Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
sorte.
egg i dem.
paa sukkerroemarkerne ved at æte de unge blade.
ogsaa Biller. j
Aatselætere (d. e. aatselætende dyr) har især
hygienisk betydning i de varme lande. Eksempler: Hunder,
sjakaler, hyæner, gribber, ravner, marabustork, talrike
bille- og fluelarver. Blandt havdyrene er krebs og snegler,
ved vor kyst paa mange steder ogsaa slimaalen, de vigtigste a.
Avasaksa [ā′v-], fjeld i Finland, 232 m. høit, ved
Torneelven, 72 km. ovenfor Torneå (straks søndenfor
polarcirkelen), har været meget besøkt av turister, da
det er det sydligste punkt hvorfra man i disse egne kan
se midnatsolen. [
Aavatsmark, Ivar (1864—), n. militær og politiker,
officer 1889, høiskoleeksamen 1892, kaptein 1898,
tjenstgjorde ved generalstaben 1894—1903,
generalstabseksamen 1903, lærer ved den militære høiskole 1903—11,
Oberstløitnant 1911, oberst og chef for Nordre
Trondhjems infanteriregiment 1915, generalmajor og chef for 5te
division 24 mai 1919. Han har flere ganger med
stipendium studert militære kommunikationsforhold i
utlandet og har i flere aar paa vegne av militæretaten
tjenstgjort ved styrelsen for statsbanerne. Han har
derhos en aarrække været medlem av repræsentantskapet
for Norges Bank, sittet i styret for A/S Grong Gruber
og været kongevalgt medlem av landsskytterstyret. 1904
overtok han sin fædrenegaard A. i Snaasa og var bosat
der 1906—11, senere i Stenkjær. 1906—18
repræsenterte han Snaasa kreds, Nord-Trøndelag, paa alle Storting,
den hele tid som venstremand, og var gjenvalgt for
perioden 1919—21, men kom i denne til at sitte der
kun i faa maaneder, da han 3 juni 1919 gik ind i den
Gunnar Knudsenske regjering som forsvarsminister. I
Stortinget var han medlem av militærkomitéen, fra 1909
dens formand, og medlem av utenrikskomitéen;
præsident i Odelstinget 1919. Han hadde megen andel i
gjennemførelsen av den nye hærordning i 1911 og av
flaateplanen 1912, likesom han har virket ivrig for
forsvarssaken. Nordlandsbanen har i A. en varm talsmand.
Aaverk brukes i retssproget navnlig om beskadigelse
av fremmed fast eiendom. Aaverkstrætte, -sak,
retstvist om saadan beskadigelse.
Ab (hebr.), d. e. far. Paa aramæisk abba. Æresnavn
for jødiske lærde. I det nye testamente brukt som
egennavn, Abba fader (Rom. 38, 15).
Ab, den 5te maaned efter jødernes kalender (omtrent
d. s. s. august).
Ab (foran vokal og h), a (foran konsonant) (lat.), av,
fra. — 1 handelssproget (f. eks. ab Kristiania), salg
med levering paa nævnte sted.
Aba′bde, et afrikansk folk av Bedsja-stammen,
mellem Nilen og det Røde Hav, paa grænsen av Ægypten
og Nubien. De lever spredt omkring i ørkendalene og
anvendes meget som karavanførere.
Abāca, se Manilahamp.
Abāco, Store og Lille A., to av de nordligste
britiske Bahamaøer i Vestindien, tilsammen 2 000 km.², med
4 500 indb.
A′bacus (lat.; græ. abax), flat sten, firkantet tavle,
firkant. I arkitekturen søilehodets dækplate. I oldtiden
oprindelig et med sand o.1.
bestrødd firkantet bret til
skrivning eller regning. senere
skrive-, regnetavle, regnebret
(heravabacist, regnemester).
Abailard [abælā′r], Pierre
(1079—1142), fr. skolastiker,
riddersøn fra Bretagne, var
alt en viden berømt
dia-De graver ikke aatslerne ned, men lægger sine
Enkelte arters larver gjør undertiden skade
Se
Abacus.
Aatselætere—Abandon
44
lektiker og teolog, om hvis lærestol ungdommen
flokkedes, da han forelsket sig lidenskabelig i den unge,
vakre, kloke Heloïse, som han forførte, egtet hemmelig
og anbragte i kloster, med den følge at hendes
formynder lot ham overfalde og gilde. Siden vanket A. om fra
kloster til kloster, søkt som lærer, men ogsaa stadig
forfulgt og efterhaanden lidende av forfølgelsesmani, 1121
tvunget til at brænde et av sine skrifter, 1141 dømt som
kjetter. A. var en betydelig kritisk aand, langt forut
for sin tid, atpræget subjektivist, hævdet at en
overbevisning bør dannesi frihet, betonet i etikken det
handlende subjekts egen sedelige bevissthet og som teolog
Kristus fortrinsvis som lærer og forbillede. Hans
hovedskrifter er «Sic et non», «Introductio in theologiam»,
«Scito te ipsum» og «Historia calamitatum», hans elskovs-
og lidelseshistorie, hvortil knytter sig brevvekslingen med
Heloïse. De to sidstnævnte verker foreligger i en
udmerket dansk oversættelse ved F. Moth (1905).
Abakan, elv i Sydsibirien, kommer fra de Sajanske
Fjelde og falder i Jenissei paa dens venstre bredd.
Abakansk, by længere nede ved Jenisseis høire bredd,
i guvernementet Jenisseisk, med det mildeste klima i
Sibirien, med kulfelt og guldgruber i nærheten, 2 000 indb.
Abalienatiōn (lat.), borttagelse av noget, avhændelse;
abalienēre,. vende bort fra, overdrage eiendom, berøve,
gjøre fremmed for.
A′baliget, Ungarn, landsby i Baranya-komitatet,
nordvest for Fünfkirchen, med en av de merkeligste
drypstenshuler, kaldt Paplika (d. e. Prestehulen), med
tydelige merker efter menneskelig beboelse.
Abandon [abãdō′], opgivelse. A. har navnlig
betydning i sjøretten, og betegner den ret som eieren i visse
tilfælde har til at avstaa skib, ladning eller dertil
knyttede interesser til en anden mot at befries fra
forpligtelser eller erhverve rettigheter overfor denne. Den
romanske lovgivning anvender a. ved rederens ansvar for
skipperens kontrakter og retsbrud. Rederen blir her
personlig ansvarlig med hele sin formue for disse
forpligtelser, men kan fri sig ved inden en viss frist at
abandonnere, d. v. s. overlevere til kreditor sin
sjøformue (skib og fragt). Dette a.-system kjendes ikke i
den germanske lovgivning. Her har man et helt andet
system, nemlig eksekutionssystemet, d. v. s. rederen blir
ikke personlig ansvarlig for ovennævnte forpligtelser, han
blir kun ansvarlig med sjøformuen. Der kan derfor hos
os ikke bli tale om a. i dette forhold. A.-systemet maa
i forhold til eksekutionssystemet betragtes som et helt
forældet system. Tænker man sig f. eks. det tilfælde
at skib A forvolder skade paa skib B, og større skade
end A’s værdi, maa A’s rederi efter a.-systemet inden
en viss frist erklære a. Rederiet maa saaledes træffe
sit valg paa et tidspunkt, da det ikke med sikkerhet
kan vite om det blir erklæret skyldig eller ikke.
Erklærer rederiet ikke a., blir det personlig ansvarlig, hvis
dets skib blir erklæret skyldig, og kommer saaledes til
at betale mere end hvad dets skib var værd. Derimot
kjender vor lov a. i andre forhold. Ifølge sjøfartslovens
§ 18 kan en partreder abandonnere sin part for tilskud
der utkræves til utførelse av beslutning for hvilken
vedkommende partreder ikke har stemt. Eftersom
partrederiet mere og mere avløses av aktieselskapet, faar a.
i dette forhold mindre og mindre betydning. I forholdet
mellem ladningsmottager og reder kjender vor sjølov i
to tilfælde a. Flytende varer kan abandonneres for
fragten, naar mere end halvparten er utlækket (sjøfartsl.
§ 152). Ladningen kan altid abandonneres for
avstandsfragt, naar ladningen ikke er bragt frem til
bestemmelsesstedet, fordi skibet er blit kondemnert paa reisen
(sjøfartsl. § 160). Størst betydning har dog a. i forholdet
mellem forsikrede og forsikrer. Den forsikrede har i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
