Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
holder et giftig alkaloid, abrin el. jequiritin, som har
anvendelse i medicinen.
Abru′zzerne, hertugen av, se Luigi Amadeo.
Abru′zzerne, Italien. 1. Landskapet Abruzzi e Molise
i Mellemitalien, fra Adriaterhavet op i Apenninerne,
mellem Tronto og Sangro, gjennemstrømmet av Aterno
(Pescara), bestaar av provinserne Aquila, Chieti, Teramo
og Campobasso, tilsammen 16 529 km.² med 1 481 000
indb. (1915). Dengang A. utgjorde en del (den
nordligste) av kongeriket Neapel, kaldtes de nævnte
provinser henholdsvis A. Ulteriore I, A. Ulteriore II, A.
Citeriore (nemlig efter avstanden fra hovedstaden Neapel)
og Molise (nu Campobasso). Da det bergfulde og
skogrike land ikke byder den tætte befolkning tilstrækkelig
utkomme, faar utvandringen fra Italien aarlig en stor
tilstromning herfra. — 2. Et parti av de midtre
Apenniner, Apenninernes høieste og vildeste parti, bl. a.
indesluttende Italiens høieste fjeldmasse Gran Sasso (Monte
Corno 2 921 m.), gjennemskaaret av jernþanen fra
Sulmona langs Pescara, mellem Gran Sasso og fjeldet la
Majella (Monte Amara 2 795 m.).
Absalon, Davids søn, blev forjaget fra landet efterat
han hadde dræpt sin halvbror Amnon, men fik efter
nogen aars forløp sin fars tilgivelse. Dette lønnet han,
ærgjerrig som han var, med at søke at støte sin far
fra tronen. A. blev dræpt av Joab (2 Sam. 13—18).
Absalon, søn av Asser Rig og bror til Asbjørn
(Esbern) Snare, f. ved Sorø 1128, d. sammest. 1201. Valgtes
1158 til biskop i Roskilde. Han var sjælen i togene
mot venderne. 1159 avslog han deres landgang paa
Sjælland i nærheten av Korsør. 1169 erobret han deres
faste borg Arkona paa Rügen og tvang indbyggerne til
at omvende sig til kristendommen, hvorpaa øen blev
lagt ind under Roskilde stift. Kort før hadde han
anlagt et slot ved fiskerleiet Hafn og derved lagt grunden
til Danmarks senere hovedstad. 1171 gav han den
sjællandske kirkeret og var medarbeider paa den av
erkebiskop Eskil 1162 givne skaanske kirkelov. 1177 blev
han selv erkebiskop i Lund, men fik av paven tilladelse
til at beholde ogsaa Roskilde bispestol. Sin store
interesse for munkevæsenet viste han ved at indkalde
cisterciensermunker fra Esrom til det av hans far og
farbror oprettede Sorø kloster, likesom han stadig stod
i venskabelig forbindelse med abbed Vilhelm, som han
1165 indkaldte fra Frankrike for at reformere
munkevæsenet i Danmark. I fuld overensstemmelse med
tanken om kirkens absolutte adskillelse fra alt verdslig
kjæmpet han for cølibatslæren og gjorde alt for at
indføre bispetienden, skjønt han visste hvor forhatt den
var av bønderne. Motsætningen førte tilsidst til at de
skaanske bønder gjorde oprør; Valdemar den store
dæmpet det i det blodige slag ved Dysiebro 1181. Ogsaa
Knud VI maatte hjælpe A. mot de skaanske bønder.
For Knud VI var A. den trofaste raadgiver, særlig
overfor Fredrik Barbarossas ublu fordringer, og det var ham
som 1184 slog keiserens lensmand hertug Bugislav av
Pommern i sjøslaget ved Rügen. A. interesserte sig sterkt
for Danmarks historie, og det var paa hans opfordring
at Sven Aggesen og Saxo skrev sine verker. — 1902
reistes Bissens rytterstatue av A. paa Højbroplads i Kbh.
I Kbh.s raadhus er der en A-.-statue i forgyldt drevet
kobber. [H. Olrik: «Absalon», 2 bd. 1908—09.]
Absalon Pederssøn (Beyer) (ca. 1530—75), n.
historiker og teolog, f. i Sogn, gik som barn paa Bergens
skole og antoges til pleiesøn av biskop Geble Pederssøn,
paa hvis bekostning han senere studerte ved
universiteterne i Kjøbenhavn (1544—49) og Wittenberg (1549—
51). Efter at ha tat magistergraden ansattes han
derpaa (1552) som lektor i teologi ved Bergens skole. Fra
1560 var. han kapitlets notar og fra 1566 slotsprest. A.
Abruzzerne—Absolutisme
[
62
P. var en dygtig og nidkjær evangelisk lærer og
prædikant, men er dog mest kjendt som historisk forfatter.
Hans dagboksoptegnelser fra 1552—72 («Bergens
kapitelsbog», trykt i «Norske Magazin», I) gir levende
kulturbilleder fra livet i Bergen paa den tid og tegner tillike
forfatterens egen personlighet. I 1567 skrev han sit
historisk-topografiske verk «Om Norgis rige» (trykt i
«Historisk-topografiske skr. om Norge og norske
landsdele forfattede i Norge i 16 aarh.», udg. ved G. Storm).
Dette skrift er særlig merkelig ved sine patriotiske
betragtninger over Norges tidligere storhet, dets
daværende forfald og dettes aarsaker; det aander en bitter,
men tillike dyp og veltalende fædrelandskjærlighet. Et
tredje skrift, «Oration om m. Geble», er kun bevaret i
Edvardsen’s utdrag. Hans enke Anna Pedersdatter blev
anklaget for trolldom og brændt 1590.
Absce′s (lat.), materiesamling, byld.
Absci′s (lat.), avsnit, avskaaret stykke; abscissiōn,
avskjæring.
Absci′sse, se Koordinater.
Abse′nt (lat.), fraværende. Absentatiōn, rømning;
Absentēre sig, fjerne sig, rømme. _
Absentisme (av eng. absentee [æbsəntī]), egentlig
fravær, er betegnelsen for det forhold at en eier, navnlig
av fast eiendom, regelmæssig forbruker sin indtægt og
formue andetsteds end der hvor han erhverver dem,
navnlig naar dette sker i et andet land. En saadan
kapitalist kaldes efter engelsk sprogbruk absentee. Disse
betegnelser har særlig været benyttet om engelske
godseiere i Irland.
Absi′nt er en sterk, grønlig farvet likør som
indeholder uttræk av forskjellige artemisia-(malurt)arter samt
anis. Den nydes væsentlig i Frankrike, gjerne opblandet
med vand, hvorved den blir blakket med gulgrønlig
skjær. Absintīn, et bitterstof, er en av dens
virksomme bestanddele. Absintōl er malurtoljens
flygtige bestanddel. Absi′nttimen kaldes i Paris tiden
fra kl. 4—6 efterm.
A′bsis, se Apsis.
Absolu′t betyder ubetinget, motsat relativ. I
filosofien (særlig hos Fichte, Schelling, Hegel) forstaaes ved
«det absolutte» det i sig avsluttede, som ikke avhænger
av eller begrænses av noget andet, men bestaar ved sig
selv, hvad navn der saa ellers gives det: Gud,
verdensgrunden, substansen o. s. v. Da menneskets erkjendelse er
relativ, d. e. kun kan bedømme forholdet mellem to
led, deres likhet eller ulikhet, er det absolutte
nødvendigvis ubegripelig. Det kan ikke omfattes av vor
forstand; vi nærmer os kun til en forestilling om det ad
negativ vei ved at tænke os betingelser og begrænsninger
(f. eks. begyndelse og ende) borte. — A. betyder ogsaa
ren, ublandet. A. alkohol, d. e. ren alkohol. A. vegt,
d. e. vegt uten hensyn til rumfang, motsat specifik vegt.
Absolutiōn (lat.), eg. frigivelse. I overført betydning
betegner a. den tilsigelse av syndernes forladelse som
kirken efter Herrens bemyndigelse (Mt. 18, 18; Johs. 20,
23) har rgt til at uttale til den bodfærdige. A. var opr.
altid i ønskeform («Gud tilgive dig»). I den katolske
kirke er a. ophøiet til et særlig sakrament («bodens» s.)
og har til sin forutsætning den utførlige
syndsbekjendelse. I den protestantiske kirke er a., som i oldkirken,
en henvisning til Guds naade, og uttaler at den
absolutionssøkende, fordi han angrer og tror, kan være
forvisset om Guds tilgivelse.
Absoluti′sme brukes hovedsagelig om den form for
statsstyrelse hvor herskermagten ikke indskrænkes ved
en folkerepræsentations deltagelse i regjeringen.
Likegyldig er enten regjeringen føres av en monark, en
diktator eller nogen faa magthavere. Ogsaa i
absolutistisk styrede stater kan de enkelte retssubjekters per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
