilt fra Dønna. I 1910 opfiskedes
101 000 stkr. skrei av 238 fiskere.
holme A. 2den ordens fyr. Fyret lyser med hvitt, rødt
og grønt lys. Lysstyrken henholdsvis 500, 100 og 50
normallys. Lys-vidder 12, 8 og 6.5 kvartmil. Hvitt
stenhus med taarn; bygget 1876, forandret 1898.
Aasætesret (av oldn. ásti, sæte paa jordeiendommen),
den ret som paa skifte i solvent dødsbo tilkommer
nærmeste livsarving til at fordre sig avdødes jordegods udelt
utlagt for en av denne ved testament fastsat pris eller
efter billig takst, samt med visse lettelser forøvrig.
Saadan ret tilkommer ogsaa adoptivbarn og dets livsarvinger
efter adoptivforældrenes egne barn og deres livsarvinger;
er der flere adoptivbarn, gaar mand foran kvinde og
tidligere adoptert barn foran senere adoptert.
Adoptivbarn er bundne ved de testamentariske bestemmelser
angaaende rækkefølgen som er truffet av
adoptivforældrene. Efterlater avdøde sig flere gaarder, kan den
aasætesberettigede ikke fordre mere end én gaard med
uundværlig underbruk utlagt til sig og sin linje, men de
øvrige arvinger kan for sig og sin linje i en lovbestemt
orden gjøre a. gjældende til de andre gaarder. Under
visse omstændigheter maa den aasætesberettigede
respektere en av arvelateren foretat eller bestemt deling av
jordegodset. A. kan gjøres gjældende overfor .al jord
paa landet, saavel ubebygget som bebygget, men ikke
overfor bergverker, fabrikker eller manufakturer cller
overfor jord som er henlagt til disses drift.
Aatcl. aate. 1. Lokkemat for vilde dyr (som bjørn
og ulv). — 2. Alt som jages og ætes av fiskene, særlig
av sommersilden, sildeaat, og av hvalerne. hvalaat:;
smaa fisker, krebsdyr, bløtdyr og ormer. Efter aatens
farve adskilles: rødaat, gulaat og svartaat el. krudtaat.
Mest kjendt er rødaaten, som bestaar av et litet
krebsdyr (calanus finmarchicus), se Calanider. Om
hvalaat se Kril. Flueaat, smaa nakne snegler (limacina
helicina).
Aatsel, kadaver, lik som er begyndt at gaa i
forraadnelse, og som i smittetilfælde skal desinficeres og
graves ned.
Aatselbille, se Aatselgraver.
Aatselblomst, se Stapelia.
Aatselfugl, se Gribbene.
Aatselgift, d. s. s. Ptomainer (s. d.).
Aatselgraver (necrophorus), en slegt av familien
aatselbiller (silphidæ), som bl. a. kjendes paa at
følehornenes ytterste led er fortykket. Eggene lægges paa
eller i aatsler, hvorav larverne og de fuldvoksne insekter
lever. Ofte `
træffes de og Fe
saa i
forraadnede
plantedele og,
særlig de mindste
former, i sop.
Familien
tæl-Paa den nordligste
-
ler i Norge
et snes arter Aatselgraver.
hvis største
former hører til slegterne aatselgraver
aatselbille (silpha).
dækvinger er saa korte at de sidste kropringer ikke
dækkes. De er ensfarvet sorte eller sorte med rødgule
tverbaand paa dækvingerne. De graver ned i fællesskap
smaapattedyrs eller smaafuglers lik og lægger sine egg
paa disse. Aatselbilleslegtens former er noget mindre,
har fuldstændig dækkende vinger og er oftest ensfarvet
og
Den første omfatter anselige biller, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
