Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
sonlige og privatretslige stiling være ukrænkelig. —
Undertiden brukes ogsaa a. for at betegne det forhold
at staten ikke er underkastet nogen indskrænkning i sin
ret til at gripe ind overfor de enkelte retssubjekter.
Absolu′t maal. At maale vil si at uttrykke noget
(en egenskap, et fænomen) ved tal. Der maa da vælges
en enhet. Saaledes benyttes meter som enhet for længde,
grad for temperatur o. s. v. Enheterne kan vælges
vilkaarlig, men ofte kan enheter av én art avledées av
enheter av en anden art. Naar man som volumenhet
vælger en terning hvis side er 1 m., saa er denne
volumenhet, kubikmeteren, avledet av længdeenheten. I
fysikken har man søkt at avlede alle enheter av et saa litet
antal grundenheter som mulig, og er nu blit staaende
ved et system hvor de fysiske enheter avledes av
enheterne.for længde, masse og tid. Maal i dette system
kaldes efter forslag av C. F. Gauss for absolutte maal.
Som grundenheter benytter man i de fleste frtilfælde
centimeter, gram og sekund, og sier da at størrelsen er
maalt i C.-G.-S.-systemet. I teknikken anvendes andre
grundenheter, nemlig enheter for længde (meter), kraft
(kilogramvegt) og tid (sekund).
Absolu′t musik er et slagord dannet ca. 1840 som
betegnelse for motsætningen til programmusik (d. e.
malende, beskrivende musik, som skildrer naturlyd eller
sindsstemninger, eventuelt i tilknytning til et digt eller
en prosatekst). Forfegterne av den absolutte musik
hævder at tonekunsten like umiddelbart som ordets eller
farvernes kunst taler til sindet og forstaaes uten
pekepind. Se forøvrig Programmhusik.
Absolu′t temperatur, se Temperatur.
Absolu′t tryk. Tekniske trykmaalere maaler i alm.
overtrykket eller undertrykket over atmosfærens tryk.
Det a. t. faaes da ved at addere dette til resp.
subtrahere dette fra atmosfæretrykket.
Absolu′t veto, se Veto.
Absolvēre (lat.), frikjende (sml.
ogsaa: fuldende, avslutte (en eksamen).
Absolution);
Absorbēre (lat.), indsuge, fuldstændig opta i sig.
Absorbe′ntia, midler som indsuger fngtighet, især
mavesyre, nøitraliserende syrer el. alkalier (som motgift).
Absorptiomēter, apparat til bestemmelse av en
væskes absorptionsevne for en gas, konstruert av Bunsen.
Absorptiōn (lat. absorptio, indsugning). 1. Lys- og
varmestraaler som gaar gjennem et stof, absorberes
efterhvert som de trænger frem, d. v. s de svækkes,
idet deres energi omdannes, oftest til varme. De fleste
legemer har selektiv a., d. v. s. de absorberer fortrinsvis
straaler av visse bølgelængder (farver). Saaledes
absorberer rødt glas alle straaler i den lyse del av spektret
undtagen de røde. — 2. Gasarters opløsning i væsker.
Som almindelig regel gjælder at den vegt av en gas der
kan opløses i en given mængde væskce, er proportional
med gassens tryk. Da imidlertid vegten av et givet
volum av en gas stiger i samme forhold som trykket,
saa vil dette ogsaa si at et bestemt volum væske kan
absorbere et bestemt volum gas uavhængig av dennes
tryk. En væskes absorptionsevne overfor en given
gasart avtar i regelen med stigende temperatur, og er ved
yæskens kokepunkt som oftest umerkelig. — 3. Væskers
opsugning i porøse stoffer (som torvmuld, trækpapir
eller av hygroskopiske stoffer (som klorkalcium,
svovelsyre, alkohol). — 4. Jordbruk. Man taler om jordens
æevne til at absorbere, d. v. s. binde gjødningsstoffer
som tilføres i flytende form. Av de vigtigste
planteernæringsstoffer absorberer jorden sterkest fosforsyre,
ammoniak og kali, mindre sterkt kalk, mens
salpetersyre og klor let[utvaskes ved vand. Denne a. skyldes
væsentlig kemiske aarsaker.
Absorptiōnsmaskiner, se Kjølemaskiner.
Absolut maal—Abu nuvas
64
A′bstine et su′stine (lat.), vær maateholden og
taalsom.
Abstine′ns, avholdenhet. I den katolske kirke:
avholdende fra kjøtspiser paa fastedagene (abstinensdage).
Abstrahēre (lat. abstra′here), eg. drage fra, opfatte
enkelte sider av en ting med fradrag av andre (f. eks.
betragte en tings farve uten hensyn til dens form). —
Abstra′kt, betragtet for sig alene. — Abstra′kte
tal, ubenævnte tal. — Abstr. videnskaper,
videnskaper som gir sig av med det begrepsmæssige (f. eks.
matematik). — Abstraktiōn, den handling i tanken
at utskille en tings egenskaper fra tingen selv.
Abstrūs (lat.), ufattelig, dunkel, forvirret (tale).
Absu′rd(lat.), fornuftstridig, urimelig. Absurditēt,
uurimelighet. Reducere in el.ad absurdum,
bevise at en paastand er urimelig.
Abt, Franz (1819—85), t. musikdirektør i Bernburg
og Zürich, senest hofkapelmester i Braunschweig,
berømt for sine vakre romancer og melodiøse, enkelt
harmoniserte kvartetsange. Romancer som «Wenn die
Schwalben heimwåärts ziehn» og «Gute Nacht, du mein
herziges Kind» er kjendt overalt
Abū (arab.), far, hyppig led i arab. personnavne.
Abuām, vigtigste handelsplads i det nordvestlige
Sahara, i oasen Tafilet, Sydmarokko.
Abu-arīsj, Arabien, hovedstaden i en liten stat av
samme navn i den nordlige del av kystlandet Jemen
ved det Røde Hav, ca. 10 000 indb. Stensaltgruber.
Abu-bekr (ca. 573—634), anden kalif, kaldt
«jomfruens far», fordi datteren Ajisja var Muhammeds
yndlingshustru. Opr. var han en velhavende kjøbmand i
Mekka og stod tidlig i venskapsforhold til Mahammed.
Han sluttet sig straks til profeten, blev kalif efter hans
død 632 og begyndte at utbrede Islam ved vaabenmagt
i Syrien.
Abukīr (det gamle Kanopos), landsby ved nordkysten
av Ægypten, 18 km. fra Alexandria, har gjentagne ganger
ræret skuepladsen for store slag. I sjøslaget 1/s—3/s
1798 ødela Nelson den franske flaate; 33 1799
tilintetgjorde Bonaparte med en hær paa 6 000 mand en
tyrkisk hær paa 18000, og 3/s 1801 seiret englænderne
under Abercromby over franskmændene og tvang dem
til at forlate Ægypten.
Abū′l Alā (973—1057), arab. forfatter med tilnavnet
al Ma′arri efter byen Ma’′rra i Syrien, hvor han blev
født, og hvor han døde. Der gaar et sterkt pessimistisk
drag gjennem hans forfatterskap (han blev tidlig blind).
Mest kjendt er hans filosofiske digte «Luzām mā læ
jalzam», hvori han bekjæmper overtro og dogmatisme.
[Litt.: A. Christensen, «En arabisk fritænker» i
«Muhammedanske digtere og tænkere», 1904.]
Abū′l-ghāsi Bahādur (1605—65) blev 1644 khan i
Khiva og gjorde store erobringer fra naboerne. 1663
nedla han regjeringen til fordel for sin søn og skrev
derefter til sin død paa østtyrkisk dialekt tyrkernes
historie, som fuldendtes av sønnen.
Abulī (græ.), mangel paa vilje, hyppig symptom hos
melankolikere og hysterikere. De kan ikke ta en
beslutning, selv om de indser nødvendigheten herav.
Abunda′ntia (lat.), overflod; fremstilles paa romerske
mynter som gudinde med et nedadvendt
overflødighetshorn som hun øser ut gaver av.
Abū nuvās (ca. 760—814), arab. lyriker, tilbragte sin
ungdom i Basra og Kufa, kom senere til Bagdad, hvor
han vandt kalifen Harun-ar-Rasjids venskap. Ved hoffet
i Bagdad levet han et lystig liv, men blev from paa
sine gamle dage. Hans digtning bestaar mest av glade
drikke- og selskapssange, — den speiler hans liv,
forsaavidt den tilslut antar et dystert, verdensforsagende
præg. (Utvalgte digte paa tysk ved Kremer 1855.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
